Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

12te Kapitel.

1 Imidlertid, da Folkeskaren havde samlet sig til i mange Tusender, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple : Først tager eder vare for Farisæernes Surdej, thi den er øjenskalkhed.

2 Men intet er tilhyllet, som jo skal afhylles, og intet er lønligt, som jo skal blive vitterligt.

3 Derfor skal alt, hvad I have sagt i Mørket, høres i Lyset, og hvad I have hvisket i Øret i Kamrene, skal udraabes paa Tagene.

4 Men jeg siger til eder, mine Venner, frygter ikke for dem, der slaa Legemet ihjel og derefter ikke evne at gjøre noget mere.

5 Men jeg skal vise eder, hvem I skulle frygte: frygter ham, som efter at have slaaet ihjel har Magt til at kaste i Helvede. Ja, siger jeg eder, frygter ham.

6 Sælges ikke fem Spurve for to Skilling? og ikke én af dem er dog glemt for Guds Aasyn.

7 Ja endog Haarene paa eders Hoved ere talte tilhobe. Frygter ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

8 Og jeg siger eder, hver den som vedkjender sig mig overfor Mennesker, ham vil og Menneskesønnen vedkjende sig overfor Guds Engle;

9 men hvo som fornegter mig overfor Mennesker, skal fornegtes overfor Guds Engle.

10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler bespottelig mod den Hellig-Aand, skal det ikke forlades.

11 Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og Myndigheder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige;

12 thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Stund, hvad I bør sige.

13 Men en af Skaren sagde til ham: Lærer, sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.

14 Men han sagde til ham : Menneske, hvem har indsat mig til Dommer eller Deler over eder?

15 Og han sagde til dem: ser til og vogter eder for al Havesyge; thi selv om en har Overflod, har han ikke sit Liv af det, han ejere.

16 Og han talede en Lignelse til dem og sagde: Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.

17 Og han overtænkte ved sig selv og sagde: hvad skal jeg gjøre? thi jeg har ikke Rum, hvor jeg kan samle min Høst.

18 Og han sagde: dette vil jeg gjøre; jeg vil rive mine Lader ned og bygge større, og der vil jeg samle al min Afgrøde og mit Gods;

19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl, du har meget Gods i Forraad til mange Aar; hvil dig ud, æd, drik og mor dig !

20 Men Gud sagde til ham : du Taabe, i denne Nat kræves din Sjæl af dig; hvem skal saa have det, som du har lavet til?

21 Saaledes er det med den, der samler sig selv Skatte og ikke er rig i Gud.

22 Og han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg til eder, bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle faa at spise, ej heller for Legemet, hvad I skulle klæde eder med.

23 Livet er jo mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.

24 Lægger Mærke til Ravnene, at de ikke saa, ej heller høste, de have ikke Spisekammer eller Lade, og dog føder Gud dem; hvor meget mere værd end Fuglene ere ikke I?

25 Og hvem af eder kan ved Bekymring lægge en Alen til sin Vækst ?

26 Naar I altsaa end ikke mægte det mindste, hvi bekymre I eder da for det øvrige?

27 Lægger Mærke til Liljerne, hvorledes de vokse, de arbejde ikke, spinde ej heller; men jeg siger eder, end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

28 Men naar Gud saaledes klæder Græsset paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere da eder, I lidettroende!

29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle faa at spise, og hvad I skulle faa at drikke, og slipper ikke eders Fodfæste;

30 thi det er alle disse Ting, Verdens Hedninger attraa, men eders Fader ved, at I trænge til disse Ting.

31 Nej, søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.

32 Frygt ikke, du lille Hjord, thi det har behaget eders Fader at give eder Riget.

33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse; skaffer eder Poser, som ikke ældes, en uudtømmelig Skat i Himlene, hvor Tyv ikke kommer nær, ej heller Møl lægger øde.

34 Thi hvor eders Skat er, der vil og eders Hjærte være.

35 Eders Lænder være ombundne, og eders Lamper brændende,

36 og værer selv at ligne ved Mennesker, som vente paa deres Herre, naar han vender tilbage fra Brylluppet, for at de strags, naar han kommer og banker, kunne lukke op for ham.

37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagende, naar han kommer; sandelig siger jeg eder, han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og træde til og varte dem op.

38 Og om han kommer i den anden, ja i den tredje Nattevagt og finder det saaledes : salige ere de Tjenere.

39 Men dette skjønne I, at havde Husbonden vidst, i hvilke Time Tyven kom, da havde han vaaget og ikke ladet ske Indbrud i sit Hus.

40 Saa værer og I rede, thi i den Time, I ikke mene, kommer Menneskesønnen.

41 Men Peder sagde til ham: Herre, er det til os, du siger denne Lignelse, eller ogsaa til alles?

42 Og Herren sagde: hvem er saa den tro og kloge Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende, til at give dem den bestemte Kost i Tide?

43 Salig er den Tjener, som hans Herre ved sit Komme finder gjøre saaledes.

44 Sandelig, jeg siger eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

45 Men dersom samme Tjener siger. i sit Hjærte: min Herre tøver med at komme! og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at æde og drikke og beruse sig,

46 da skal den Tjeners Herre komme paa en Dag, han ikke venter, og i en Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham Del med de utro.

47 Og den Tjener, som har vidst sin Herres Vilje og ikke har lavet til eller gjort efter hans Vilje, skal faa mange Hug;

48 men den, som ikke har vidst den, men har gjort, hvad der fortjener Hug, skal have faa Hug. Og enhver, hvem meget er givet, af ham skal meget kræves, og hvem man har betroet meget, af ham skal man forlange des mere.

49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor ønsker jeg, at den allerede var optændt i!

50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbragt!

51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? nej, siger jeg eder, tværtimod Splid.

52 Thi fra nu af skulle fem i ét Hus være i Splid, tre imod to, og to imod tre.

53 De skulle komme i Splid, Fader mod Søn, og Søn imod Fader, Moder mod Datter, og Datter imod Moder, Svigermoder mod sin Sønnekone, og Sønnekome mod sin Svigermoder.

54 Men han sagde ogsaa til Skarerne : Naar I se en Sky trække op i Vester, sige I strags: der kommer Regn; og det sker saaledes.

55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: det vil blive Hede; og det sker.

56 I Øjenskalke, Jordens og Himlens Udseende vide I at værdsætte; men denne Tid, hvorfor værdsætte I da ikke den?

57 Og hvi dømme I ikke endog af eder selv, hvad ret er?

58 Medens du nemlig gaar med din Modpart hen for Øvrigheden, saa gjør dig paa Vejen din Flid for at blive fri for hans Tiltale, for at han ikke skal drage dig for Dommeren, saa vil Dommeren overgive dig til Slutteren, og Slutteren kaste dig i Fængsel.

59 Jeg siger dig, du skal ingenlunde komne ud derfra, førend du har betalt endog den sidste Skjærv.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24