Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

13te Kapitel.

1 Men paa samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ~ ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

2 Og han svarede og sagde til dem: mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt saadant?

3 Nej, siger jeg eder, men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.

4 Eller de atten, som Taarnet ved Siloam faldt paa og slog ihjel, mene I, at de vare skyldige fremfor alle de Mennesker, som bo i Jerusalem?

5 Nej, siger jeg eder, men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme paa samme Vis.

6 Og han sagde denne Lignelse: Der var en, som havde et Figentræ, der var plantet i hans Vingaard; og han kom og søgte Frugt derpaa, men fandt ingen.

7 Og han sagde til Vingaardsmanden: se, nu i tre Aar er jeg kommen og har søgt Frugt paa dette Figentræ, og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gjøre Jorden unyttig?

8 Men han svarer og siger til ham: Herre, lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det,

9 om det vilde bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da kan du hugge det om .

10 Og han var i Færd med at lære i en af Synagogerne paa Hviledagen.

11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var krumbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

12 Men da Jesus saa hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Kvinde, du er løst fra din Svaghed.

13 Og han lagde Hænderne paa hende; og paa Stedet rettede hun sig op og prisede Gud.

14 Men Synagogeforstanderen, som harmedes over, at Jesus havde helbredt paa Hviledagen, tog til Orde og sagde til Skaren: der er seks Dage, i hvilke man bør arbejde; paa dem kunne I altsaa komme og blive helbredte, men ikke paa Hviledagen.

15 Men Herren svarede ham og sagde: I Øjenskalke, løser ikke enhver af eder paa Hviledagen sin Okse eller sit Æsel fra Krybben og fører dem til Vands?

16 Men hun, som er en Abrahams Datter3, hvem Satan har holdt bunden, tænk, i atten Aar, burde hun ikke løses af denne Lænke paa Hviledagen?

17 Og idet han sagde dette, bleve alle hans Modstandere til Skamme, og hele Skaren glædede sig over alt det herlige, som gjordes af ham.

18 Saa sagde han: hvad ligner Guds Rige, og hvorved skal jeg ligne det?

19 Det ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et stort Træ, og Himlens Fugle boede i dets Grene.

20 Og atter sagde han: hvorved skal jeg ligne Guds Rige?

21 Det ligner en Surdej, som en Kvinde tog og lagde i tre Maal Mel, indtil det blev syret altsammen.

22 Og han drog igjennem Byer og Landsbyer, idet han lærte og tog Vejen til Jerusalem.

23 Men en sagde til ham: Herre, ere de, som frelses, faa? Og han sagde til dem:

24 kæmper for at gaa ind ad den snævre Døre; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at gaa ind og ikke kunne det.

25 Naar først Husbonden har rejst sig og lukket Døren aft, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: jeg kjender eder ikke, hvor I ere fra.

26 Da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gaders!

27 Og han vil sige: jeg siger eder, jeg ved ikke, hvor I ere fra; viger bort fra mig, alle I Uretfærdigheds Udøveres!

28 Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar i se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.

29 Og de skulle komme fra Øst og Vest og fra Nord og Syd og sidde til Bords i Guds Rige.

30 Og se, der er sidste, som skulle blive blandt de første, og der er første, som skulle blive blandt de sidste.

31 I den samme Time kom nogle Farisæere hen og sagde til ham: gaa bort og drag herfra, thi Herodes har i Sinde at slaa dig ihjel.

32 Og han sagde til dem: gaar hen og siger til denne Ræv: se, jeg uddriver Uaander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.

33 Dog maa jeg i Dag og i Morgen og den næste Dag være paa Vandring; thi det gaar ikke an, at en Profet tages af Dage udenfor Jerusalem.

34 Jerusalem, Jerusalem, som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere udsendte til dig, hvor ofte har jeg villet indsamle dine Børn, ligervis som en Høne sine Kyllinger under Vingerne; og I vilde ikke!

35 Se, eders Hus overlades til eder. Men jeg siger eder, I skulle ikke se mig. førend den Tid kommer, da I sige: velsignet være han, som :tommer i Herrens Navn!

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24