Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

15te Kapitel.

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.

2 Og baade Farisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: denne tager imod Syndere og spiser sammen med dem.

3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:

4 Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har tabt et af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørken og gaar efter det tabte, indtil han finder det?

5 Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde;

6 og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: glæder eder med mig, fordi jeg har fundet mit Faar, som var tabt.

7 Jeg siger eder, saaledes vil der blive Glæde i Himlen over én Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke have Omvendelse behov.

8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber én Drakme, tænder ikke en Lampe og fejer Huset og søger omhyggeligt, indtil hun finder den ?

9 Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: glæder eder med mig, fordi jeg har fundet den Drakme, som jeg tabte.

10 Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over én Synder, som omvender sig.

11 Og han sagde: Der var en Mand, som havde to Sønner.

12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader, giv mig den Del af Ejendommen, som tilfalder mig. Og han skiftede sit Gods imellem dem.

13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt og drog udenlands, til et fjærnt Land, og der ødslede han sin Ejendom bort i et ryggesløst Levned.

14 Men da han havde sat alt over Styr, opkom der en svar Hungersnød i samme Land, og han begyndte at lide Mangel.

15 Og han gik hen og holdt sig til hos en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker til at vogte Svin.

16 Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aad; men ingen gav ham noget.

17 Da gik han i sig selv og sagde: hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflod; men jeg omkommer her af Sult.

18 Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham : Fader, jeg har syndet imod Himlen og overfor dig;

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglejere.

20 Og han stod op og gik til sin Fader. Men endnu medens han var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderlig; og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet imod Himlen og overfor dig, og jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.

22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: henter det bedste Klædebon frem og ifører ham det, og giver ham Ring paa Haanden og Sko paa Fødderne,

23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige.

24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, var tabt og er bleven funden. Og de begyndte at være lystige.

25 Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og nærmede sig til Huset, hørte han Musik og Dans;

26 og han hidkaldte en af Karlene og spurgte, hvad dette skulde sige.

27 Men denne sagde til ham: din Broder er kommen,- og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham karsk igjen.

28 Da blev han vred og vilde ikke gaa ind. Saa gik hans Fader ud og bad ham.

29 Men han svarede og sagde til Faderen: se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud; og mig har du aldrig givet et Kid, til at jeg kunde være lystig med mine Venner.

30 Men da denne din Søn kom, som har opædt dit Gods med Skjøger, slagtede du Fedekalven til ham!

31 Men han sagde til ham: Søn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men man maatte være lystig og glad, fordi denne din Broder var død og er bleven levende, var tabt og er bleven funden.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24