Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

17de Kapitel.

1 Men han sagde til sine Disciple : det er umuligt andet, end at Forargelserne komme ; men ve den, ved hvem de komme.

2 Det er bedre for ham, om en Møllesten ligger om bans Hals , og han er kastet i Havet , end at han forarger en of disse smaa.

3 Tager vare paa eder selv ! Dersom din Broder synder, da sæt ham i rette; og dersom han angrer det, saa tilgiv ham.

4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig, og syv Gange vender om til dig og siger : jeg angrer det, saa skal du tilgive ham.

5 Og Apostlene sagde til Herren: giv os mere Tro!

6 Men Herren sagde: dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet og det vilde adlyde eder.

7 Men hvem of eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, vil sige til ham, naar han kommer hjem fra Marken: kom strags hid og sæt dig til Bords?

8 Vil han ikke derimod sige til ham: tillav det, jeg skal have til Nadver, og bind op om dig og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter kan du spise og drikke!

9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var ham paalagt2?

10 Saaledes ogsaa I, naar I have gjort alt, hvad der er paalagt eder, da skulle I sige: vi ere unyttige Tjenere; vi have kun gjort, hvad vi vare skyldige at gjøre.

11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, da drog han midt imellem Samaria og Galilaea.

12 Og da han var ved at gaa ind i en By, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte;

13 og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!

14 Og da han saa dem, sagde han til dem: gaar hen og fremviser eder for Præsterne. Og det skete, idet de gik bort, bleve de rensede.

15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var bleven helbredt, og prisede Gud med høj Røst,

16 og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham. Og han var en Samaritan.

17 Men Jesus svarede og sagde: bleve ikke de ti rensede; men de ni, hvor ere de?

18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud uden denne fremmede ?

19 Og han sagde til ham : staa op og gaa bort; din Tro har frelst dig.

20 Og da han blev adspurgt af Farisaeerne om , naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde : Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa ;

21 ikke heller skal man kunne sige: se her, eller : se der er det! thi se, Guds Rige er indeni eder.

22 Men han sagde til Disciplene : de Dage skulle komme, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

23 Og man skal sige til eder : se der! se her er han! — gaar ikke bort, følger ej heller efter.

24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himlen, skinner til den anden Side af Himlen, saaledes skal det være med Menneskesønnen paa hans Dag.

25 Men først maa han lide meget og vrages af denne Slægt.

26 Og ligesom det gik til i Noas Dage, saaledes skal det være ogsaa i Menneskesønnens Dage.

27 De spiste, de drak, de toge til ægte, de gaves til ægte, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde dem alle.

28 Ligeledes, ret som det gik til i Lots Dage: de spiste, de drak, de kjøbte, solgte, plantede, byggede ;

29 men paa den Dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede der Ild og Svovl fra Himlen og ødelagde dem alle:

30 paa samme Vis skal det gaa paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.

31 Paa den Dag, da stige den, som er paa Taget og har sine Sager i Huset, ikke ned for at hente dem, og ligeledes den, som er paa Marken, han vende ikke tilbage.

32 Kommer Lots Hustru i Hu.

33 Hvo som sager at vinde sin Sjæl, skal miste den, og hvo som mister den, skal holde den i Live.

34 Jeg siger eder, i den Nat skulle to Mænd være paa et Leje; den ene skal medtages, og den anden lades tilbage.

35 To Kvinder skulle være i Færd med at male tilsammen; den ene skal medtages, og den anden lades tilbage.

36 Og de svare og sige til ham: hvor, Herre ?

37 Men han sagde til dem; hvor kroppen er, der ville ogsaa gribbene samle sig til.