Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

18de Kapitel.

1 Men han sagde dem folgende Lignelse om, at de burde. stadig bede og ikke tabe Modet.

2 Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.

3 Og der var en Enke i samme By, og hun kom idelig til ham og sagde: skaf mig Ret over min Modpart.

4 Og en Tid lang vilde han ikke; men derefter sagde han ved sig selv: om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

5 saa vil jeg dog skaffe denne Enke Ret, efterdi hun voider mig Møje, for at hun ikke til det sidste skal komme og plage mig.

6 Men Herren sagde : hører, hvad den uretferdige Dommer siger.

7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat ? og er han langmodig, naar det gælder dem?

8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Dog, naar Menneskesønnen kommer, mon han da vii finde Troen paa Jorden?

9 Men han sagde ogsaa denne Lignelse til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare rettlerdige, og agtede de andre for intet.

10 Der gik to Mennesker op til Helligdommen for at bede, den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

11 Farisæeren stod frem og had saaledes for sig selv: Gud, jeg takker dig, at jeg er ikke som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller og som denne Tolder.

12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende of alt, hvad jeg faar ind.

13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte sine Øjne til Himlen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!

14 Jeg siger eder, denne gik retfærdiggjort ned til sit Hus fremfor hin; thi hver den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, men hvo som ydmyger sig selv, skal ophøjes.

15 Men de bare ogsaa de spæde Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, skjændte de paa dem.

16 Men Jesus kaldte dem hid og sagde: lader de smaa Børn komme til mig, og hindrer dem ikke, thi for saadanne er Guds Rige.

17 Sandelig siger jeg eder, hvo som ikke modtager Guds Rige som et lille Barn, kommer ingenlunde derind.

18 Og en Øverste spurgte ham og sagde: gode Lærer, hvad skal jeg gjøre for at arve evigt Liv?

19 Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? ingen er god uden en, nemlig Gud.

20 Du kjender Buddene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke myrde; du maa ikke stjæle ; du maa ikke vidne falsk; aer din Fader og Moder.

21 Og han sagde: alt dette har jeg overholdt fra min Ungdom af.

22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: endnu et fattes dig: sælg alt hvad du har, og del det ud til fattige, saa skal du faa en Skat i Himlene; og kom saa hid og følg mig.

23 Men da han hørte dette, blev han meget bedrøvet, thi han var saare rig.

24 Og da Jesus saa ham, sagde han : hvor det er vanskeligt for dem, som have Penge, at komme ind i Guds Rige!

25 Thi det er lettere for en Kamel at komme ind igjennem et Naaleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige.

26 Og de, som hørte det, sagde: hvem kan da frelses?

27 Men han sagde: hvad der er umuligt for Mennesker, er muligt for Gud.

28 Men Peder sagde : se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.

29 Og han sagde til dem: sandelig siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Hustru eller Brødre eller Forældre eller Børn for Guds Riges Skyld,

30 uden han jo skal faa det mangefold igjen i denne Tid, og i den kommende Tidsold evigt Liv.

31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: se, vi drage op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved Profeterne, skal fuldbyrdes paa Menneskesønnen.

32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes og mishandles og spyttes paa,

33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham ; og paa den tredje Dag skal han opstaa.

34 Men de fattede intet af dette, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede;

36 og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.

37 Og de fortalte ham, at det var Jesus of Nasaret, som kom forbi.

38 Og han raabte og sagde: Jesus, Davids Son, forbarm dig over mig!

39 Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: du Davids Søn, forbarm dig over mig!

40 Da stod Jesus stille og bad, at han skulde føres til ham; og da han var kommen nwr, spurgte han ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre for dig?

41 Men han sagde: Herre, at jeg maa faa mit Syn.

42 Og Jesus sagde til ham : se op ; din Tro har frelst dig.

43 Og paa Stedet fik han sit Syn, og han fulgte ham og prisede Gud. Og alt Folket lovpriste Gud, da de saa det.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24