Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

19de Kapitel.

1 Og han gik ind i Jeriko og drog der igjennem.

2 Og se, der var en Mand, hvis Navn var Sakkmos, han var Overtolder, og han var rig.

3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, men kunde det ikke for Skaren, fordi han var liden af Vækst.

4 Og han løb i forvejen og steg op i et Morbærfigentræ for at faa ham at se, fordi han skulde igjennem ad den Vej.

5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og sagde til ham: Sakkaeos, skynd dig og stig ned, thi i Dag maa jeg blive i dit Hus.

6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.

7 Og da de. saa det, knurrede de alle og sagde: hos en syndig Mand er han gaaet ind at tage Herberg.

8 Men Sakkæos stod frem og sagde til Herren: se, Herre, Halvdelen af hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og er der nogen, jeg har frasneget noget, giver jeg det firefold igjen.

9 Men Jesus sagde om ham: i Dag er Frelse timet dette Hus, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn.

10 Thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det tabte.

11 Medens de nu hørte paa dette , sagde han fremdeles en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde komme til Syne med det samme.

12 Han sagde altsaa : En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at modtage sin Kongemagt og saa komme igjen.

13 Og han kaldte ti af sine egne Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem : kjøbslaar hermed, indtil jeg kommer.

14 Men hans Landsmænd hadede ham, og afsendte efter ham en Sendefærd og sagde : vi ville ikke have ham til Konge over os.

15 Og det skete, da han var kommen igjen efter at have modtaget Kongemagten , sagde han, at disse Tjenere, som han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.

16 Og den første kom frem og sagde : Herre, dit Pund har indbragt ti Pund til.

17 Og han sagde til ham : vel, du gode Tjener; fordi du har været tro i lidet, skal du være Magthaver over ti Byer.

18 Og den anden kom og sagde: Herre, dit Pund har indbragt fem Pund.

19 Han sagde ogsaa til denne: ogsaa du skal være over fern Byer.

20 Og der kom en anden og sagde: Herre, se her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.

21 Thi jeg var bange for dig, fordi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.

22 Han siger til ham: efter din egen Mund skal jeg dømme dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, der tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;

23 hvorfor bragte du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa at jeg, naar jeg kom, kunde have krævet dem ind med Renter?

24 Og han sagde til dem, som stode hos: tager det Pund fra ham, og giver det til ham, der har de ti Pund.

25 Og de sagde til ham: Herre, han har ti Pund!

26 Jeg siger eder, enhver som har, skal der gives, og den, der ikke har, ham skal endog det, han har, fratages,

27 Og saa disse mine Fjender, som ikke vilde have mig til Konge over sig, fører dem her hid og hugger dem ned for mine Øjne.

28 Og efter at have sagt dette, vandrede han foran og drog op til Jerusalem.

29 Og det skete , da han nærmede sig til Betfage og Betania , ved det saakaldte Olie-Bjærg , afsendte han to af Disciplene

30 og sagde: gaar hen til den By lige for ; naar I gaa ind i den, vile I finde en Fole bunden , som endnu aldrig noget Menneske har siddet paa ; løser den og fører den hid.

31 Og dersom nogen spørger eder: hvorfor løse I den? skulle I sige saaledes til ham : Herren har Brug for den.

32 Og de afsendte gik bort og fandt det, ligesom han havde sagt dem.

33 Men da de løste Folen, sagde dens Ejer mand til dem: hvi løse I Folen ?

34 Og de sagde: Herren har Brug for den.

35 Saa førte de den til Jesus og lagde deres Kapper paa Folen og hjalp Jesus op.

36 Og da han drog frem, bredte de deres Kapper paa Vejen.

37 Men da han nu kom nærmere, henad til Nedgangen af Oliebjærget, begyndte hele Disciplenes Mængde gladelig at love Gud med høj Røst for alle de Kraft-Gjerninger, de havde set

38 og sagde: velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn ! Fred i Himlen, og Ære i det højeste.

39 Og nogle Farisere af Skaren sagde til ham: Lærer, sæt dine Disciple i Rette.

40 Og han svarede og sagde til dem: jeg siger eder, at dersom disse tie, skulle Stenene raahe.

41 Og da han kom nærmere og saa Staden, græd han over den

42 og sagde : vidste dog ogsaa du endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øjne.

43 Thi de Dage skulle komme over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig fra alle Sider.

44 Og de skulle lægge dig slet øde og dine Børn i dig, og ikke levne Sten paa Sten i dig, fordi du ikke kjendte din Besøgelses Tid.

45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, der solgte,

46 og sagde til dem: der er skrevet: .og mit Hus skal være et Bedehus ; men I have gjort det til en Røverkule.

47 Og han lærte daglig i Helligdommen ; men Ypperstepræsterne og de Skriftkloge og de fornemste af Folket søgte at tage ham af Dage ;

48 og de kunde ikke finde, hvad de skulde gjøre, thi hele Folket hængte ved ham og hørte ham.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24