Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

22de Kapitel.

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

2 Og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge søgte , hvorledes de kunde rydde ham af Vejen; thi de frygtede for Folket.

3 Men Satan f6r ind i Judas med Tilnavn Iskarjot, som var udaf de tolvs Tal,

4 og han gik bort og aftalte med Ypperstepræsterne og Vagthøvdingerne hvorledes han skulde overgive ham til dem.

5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge ,

6 og han gav sit Tilsagn; og han søgte saa Lejlighed til of overgive ham til dem uden Opløb.

7 Saa kom de usyrede Brøds Dag, paa hvilken Paaskelammet skulde slagtes.

8 Og han afsendte Peder og Johannes og sagde : gaar hen og gjører os Paaskelammet rede, at vi kunne spise det.

9 Men de sagde til ham : hvor vil du, at vi skulle gjøre det rede ?

10 Og han sagde til dem: se, naar I ere komne ind i Staden, vil der møde eder en Mand, som barer en Krukke Vand ; følger ham til det Hus, hvor han gaar ind,

11 og siger til Husbonden i Huset: Læreren siger til dig: hvor er det Herberg, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?

12 Han skal da vise eder en stor Overstue opdækket;

13 der skulle I gjøre det rede. Og de gik bort og fandt det, ligesom han havde sagt dem ; og de gjorde Paaskelammet rede.

14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords og Apostlene med ham.

15 Og han sagde til dem: jeg har inderlig attraaet at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider,

16 thi jeg siger eder, at jeg skal aldrig mere spise det, førend det er blevet fuldkommet i Guds Rige.

17 Og han tog et Bæger takkede og sagde : tager dette og deler det imellem eder;

18 thi jeg siger eder, jeg skal fra nu af ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige er kommet.

19 Og han tog Brød, takkede, brød det og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, som gives for eder; gjører dette til min Ihukommelse.

20 Ligesaa tog han og Bægeret efter Aftensmaaltidet og sagde: dette Bæger er den nye Pagt i mit Blod, som udgydes for eder.

21 Dog se, hans Haand, som forraader mig, er hos mig ved Bordet.

22 Og Menneskesønnen gaar vel bort, som det er bestemt; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt! -

23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes, hvem af dem det kunde være, der skulde gjøre dette.

24 Men der opkom ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der gjaldt for at være størst.

25 Og han sagde til dein: Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes Velgjørere.

26 Med eder derimod ikke saaledes; men den største iblandt eder vorde som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

27 Thi hvem er størst, den der sidder til Bords, eller den der tjener? er det ikke den, der sidder til Bords? Men jeg er midt iblandt eder som den, der tjener.

28 Men det er eder, som have holdt ud hos mig i mine Fristelser;

29 og ligesom min Fader har overdraget mig et Rige, overdrager jeg eder,

30 at I skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige, og I skulle sidde paa Ironer og dømme Israels tolv Stammer.

31 Simon, Simons, se, Satan har udbedt sig eder til at sigte eder ligesom Hvede;

32 men jeg har bedet for dig, at din Tro ikke skal svigte; og du, naar du engang har vendt om, da styrk dine Brødre.

33 Men han sagde til ham: Herre, med dig er jeg rede til at gaa baade i Fængsel og i Død.

34 Men han sagde : jeg siger dig, Peder, Hanen skal ikke gale i Dag, inden du tre Gange har fornegtet, at du kjender mig.

35 Og han sagde til dem: da jeg udsendte eder uden Pung og Randsel og Sko, fattedes eder da noget? Men de sagde: nej, intet.

36 Saa sagde han til dem: nu derimod, hvo som har en Pung, tage den med, ligeledes og en Randsel, og hvo som intet Sværd har, sælge sin Kappe og kjøbe et.

37 Thi jeg siger eder, endnu maa dette, som skrevet ere, opfyldes paa mig: .0g han blev regnet iblandt Lovbrydere« ; thi med mig har det Ende.

38 Men de sagde: Herre, se her er to Sværd. Og han sagde til dem: det er nok.

39 Og han gik ud og vandrede efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.

40 Og da han kom til Stedet, sagde han til dem: beder om, at I ikke maa falde i Fristelse.

41 Og selv sled han sig fra dem omtrent et Stenkast, og han faldt paa Knæ og bad

42 og sagde: Fader, vilde du lade denne Skaal gaa mig forbi; dog ske ikke min Vilje, men din!

43 Og en Engel fra Himlen viste sig for ham og styrkede ham.

44 Qg han stedtes i Dødsangest og bad heftigen; og hans Sved blev ret som Draaber of Blod, der faldt ned paa Jorden.

45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse;

46 og han sagde til dem: hvad, sove I ? staar op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

47 Medens han endnu talede, se, da kom der en Skare, og han, som hed Judas, en af af de tolv, gik foran dem, og han nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

48 Men Jesus sagde til ham: Judas, er det med et Kys, du forraader Menneskesønnen?

49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: Herre, skulle vi slaa til med Sværd?

50 Og en af dem slog til Ypperstepræstens Tjener og huggede hans højre Øre af.

51 Men Jesus svarede og sagde: lader være; nok hermed! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

52 Og Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Helligdommens Vagthøvdinger og de Ældste, som vare komne imod ham: I ere gangne ud med Sværd og Knipler som imod en Røver;

53 medens jeg daglig var hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke eders Hænder imod mig. Dog dette er eders Time og Mørkets Magt.

54 Men de grebe ham og toge ham med og førte ham ind i Ypperstepræstens Hus. Men Peder fulgte i Frastand.

55 Og da de havde tændt en lid op midt i Gaarden og sat sig ned sammen, satte Peder sig midt iblandt dem.

56 Men en Pige saa ham sidde ved Ilden og saa vist paa ham og sagde: ogsaa han var med ham.

57 Men han fornegtede ham og sagde: jeg kjender ham ikke, Kvinde !

58 Og kort efter var der en anden, som saa ham og sagde: ogsaa du er en af dem. Men Peder sagde: Menneske, det er jeg ikke.

59 Og omtrent en Time derefter paastod en anden Mand bestemt og sagde: i Sandhed, ogsaa han var med ham; thi han er jo en Galilæer.

60 Men Peder sagde: Menneske, jeg ved ikke, hvad du mener! Og i det samme, medens han endnu talede, gol Hanen.

61 Og Herren vendte sig og saa paa Peder; og Peder kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: inden Hanen galer i Dag, vil du fornegte mig tre Gange.

62 Og han gik udenfor og græd bitterlig.

63 Og de Mænd, som holdt Jesus, dreve Spot med ham og sloge ham,

64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte og sagde: profeter; hvem var det, der slog dig?

65 Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.

66 Og da det blev Dag, forsamledes Folkets Ældste-Raad, baade Ypperstepræster og Skriftkloge , og de førte ham hen for deres Raad og sagde :

67 er du Kristus, da sig os det. Men han sagde til dem: dersom jeg siger ja, tro I del dog ikke;

68 og dersom jeg spørger, svare I ikke.

69 Men fra nu af skal Menneskesønnen have Sæde ved Guds Krafts højre Side.

70 De sagde da alle: er altsaa du Guds Søn? Og han sagde til dem: I sige det, thi det er jeg.

71 Men de sagde: hvad have vi længer Vidnesbyrd behov? vi have jo selv hart det af hans Mund.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24