Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

23de Kapitel.

1 Og deres hele Hob stod op og førte ham for Pilatus.

2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: vi have fundet, at han fører vort Folk paa Afveje og holder det fra at give Kejseren Skat idet han giver sig ud for at være Kristus, en Konge.

3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge? Og han svarede ham og sagde: du siger det.

4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og Skarerne : jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.

5 Men de toge stærkere paa og sagde : han.ophidser Folket ved det, han lærer over hele Judæa, fra Gali1æa af, hvor han begyndte, og lige her til.

6 Men da Pilatus hørte det, spurgte han, om Manden var en Galilæer;

7 og da han fik at vide , at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham hen til Herodes, da ogsaa han var i Jerusalem i disse Dage.

8 Da Herodes nu saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid ønsket at se ham, fordi han havde hørt om ham, og han haabede nu at se et Tegn gjort af ham.

9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.

10 Men Ypperstepræsterne og de Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.

11 Da nu ogsaa Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet ham og drevet Spot med ham, kastede han et glimrende Klædebon om ham og sendte ham tilbage til Pilatus.

12 Og paa den Dag blev Herodes og Pilatus Venner med hinanden; tilforn havde de nemlig været i Fjendskab indbyrdes.

13 Pilatus sammenkaldte nu Ypperstepræsterne og de Øverste og Folket

14 og sagde til dem: I have fort dette Menneske til mig, som en der leder Folket paa Afveje, og se, jeg har forhørt ham i eders Paasyn uden at finde nogen Skyld hos dette Menneske i det, som I anklage ham for ;

15 ja, heller ikke Herodes; thi han sendte ham tilbage til os, og se, intet, som fortjener Døden, er gjort af ham.

16 Jeg vil derfor revse ham og lade ham løs.

17

18 Men de skrege op alle tilhobe og sagde: bort med ham, men giv os Barabbas løs! —

19 en som var kastet i Fængsel for et Oprør, der var sket i Staden, og for Mord.

20 Og Pilatus talte dem atter til, idet han ønskede at lade Jesus løs.

21 Men de raabte imod og sagde: korsfæst, korsfæst ham!

22 Og for tredje Gang sagde han til dem: hvad ondt har da han gjort? jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; jeg vil derfor revse ham og lade ham løs.

23 Men de trængte paa med høje Raab og begjærede, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.

24 Saa kjendte Pilatus for Ret, at deres Begjæring skulde ske.

25 Og han løslod ham, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, ham som de begjærede, men Jesus overgav han til deres Vilje.

26 Og som de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, der kom fra Landet, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.

27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.

28 Men Jesus vendte sig om imod dem. og sagde: I Jerusalems Døtre, græder ikke over mig; nej, græder over eder selv og over eders Børn.

29 Thi se, de Dage komme, paa hvilke man skal sige : salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

30 Da skal man begynde at sige til Bjergene: falder over os! og til Højene : skjuler os !

31 Thi gjør man dette ved det grønne Træ, hvad skal der da ske med det tørre ? 32 Men ogsaa to andre, to Misdædere, bleve førte ud for at aflives med ham.

33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpanden, korsfæsede de ham der og Misdæderne, den ene ved højre , den anden ved venstre Side.

34 Men Jesus sagde : Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gjøre ! Og de delte indbyrdes hans Klæder ved at kaste Lod.

35 Og Folket stod og saa til. Men ogsaa de Øverste haanede ham og sagde : andre har han frelst; lad ham frelse sig selv, om det er ham, der er Guds Salvede, den udvalgte.

36 Og Stridsmændene dreve ogsaa Spot med ham, idet de gik hen og rakte ham Eddike

37 og sagde : er du Jødernes Konge, saa frels dig selv.

38 Men der var ogsaa en Paaskrift over ham paa Græsk og Latin og Hebraisk : »Dette er Jødernes Konge«.

39 Og en of de ophængte Misdædere bespottede ham og sagde: er ikke du Kristus ? frels dig selv og os !

40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: frygter end ikke du for Gud, siden du er under den samme Dom ?

41 Og vi ere det med Rette ; thi vi faa Løn som forskyldt for, hvad vi have gjort, met han har intet utilbørligt gjort.

42 Og han sagde : Jesus, kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!

43 Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradis.

44 Og det var nu ved den sjette Time, da kom der Mørke over det hele Land indtil den niende Time,

45 idet Solen formørkedes. Og Forhænget i Templet splittedes midt ad.

46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde : Fader, i dine Hænder befaler jeg min Aand! Og da han havde sagt dette, udaandede han.

47 Men da Hovedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: virkelig var dette Menneske retfærdigt.

48 Og alle de Skarer, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet. da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.

49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeledes de Kvinder, som vare fulgte med ham fra Galilæa og saa disse Ting.

50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand

51 (han havde ikke samtykket i deres Raad og Gjerning), fra Arimatæa, en By i Judæa, og han ventede paa Guds Rige -:

52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

53 Og han tog det ned og svøbte det i fint Linned og lagde det i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu aldrig nogen havde ligget.

54 Og det var Beredelsesdag, og Hviledagen stundede til.

55 Og de Kvinder, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

56 Saa vendte de tilbage og tillavede vellugtende Urter og Salver. Og Hviledagen over holdt de sig stille efter Buddet.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24