Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

24de Kapitel.

1 Men paa den første Dag i Ugen, i tidligste Gry, kom de til Graven, bærende de vellugtende Urter, som de havde tillavet.

2 Og de fandt Stenen afvæltet fra Graven;

3 men da de gik derind, fandt de ikke Herrens Jesu Legeme.

4 Og det skete, medens de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd hos dem i straalende Klædebon;

5 og da de bleve forfærdede og bøjede deres Aasyn mod Jorden, sagde de til dem: hvi søge I den levende hos de døde?

6 Han er ikke her, men han er staaet op. Kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa,

7 og sagde, at Menneskesønnen maatte overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og paa den tredje Dag opstaa .

8 Og de kom hans Ord i Hu.

9 Og de vendte tilbage fra Graven og fortalte alle disse Ting til de elleve og til alle de andre.

10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria Jakobs Moder, og de andre Kvinder tilligemed dem; de sagde disse Ting til Apostlene.

11 Og disse Ord syntes i deres Øjne som løs Snak, og de troede dem ikke.

12 Men Peder stod op og løb til Graven; og da han kigede derind, ser han ikkun Linklæderne ligge der, og han gik hjem undrende sig over, hvad der var sket.

13 Og se, to af dem vare den samme Dag paa Vej til en By ved Navn Emmaus, som laa tresindstyve Stadiers fra Jerusalem,

14 og de samtalede med hinanden om alle disse Ting, som vare hændte.

15 Og det skete, medens de samtalede og skiftede Ord, kom Jesus selv nær og vandrede med dem ;

16 men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kjendte ham.

17 Og han sagde til dem: hvad er dette for Taler, som I gaa og føre med hinanden? Og de standsede med sørgmodigt Aasyn.

18 Men den ene, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke det, som er sket der i disse Dage?

19 Og han sagde til dem: hvilket? Men de sagde til ham: det med Jesus af Nasaret, som var en Profet, mægtig i Gjerning og Tale for Gud og alt Folket,

20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Øverster overgav ham til Dødsdom og korsfæstede ham.

21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Alligevel er det dog, nu den tredje Dag, siden dette skete.

22 Ja, saa have ogsaa nogle Kvinder af vore forvirret os, idet de aarle vare komne til Graven,

23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de ogsaa havde set et Syn af Engle, som sagde, at han lever.

24 Og nogle af vore gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.

25 Og han sagde til dem: o I uforstandige og senhjærtede til at tro paa alt det, som Profeterne have talet!

26 Maatte ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?

27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som gjaldt ham.

28 Og de nærmede sig til Byen, som de gik til, og han lod, som om han vilde gaa videre.

29 Og de nødte ham meget og sagde : bliv hos os, thi det er imod Aften, og Dagen hælder allerede. Og han gik ind for at blive hos dem.

30 Og det skete, medens han sad til Bords med dem, tog han Brødet og velsignede, og han brød det og rakte dem det .

31 Da oplodes deres Øjne, og de gjenkjendte ham; og han blev usynlig for dem.

32 Og de sagde til hinanden : brændte ikke vort Hjærte i os, som han talede til os paa Vejen, medens han oplod Skrifterne for os?

33 Og de stode op i samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de elleve samlede og dem, som vare med dem,

34 hvilke sagde : Herren er virkelig staaet op og er bleven set af Simon.

35 Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kjendt af dem under Brødets Brydelse.

36 Men som de talede dette, stod han selv midt iblandt dem, og han siger til dem: Fred med eder!

37 Men de forfærdedes og bleve bange og mente at se en Aand.

38 Og han sagde til dem: hvi ere I forskrækkede? og hvorfor stige tvivlende Tanker op i eders Hjærter?

39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kjød og Ben, saaledes som I se mig have.

40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

41 Men da de endnu ikke troede for Glæde og undrede sig, sagde han til dem: have I her noget at spise?

42 Og de rakte ham et Stykke af en stegt Fisk,

43 og han tog det og spiste det for deres Øjne.

44 Og han sagde til dem: dette er mine Ord, som jeg talede til eder, medens jeg endnu var sammen med eders, at det maa opfyldes, alt hvad der er skrevet i Mose Lov og Profeterne og Salmernes om mig.

45 Da oplod han deres Sind til at forstaa Skrifterne.

46 Og han sagde til dem: saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,

47 og at der paa hans Navn skulde prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkefærd, og begyndes fra Jerusalem af.

48 I ere Vidner om dette.

49 Og se, jeg udsender min Faders Forjættelses over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.

50 Og han førte dem ud hen ad Betania til; og, han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem, og han opløftedes til Himlen.

52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

53 Og de vare stadig i Heliigdommen og prisede Gud.