Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

5te Kapitel.

1 Men det skete, medens Folkeskaren trængte sig om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genesaret Sø,

2 da saa han to Skibe staa ved Søen, men Fiskerne vare gaaede bort fra dem og skyllede deres Garn.

3 Og han traadte ind i et af Skibene, som var Simons, og bad ham lægge lidt ud fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.

4 Men da han havde holdt op at tale, sagde han til Simon: far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt.

5 Og Simon svarede og sagde: Mester, hele Natten have vi arbejdet uden at fange noget; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.

6 Og da de gjorde dette, fangede de en stor Mængde Fisk, saa deres Garn var ved at sprænges;

7 og de vinkede ad deres Stalbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og tage Haand i med dem ; og de kom, og de fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.

8 Men da Simon Peder saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand!

9 Thi over den Fiskedræt, de havde fanget, havde en Rædsel grebet ham og alle dem, der vare med ham,

10 ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Sebedæos's Sønner, som vare i Fællig med Simon. Og Jesus sagde til Simon: frygt ikke ; fra nu af skal du være Menneskefisker!

11 Og de førte Skibene til Land og forlode Alting og fulgte ham.

12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand, fuld af Spedalskhed, og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.

13 Og han udrakte sin Haand, rørte ved ham og sagde: jeg vil; bliv ren! Og strags gik Spedalskheden bort af ham.

14 Og han bød ham ikke at sige det til nogen; men gaa hen og fremvis dig for Præsten, og offer for din Renselse, efter som Moses har paabudt, til Vidnesbyrd for dem.

15 Men Rygtet om ham kom end mere ud, og talrige Skarer kom sammen for at høre og at helbredes for deres Svagheder.

16 Men han drog sig tilbage til ørknerne og bad.

17 Og det skete en af de Dage, at han var i Færd med at lære, og der sad Farisæere og Lovlærere som vare komne fra hver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Herrens Kraft var til Stede, saa han kunde helbrede.

18 Og se, der kom nogle Mænd, som paa en Seng bare en Mand, der var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.

19 Og da de ikke for Skaren kunde finde nogen Vej at bære ham ind ad, stege de op paa Taget og firede ham tilligemed Sengen imellem Tagstenene midt ned foran Jesus.

20 Og da han saa deres Tro, sagde han: Menneske, dine Synder ere dig forladte.

21 Og de Skriftkloge og Farisæerne begyndte at gjøre sig Tanker og sige: hvem er han, som taler Bespottelser? hvem kan forlade Synder uden Gud alene?

22 Men da Jesus forstod deres Tanker, svarede han og sagde til dem: hvad er det for Tanker, I gjøre eder i eders Hjærter?

23 Hvad er lettest, at sige: dine Synder ere dig forladte? eller at sige: staa op og gaa?

24 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, saa - sagde han til den værkbrudne — jeg siger dig, staa op, tag din Seng og gaa til dit Hus.

25 Og paa Stedet stod han op for deres øjne og tog det, han laa paa, og gik bort til sit Hus og prisede Gud.

26 Og Forbavselse greb dem alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: vi have set utrolige Ting i Dag.

27 Og derefter gik han ud, og han saa en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: følg mig.

28 Og han forlod Alting, stod op og fulgte ham.

29 Og Levi gjorde et stort Gjæstebud for ham i sit Hus, og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sad til Bords med dem.

30 Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede mod hans Disciple og sagde : hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?

31 Og Jesus svarede og sagde til dem: de sunde have ikke Læge behov, men de, som lide ilde;

32 jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

33 Men de sagde til ham: Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner, ligeledes ogsaa Farisæernes, men dine spise og drikke.

34 Og han sagde til dem: mon I vel kunne faa Brudesvendene til at faste, medens Brudgommen er hos dem?

35 Men de Dage skulle komme, og naar Brudgommen bliver borttagen fra dem, da ville de faste i de Dage.

36 Men han sagde ogsaa en Lignelse til dem: Ingen river en Klud ud af et nyt Klædebon og sætter den paa et gammelt Klædebon, ellers sønderriver han det nye, og Kluden af det nye passer dog ikke med det gamle.

37 Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Flaskerne, og den spildes, og Flaskerne ødelægges.

38 Men ung Vin skal kommes paa nye Læderflasker, saa bevares begge Dele.

39 Og ingen, som har drukket gammel Vin, ønsker ung; thi han siger: den gamle er god.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24