Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

8de Kapitel.

1 Og det skete i Tiden derefter, at han drog omkring i den 1 ene By og Landsby efter den anden og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv

2 og nogle Kvinder, som vare helbredte for onde Aander og Sygdomme, saasom Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv Uaander vare farne ud,

3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kusas Hustru, og Susanna, og mange andre, som tjente dem med hvad de ejede.

4 Men da en stor Skare kom sammen, og da de By for By droge hen til ham, sagde han med en Lignelse:

5 En Sædemand gik ud at saa sin Sæd. Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen, og det blev nedtraadt, og Himlens Fugle aade det op.

6 Og noget faldt paa Klippegrund, og da det var vokset op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.

7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.

8 Og noget faldt i god Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt. Da han sagde dette, raabte han: hvo som har Øren at høre med, han høre!

9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde sige.

10 Og han sagde : eder er det givet at kjende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skjønt seende, ikke skulle se, og hørende, ikke forstaa.

11 Men dette siger Lignelsen : Sæden er Guds Ord.

12 Og de ved Vejen ere de, som høre det ; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjærte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.

13 Og de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det; og disse have ikke Rod, de tro nemlig til en Tid, og i Prøvelsens Stund falde de fra.

14 Og det, som faldt iblandt Tornene, det er dem, som have hørt, og saa gaa hen og kvæles af Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser, og bære ikke moden Frugt.

15 Og det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, fastholde det i et smukt og godt Hjærte og bære Frugt i Udholdenhed.

16 Men ingen, som har tændt en Lampe, skjuler den med et Kar eller sætter den under en Seng, men han sætter den paa en Stage, for at de, som gaa ind, kunne se Lyset.

17 Thi der er intet skjult, som jo skal blive aabenbart, og intet lønligt, som jo skal blive vitterligt og komme for Dagen.

18 Ser derfor til, hvorledes I høre. Thi hvo som har, ham skal der gives, og hvo som ikke har, ham skal endog det, han mener at have, fratages.

19 Og hans Moder og Brødre kom derhen til ham, og de kunde ikke for Folkeskaren naa frem til ham.

20 Og det blev ham meldt: din Moder og dine Brødre staa udenfor og ønske at se dig.

21 Men han svarede og sagde til dem : min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gjøre det.

22 Men det skete en af de Dage, at han gik i et Skib, han og hans Disciple, og han sagde til dem: lader os sætte over til hin Side af Søen; og de toge afsted.

23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn. Og der for en Stormbyge ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.

24 Da gik de hen og vakte ham op og sagde: Mester, Mester, vi forgaa! Men han rejste sig, truede Vinden og Vandets Bølger, og de lagde sig, og det blev blik stille.

25 Og han sagde til dem: hvor er eders Tro? Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre : hvem er dog han, siden han byder baade Vindene og Vandet, og de adlyde ham!

26 Og de sejlede ind til Gergesenernes Bygd, som er lige overfor Galilæa.

27 Men da han var gaaet i Land, mødte der ham en Mand fra Byen, han var besat af Uaander, og i lang Tid havde han ikke taget Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravhulerne.

28 Og da han saa Jesus, skreg han op og faldt ned for ham og sagde med høj Røst : hvad har jeg med dig at gjøre, Jesus, du den højeste Guds Søn? jeg beder dig, pin mig ikke!

29 Han bød nemlig den urene Aand at fare ud af Manden; thi den havde i mange Tider slæbt om med ham; og han havde været i Forvaring, bunden med Lænker og Bøjer, og han sønderrev stadig Baandene og dreves af Uaanden ud i Ørknerne.

30 Men Jesus spurgte ham og sagde: hvad er dit Navn? Og han sagde: Legion; thi mange Uaander vare farne i ham.

31 Og de bade ham, at han ikke maatte paalægge dem at fare bort til Afgrunden.

32 Men der var der en stor Hjord Svin, som gik paa Græs paa Bjærget, og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.

33 Men Uaanderne fore ud af Manden og ind i Svinene og Gjorden styrtede sig ned af Brinken i Søen og druknede.

34 Men da Vogterne saa, hvad der var sket, flyede de og fortalte det i Byen og paa Landet.

35 Og Folk gik ud for at se, hvad der var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem Uaanderne vare farne ud, siddende paaklædt og fornuftig ved Jesu Fødder, og de bleve bange.

36 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.

37 Og hele Mængden fra Gergesenernes Omegn bad ham at gaa bort fra dem, thi de vare grebne af stor Frygt; og han gik saa om Bord og vendte tilbage.

38 Men den Mand, af hvem Uaanderne vare farne ud, bad ham, at han maatte følge med ham. Men Jesus lod ham gaa og sagde

39 vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig. Og han gik bort og udraabte over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Folkeskaren imod ham, thi alle ventede de paa ham.

41 Og se, der kom en Mand ved Navn Jair, han var Forstander for Synagogen, og han faldt Jesus til Fode og bad ham at komme ind i hans Hus,

42 fordi han havde en enbaaren Datter paa omtrent tolv Aar, og hun laa for Døden. Men medens han gik derhen, trængte Skarerne ham.

43 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, og hun havde sat alt sit Eje til paa Læger, uden at kunne blive helbredt af nogen;

44 hun kom til bag fra og rørte ved Fligen af hans Kappe, og i det samme standsede hendes Blodflod.

45 Og Jesus sagde: hvem var det, som rørte ved mig? Men da alle negtede det, sagde Peder og de, som vare med ham: Mester, det er Skarerne, som trykke og trænge dig! Men Jesus sagde: der var en, som rørte ved mig;

46 thi jeg mærkede selv, at en Kraft gik ud fra mig.

47 Men da Kvinden saa, at hun ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i hele Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun var bleven helbredt i det samme.

48 Men han sagde til hende: Datter, din Tro har frelst dig; gak bort med Fred.

49 Medens han endnu taler, kommer der en fra Synagogeforstanderens og siger: din Datter er død, gjør ikke mere Læreren Ulejlighed.

50 Men Jesus, som hørte det, svarede ham: frygt ikke, tro ikkun, saa skal hun blive frelst.

51 Men da han kom til Huset, tillod han ikke 51 nogen at gaa ind med ham uden Peder og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.

52 Og alle græd og jamrede over hende. Men han sagde: græder ikke, thi hun er ikke død, men hun sover.

53 Og de udlo ham, da .de vidste, at hun var død.

54 Men han tog hende fat ved Haanden, raabte og sagde: Pige , staa op !

55 Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod op i det samme ; og han bød, at der skulde gives hende noget at spise.

56 Og hendes Forældre bleve slagne al Forbavselse. Men han bød dem ikke at sige nogen det, som var sket.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24