Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Lukas-Evangeliet.

9de Kapitel.

1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle Uaander og til at helbrede Sygdomme;

2 og han udsendte dem til at prædike Guds Rige og helbrede de syge.

3 Og han sagde til dem : tager intet med til Rejsen, hverken Stav eller Randsel eller Brød eller Penge, ikke heller skulle I have hver to Kjortler.

4 Og hvilket Hus I gaa ind i, der skulle I blive, og derfra skulle I gaa bort.

5 Og hvor som de ikke modtage eder, gaar ud af den By, og afryster endog Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.

6 Men de gik ud og droge om fra By til By, forkyndte Evangeliet og helbredte allevegne.

7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det. som tildrog sig, og han var tvivlraadig, efterdi der af nogle sagdes: det er Johannes, der er staaet op fra de døde;

8 af nogle: det er Elias, der er kommen til Syne; af andre: det er en Profet af de gamle, der er opstanden.

9 Og Herodes sagde : Johannes har jeg halshugget; men hvem er han, om hvem jeg hører saadanne Ting ? Og han søgte at faa ham at se.

10 Og da Apostlene vendte tilbage, fortalte de ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med og drog sig tilbage afsides til en By, som hedder Betsajda.

11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham, og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige , og dem, som havde Lægedom behov, helbredte han.

12 Men Dagen begyndte at hælde; og de tolv kom da hen og sagde til ham: lad Skaren fare, for at de kunne gaa hen i de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberg og finde Føde ; thi her ere vi paa et øde Sted.

13 Men han sagde til dem: giver I dem at spise. De sagde: vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, med mindre vi skulle gaa hen og købe Mad til hele dette Folk.

14 Der var nemlig omtrent fem tusende Mænd. Men han sagde til sine Disciple : lader dem sætte sig ned i Hold paa halvtredsindstyve.

15 Og de gjorde saaledes, og lode dem alle sætte sig.

16 Men han tog de fem Brød og de to Fiske, saa op til Himlen, velsignede dem, og brød dem i Stykker, og han gav Disciplene dem til at lægge for Skaren.

17 Og de spiste og bleve alle mætte; og af hvad de fik til overs, blev der opsamlet tolv Kurve fulde af Stykker.

18 Og det skete, medens han var i Ensomhed og bad, vare hans Disciple sammen med ham; og han spurgte dem og sagde: hvem sige Skarerne, at jeg er?

19 Men de svarede og sagde: Johannes Døber; andre: Elias; atter andre: det er en Profet af de gamle, der er opstanden.

20 Og han sagde til dem: men I, hvem sige I, at jeg er? Og Peder svarede og sagde : Guds Salvede.

21 Men han bød dem strengelig ikke at sige dette til nogen,

22 og sagde: Menneskesønnen maa lide meget og vrages af de Ældste og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge og ihjelslaas, og staa op paa den tredje Dag.

23 Og han sagde til alle: om nogen vil følge efter mig, skal han fornegte sig selv og tage sit Kors op Dag efter Dag og følge mig.

24 Thi hvo som vil frelse sin Sjæl, skal miste den, men hvo som mister sin Sjæl for min Skyld, han skal frelse den.

25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men har mistet eller bødet med sig selv!

26 Thi hvo som skammer sig ved mig og mine Ord, ham skal Menneskesønnen skamme sig ved, naar han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.

27 Men jeg siger eder for sand, der er nogle af dem, der staa her, som ikke skulle smage Døden, førend de se Guds Rige.

28 Men det skete omtrent otte Dage efter disse Taler, da tog han Peder og Johannes og Jakob med sig og gik op paa et Bjærg for at bede.

29 Og det skete, medens han bad, blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon straalende hvidt.

30 Og se, to Mænd samtalede med ham ; og det var Moses og Elias,

31 som viste sig i Herlighed og talede om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.

32 Men Peder og de, som vare med ham, vare tyngede af Søvn; men da de vare blevne helt vaagne, saa de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

33 Og det skete, idet de skiltes fra ham, sagde Peder til Jesus: Mester, her er godt for os at være, og lader os gjøre tre Hytter, en til dig, og en til Moses, og en til Elias ! Han vidste nemlig ikke, hvad han sagde.

34 Men idet han sagde dette, kom der en Sky og overskyggede dem, og de bleve bange, da de kom ind i Skyen.

35 Og en Røst kom ud fra Skyen og sagde : dette er min Søn den udvalgte, hører ham!

36 Og da Røsten var kommen, fandtes Jesus ene. Og de tav, og fortalte ingen i de Dage noget af det, de havde set.

37 Men det skete Dagen derefter, da de vare komne ned af Bjærget, at en stor Skare kom ham i Møde.

38 Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: Lærer, jeg beder dig, se til min Søn, thi han er min enbaarne;

39 og se, en Aand griber ham, og med ét skriger han, og den slider i ham, saa han fraader, og det er næppe, den viger fra ham og holder op at mishandle ham.

40 Og jeg bad dine Disciple, at de vilde drive den ud, og de kunde ikke.

41 Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt, hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder! Før din Søn herhid!

42 Og endnu medens han gik derhen, slog Uaanden ham ned og sled i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav ham tilbage til hans Fader.

43 Og alle bleve slagne af Forbavselse over Guds Majestæt. Men medens alle undrede paa alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

44 gjemmer disse Ord i eders Øren: det forestaar Menneskesønnen at overgives i Menneskers Hænder.

45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke sansede det; og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

46 Men der opkom den Tanke hos dem, hvem af dem der var størst.

47 Og da Jesus saa deres Hjærtes Tanke, tog han et lille Barn og stillede det hos sig

48 og sagde til dem: hvo som modtager dette Barn paa mit Navn, modtager mig, og hvo som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig; thi hvo som er mindste iblandt eder alle, han er stor.

49 Men Johannes svarede og sagde: Mester, vi saa en uddrive Uaander paa dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.

50 Men Jesus sagde til ham; forbyder det ikke; thi hvo som ikke er imod eder, er for eder.

51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldendes, da fæstede han sit Aasyn paa at drage til Jerusalem.

52 Og han afsendte Bud foran sig, og de droge afsted og gik ind i en Samaritaner-By for at berede ham Plads.

53 Og man tog ikke imod ham, fordi han selv var paa Vej til Jerusalem.

54 Men da hans Disciple Jakob og Johannes saa det, sagde de: Herre, vil du, at vi skulle byde Ild falde ned fra Himlen og fortære dem ?

55 Men han vendte sig og irettesatte dem og sagde : I vide ikke, af hvilken Aand I ere.

56 Og de droge til en anden By.

57 Og medens de vandrede paa Vejen , sagde en til ham : jeg vil følge dig, ihvor du gaar hen.

58 Og Jesus sagde til ham : Rævene have Huler, og Himlens Fugle Reder, men Menneskesønnen har ikke det Sted, hvor han kan lægge sit Hoved.

59 Men han sagde til en anden : følg mig! Og denne sagde : Herre, tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.

60 Men han sagde til ham: lad de døde begrave deres egne døde; men gaa du hen og forkynd Guds Rige.

61 Men der var ogsaa en anden, som sagde: jeg vil følge dig, Herre; men tilsted mig først at tage Afsked med dem i mit Hus.

62 Men Jesus sagde til ham: ingen, som har lagt sin Haand paa Ploven og ser sig tilbage, er skikket til Guds Rige.

Skat Rørdam NT

Lukas

Lukas og hans evangelium

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24