Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

11te Kapitel.

1 Og da de nærme sig til Jerusalem, til Betfage og Betania i ved Oliebjærget, afsender han to af sine Disciple

2 og siger til dem: gaar hen til den By lige for eder, og strags naar I gaa ind i den, skulle I finde en Fole bunden, som intet Menneske har siddet paa; løser den, og bringer den.

3 Og dersom nogen siger til eder: hvi gjøre I dette? saa siger: Herren har Brug for den; saa sender han den strags herhide.

4 Og de gik bort og fandt Folen bunden udenfor Døren ved Gyden, og de løse den.

5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: hvad gjøre I? I løse jo Folen!

6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt; og de lode dem gjøre det.

7 Og de bringe Folen til Jesus og lægge deres Kapper paa den, og han satte sig paa den.

8 Og mange bredte deres Kapper paa Vejen, andre derimod Kviste, som de havde afhugget paa Markerne;

9 og de som gik foran, og de som fulgte, raabte : Hosjanna, velsignet være han, som kommer i Herrens Navn!

10 velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer! Hosjanna i det højeste!

11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og han saa sig om over alt og gik derpaa, da det allerede var Aftenstid, ud til Betania med de tolv .

12 Og den næste Dag, da de vare gaaede ud fra Betania, blev han hungrig;

13 og da han i Frastand saa et Figentræ, som havde Blade, gik han derhen, om han maaske kunde finde noget paa det; og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.

14 Og han tog til Orde og sagde til det: ingen spise nogensinde mere Frugt af dig! Og Hans Disciple hørte det.

15 Og de komme til Jerusalem. Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem som solgte, og dem som kjøbte i Helligdommen, og Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole væltede han,

16 og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igjennem Helligdommen.

17 Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet: »Mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkene»; men I have gjort det til en Røverkule!

18 Og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde tage ham af Dage; thi de frygtede ham, fordi hele Hoben var slagen af Forbavselse over hans Lære. —

19 Og .naar det blev Aften, gik han ud udenfor Staden.

20 Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Rode.

21 Og Peder kom det i Hu og siger til ham: Rabbi, se Figentræet, som du forbandede, er visnet.

22 Og Jesus svarede og siger til dem: haver Tro paa Gud!

23 Sandelig siger jeg eder, hvo som siger til dette Bjærg: løft dig op, og kast dig i Havet! og ikke tvivler i sit Hjærte, men tror, at hvad han taler, det sker, ham skal det ske.

24 Derfor siger jeg eder, alt hvad I bede og begjære, skulle I tro, at I have faaet, saa skal det ske eder.

25 Og naar I staa og bede, saa forlader, om I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.

26

27 Og de komme atter til Jerusalem. Og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de Skriftkloge og de Ældste til ham,

28 og de sagde til ham: med hvad Myndighed gjør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Myndighed til at gjøre disse Ting?

29 Men Jesus sagde til dem: jeg vil gjøre eder ét Spørgsmaal, og svarer mig derpaa, saa skal jeg sige eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting.

30 Johannes's Daab, var den fra Himlen eller fra Mennesker? svarer mig!

31 Og de overtænkte med hverandre og sagde: dersom vi sige: fra Himlen, vil han sige: hvorfor troede I ham da ikke?

32 sige vi derimod: fra Mennesker, — saa frygtede de for Folket; thi alle holdt Johannes for virkelig at have været en Profet.

33 Og de svare Jesus og sige: det vide vi ikke. Og Jesus siger til dem: saa siger heller ikke jeg eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting.

Skat Rørdam NT

Markus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16