Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

12te Kapitel.

1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: En Mand plantede en Vingaard og satte et Gjærde derom og grov en Perse og byggede et Taarn og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.

2 Og da Tiden kom, afsendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.

3 Og de toge ham, pryglede ham og sendte ham tomhændet bort.

4 Og atter afsendte han en anden Tjener til dem, og ham sloge de i Hovedet og vanærede.

5 Han afsendte en anden, og ham sloge de ihjel; og mange andre, nogle pryglede de, nogle sloge de ihjel.

6 Endnu havde han en eneste elsket Søn, ham afsendte han til sidst til dem, idet han sagde: de ville agte min Søn.

7 Men samme Vingaardsmænd sagde til hverandre: dette er Arvingen; kommer hid, lader os slaa ham ihjel, saa vil Arven være vores.

8 Og de toge ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud udenfor Vingaarden.

9 Hvad vil saa Vingaardens Herre gjøre? Han vil komme og tage Vingaardsmændene af Dage og give Vingaarden til andre.

10 Have I heller ikke læst dette Skriftsted : »Den Sten, som Bygningsmændene vragede, den er bleven til Hovedhjørnesten;

11 fra Herren er dette sket, og det er underfuldt i vore Øjne«.

12 Og de søgte at gribe ham, dog frygtede de for Hoben; thi de skjønnede, at det var om dem, han havde sagt den Lignelse. Og de forlode ham og gik bort.

13 Og de udsende nogle af Farisæerne og Herodianerne til ham, for at de skulde fange ham i Tale.

14 Og de komme og sige til ham: Lærer. vi vide, at du er sanddru og ikke tager Hensyn til nogen ; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer i Sandhed Guds Vej. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?

15 skulle vi give eller ikke give? Men han kjendte deres Øjenskalkhed og sagde til dem: hvi friste I mig? bringer mig en Denar, at jeg kan se den.

16 Og de bragte ham den. Og han siger til dem: hvis Billede og Omskrift er dette? Men de sagde til ham: Kejserens.

17 Og Jesus svarede og sagde til dem: giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Og de undredes paa ham.

18 Og der kommer nogle Saddukæere til ham, de som sige. at der ikke er nogen Opstandelse, og de spurgte ham og sagde: Lærer,

19 Moses har foreskrevet os, at dersom ens Broder dør og efterlader Hustru, men ikke efterlader noget Barn, saa skal hans Broder tage Hustruen og oprejse Afkom for sin Broder

.

20 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.

21 Og den anden tog hende og døde, uden at efterlade Afkom; og den tredje ligesaa,

22 og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.

23 I Opstandelsen. naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun saa være? thi de havde hende til Hustru alle syv.

24 Og Jesus sagde til dem: er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kjende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?

25 Thi naar de opstaa fra de døde, da hverken tage de til Ægte eller tages til Ægte, men de ere som Engle i Himlene.

26 Men om det, at de døde staa op, have I da ikke læst i Mose-Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«.

27 Han er ikke dødes, men levendes Gud. I fare meget vild.

28 Og en af de Skriftkloge, som havde hørt dem være i Ordskifte og skjønnede, at han havde svaret dem godt, kom til og spurgte ham: hvilket Bud er det første af alle?

29 Jesus svarede: det første er: »Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en;

30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjærte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke«.

31 Det andet er dette: »Du skal elske din Næste som dig selv. Der er intet andet Bud større end disse.

32 Og den Skriftkloge sagde til ham: i Sandhed, Lærer, det var godt sagt af dig, at han er en, og der er ingen anden foruden ham;

33 og at elske ham af hele sit Hjærte og hele sin Forstand og af hele sin Styrke, og at elske sin Næste som sig selv, det er ypperligere end alle Brændofre og Slagtofre.

34 Og da Jesus saa, at han svarede med Eftertanke, sagde han til ham: du er ikke langt fra Guds Rige. Og ingen vovede ydermere at gjøre ham Spørgsmaal.

35 Og Jesus tog til Orde og sagde, medens han lærte i Helligdommen: hvorledes sige de Skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?

36 David selv har jo sagt i den Hellig-Aand: »Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min højre Side, indtil jeg faar lagt dine Fjender til Fodskammel for dine Fødder«.

37 David selv kalder ham Herre; hvorledes kan han da være hans Søn? — Og den store Hob hørte ham gjerne.

38 Og han sagde i sin Undervisning: vogter eder for de Skriftkloge, som holde af at gaa i lange Klædebon og at faa Hilsener paa Torvene

39 og af de første Sæder i Synagogerne og de første Pladser ved Gjæstebuddene; —

40 de som opæde Enkers Huse og paa Skrømt holde lange Bønner, disse skulle faa des haardere Dom.

41 Og da han sad lige overfor Tempelkistens, saa han paa, hvorledes Mængden lagde Penge i Kisten. og mange rige lagde meget deri.

42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skjærve, som er en Hvid.

43 Og han hidkaldte sine Disciple og sagde til dem: sandelig siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere i, end alle de, som lagde i Kisten ;

44 thi de lagde alle af deres Overflod, men hun lagde af sin Mangel alt, hvad hun havde, hele sit Eje.

Skat Rørdam NT

Markus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16