Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

3dje Kapitel.

1 Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var en Mand, som havde en vissen Haand.

2 Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Hviledagen, for at de kunde anklage ham.

3 Og han siger til Manden, som havde .den visne Haand: staa frem her i Midten.

4 Og han siger til dem: er det tilladt paa Hviledagen at gjøre godt eller at gjøre ondt, at frelse en Sjæl eller at slaa ihjel? Men de tav.

5 Og han saa sig om paa dem med Vrede, sorrigfuld over deres Hjærters Forstokkelse, og siger til Manden: ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen.

6 Og Farisæerne gik ud og holdt strags Samraad med Hero­dianerne imod ham, hvorledes de kunde tage ham af Dage.

7 Og Jesus drog sig med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; ogsaa fra Judæa

8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og hinsides Jordan og Omegnen af Tyros og Sidon kom der til ham en stor Mængde, som hørte, hvor store Ting han gjorde.

9 Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være rede til ham, for Skarens Skyld, at de ikke skulde trænge ham.

10 Thi han helbredte mange, saa at de styrtede sig over ham, alle som havde Plager, for at de kunde røre ved ham;

11 og de urene Aander faldt ned for ham, naar de saa ham, og raabte og sagde: du er Guds Søn!

12 Og han truede dem meget, at de ikke maatte gjøre ham bekjendt.

13 Og han stiger op paa et Bjærge og hidkalder dem, som han selv vilde; og de gik hen til ham.

14 Og han indsatte tolv, til at de skulde følge med ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike

15 og til at have Magt til at uddrive Uaander.

16 Og han indsatte de tolv, Simon, hvem han tillagde Navnet Peder,

17 og Jakob Sebedæos's Søn og Johannes Jakobs Broder (og han tillagde dem Navnet Boanerges, det vil sige, Tordensønner)

18 og Andreas og Filip og Bartolomæos og Mattæos og Tomas og Jakob Alfæos's Søn og Taddæos og Simon Kananæer

19 og Judas Iskarjot, som og forraadte ham. Saa komme de hjem;

20 og en Skare kommer atter sammen, saa at de end ikke kunde faa Mad.

21 Og da hans Husfæller hørte det, gik de ud for at faa ham fat; thi de sagde: han er ude af sig selv.

22 Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: han har Beelsebul, og: det er ved Uaandernes Øverste, han uddriver Uaanderne.

23 Og han hidkaldte dem og sagde i Lignelser til dem: hvorledes kan Satan uddrive Satan?

24 Og dersom et Rige er i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa;

25 og dersom et Hus er i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa;

26 og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.

27 Derimod kan ingen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først har bundet den stærke: da kan han udplyndre hans Hus.

28 Sandelig siger jeg eder. alle Synder skulle forlades Menneskebørnene, og Bespottelser, ihvor meget de end monne bespotte;

29 men hvo som taler bespottelig mod den Hellig-Aand, har ikke i Evighed Forladelse, men er skyldig i evig Synd.

30 Thi de sagde: han har en uren Aand.

31 Og hans Brødre og Moder komme, og de stode udenfor og sendte Bud til ham og kaldte ad ham.

32 Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og søge dig.

33 Og han svarer dem og siger: hvem er min Moder eller mine Brødre?

34 Og han ser sig om paa dem, der sidde trindt omkring ham, og siger: se, det er min Moder og mine Brødre;

35 thi hvo som gjør Guds Vilje, han er min Broder og Søster og Moder.

Skat Rørdam NT

Markus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16