Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

4de Kapitel.

1 Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samler sig til ham saa at han maatte gaa i et Skib og sætte sig ude paa Søen, og hele Skaren var inde paa Land ved Søen.

2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Lære:

3 Hører til! Se, en Sædemand gik ud at saa.

4 Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.

5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord, og det skød snart op, fordi det ikke havde dyb Jord;

6 og da Solen gik op, blev det svedet, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

7 Og noget faldt iblandt Torne ; og Tornene skøde i Vejret og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

8 Og noget faldt i god Jord, og det bar Frugt: det kom op og voksede til og bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.

9 Og han sagde: hvo som har Øren at høre med, han høre!

10 Og da han var bleven ene, spurgte de, som vare om ham, tilligemed de tolv ham om Lignelserne.

11 Og han sagde til dem: eder er Guds Riges Hemmelighed given; men til hine udenfor kommer det altsammen i Lignelser.

12 for at de, skjønt seende, skulle se og ikke indse, og hørende høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Tilgivelse.

13 Og han siger til dem: forstaa I ikke denne Lignelse. hvorledes skulle I da forstaa alle Lignelserne?

14 Sædemanden saar Ordet.

15 Men de ved Vejen ere saadanne, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strags Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.

16 Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, ere saadanne, som, naar de have hørt Ordet, strags modtage det med Glæde;

17 og de have ikke Rod i sig selv, men holde kun ved til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de strags.

18 Og der er andre, som blive saaede blandt Tornene; de ere saadanne, som have hørt Ordet

,

19 og de timelige Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begjæringerne efter de andre Ting trænge ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt.

20 Og de, som bleve saaede i den gode Jord, ere dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, i tredive og i tresindstyve og i hundrede Fold.

21 Og han sagde til dem: mon Lampen vel kommer ind, for at sættes under Skjæppen eller under Sengen? mon ikke, for at sættes paa Stagen?

22 Thi ikke er noget skjult uden for at blive aabenbaret, ej heller blev det lønligt uden for at komme for Dagen.

23 Om nogen har Øren at høre med, han høre!

24 Og han sagde til dem: ser til, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal eder tilmaales, ja I skulle faa Tilgift. Thi hvo som har, ham skal der gives,

25 og hvo som ikke har, ham skal endog det, han har, fratages.

26 Og han sagde: med Guds Rige har det sig saaledes, som naar en Mand lægger Sæden i Jorden,

27 og saa sover han og staar op Nat og Dag, og Sæden skyder op og bliver høj, han ved ikke selv, hvorledes.

28 Jorden bærer Frugt af sig selv, først Blade, derefter Aks, derefter fuld Kjærne i Akset.

29 Men naar Frugten er tjenlig, sender han strags Seglen ud, fordi Høsten er forhaanden.

30 Og han sagde: hvad skulle vi ligne Guds Rige ved, eller i hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?

31 Det er som et Sennepskorn; thi naar dette bliver saaet i Jorden, er det mindre end alle Sædarterne paa Jorden,

32 og naar det er saaet, skyder det i Vejret og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himlens Fugle kunne bo under dets Skygge.

33 Og i mange saadanne Lignelser talede han Ordet til dem, efter som de kunde høre det

34 og uden Lignelse talede han ikke til dem. Men i Enrum udlagde han alt for sine egne Disciple.

35 Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: lader os sætte over til hin Side.

36 Og de forlode Folkeskaren og toge ham med, som han var i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe i Følge med ham.

37 Og der kommer en stærk Stormbyge, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at det var lige ved at fyldes.

38 Og han laa i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude. Og de vække ham og sige til ham: Lærer, bryder du dig ikke om, at vi forgaa?

39 Og han vaagnede og truede Vinden og sagde til Soen: ti, vær stille! Og Vinden lagde sig, og det blev aldeles blik stille.

40 Og han sagde til dem: hvi ere I saa rædde? have I endnu ikke Tro?

41 Og de bleve saare forfærdede og sagde til hverandre: hvem er dog han, siden baade Vinden og Søen adlyder ham?

Skat Rørdam NT

Markus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16