Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

6te Kapitel.

1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

2 Og da det blev Hviledag, begyndte han at lære i Synagogen, og mange vare slagne af Forbavselse ved at høre det og sagde: hvor har dog han dette fra? og hvad er det for en Visdom, som er given ham? og saadanne Kraft-Gjerninger, som ske ved hans Hænder!

3 Er dette ikke Tømmermanden, Marias Søn og Broder til Jakob og Joses og Judas og Simon? og ere ikke hans Søstre her hos os? Og de forargedes paa ham.

4 Og Jesus sagde til dem: en Profet er ikke vanæret uden i sit Fædreland og blandt sine Slægtninge og i sit Hus.

5 Og han kunde ikke der gjøre nogen Kraft-Gjerning; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.

6 Og han undrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne trindt om og lærte.

7 Og han hidkalder de tolv og begyndte at udsende dem to og to, og han gav dem Magt over de urene Aander.

8 Og han bød dem, at de intet maatte tage med til Rejsen uden Stav alene, ikke Brød, ikke Randsel, ikke Kobber i Bæltet,

9 men dog have Sko paa; og ifører eder ikke to Kjortler.

10 Og han sagde til dem: hvor som helst I gaa ind i et Hus, der skulle I tage Ophold, indtil I gaa bort derfra.

11 Og hvilket Sted der ikke modtager eder, og hvor de ikke høre eder. drager bort derfra, og afryster Støvet under eders Fødder. til Vidnesbyrd for dem.

12 Og de gik ud og prædikede, at de skulde omvende sig;

13 og de dreve mange Uaander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

14 Og Kong Herodes hørte det, thi hans Navn var blevet bekjendt, og man sagdes: det er Johannes Døber, som er staaet op fra de døde, og derfor ere Kræfterne virksomme i ham.

15 Andre sagde: det er Elias, atter andre sagde: det er en Profet som en af Profeterne.

16 Men da Herodes hørte det, sagde han: det er den Johannes, som jeg har halshugget, der er staaet op.

17 Samme Herodes havde nemlig sendt Bud og grebet Johannes og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru Herodias's Skyld, fordi han havde ægtet hende.

18 Thi Johannes sagde til Herodes: det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.

19 Men Herodias bar Had til ham og ønskede at undlive ham; og hun kunde det ikke,

20 thi Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham, og naar han havde hørt ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gjerne.

21 Saa kom der en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gjæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de fornemste i Galilæa.

22 Og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gjæsterne, og Kongen sagde til Pigen: begjær af mig, hvad du vil, og jeg skal give dig det.

23 Og han tilsvor hende: hvad som helst du begjærer af mig, skal jeg give dig, lige til Halvdelen af mit Rige.

24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: hvad skal jeg begjære? Og hun sagde: Johannes Døbers Hoved.

25 Og strags gik hun skyndsomt ind til Kongen, begjærede og sagde: jeg ønsker, at du nu strags giver mig paa et Fad Johannes Døbers Hoved.

26 Og skjønt Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for sine Eders og for Gjæsternes Skyld ikke afvise hende.

27 Og strags afsendte Kongen en Drabant og paalagde ham at bringe hans Hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i Fængslet,

28 og bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og hentede hans Lig og lagde det i en Grav.

30 Og Apostlene samle sig til Jesus; og de fortalte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde undervist.

31 Og han siger til dem: kommer nu selv med afsides til et øde Sted, og hviler eder lidt. Der var nemlig mange, som kom og gik, og de havde end ikke Stunder til at spise.

32 Og de toge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

33 Og Folk saa dem drage bort, og mange kjendte dem, og de flokkedes over Land fra alle Byerne derhen og kom før end de.

34 Og da han kom i Land, saa han en stor Skare; og han ynkedes inderlig over dem, fordi de vare som Faar, der ikke have Hyrde, og han begyndte at lære dem meget.

35 Og da det allerede var blevet sent paa Dagen, kom hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og det er allerede sent paa Dagen;

36 lad dem fare, at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og kjøbe sig noget at spise.

37 Men han svarede og sagde til dem: giver I dem at spise! Og de sige til ham: skulle vi gaa hen og kjøbe Brød for to hundrede Denarer og give dem at spise?

38 Men han siger til dem: hvor mange Brød have I? gaar bort og ser ad! Og da de havde faaet det at vide, sige de: fem, og to Fiske.

39 Og han bød dem at lade alle sætte sig ned, Samlag for Samlag, i det grønne Græs.

40 Og de satte sig ned Hob for Hob, somme paa hundrede, og somme paa halvtredsindstyve.

41 Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saa op til Himlen og velsignede; og han brød Brødene i Stykker og gav dem til Disciplene, til at lægge for dem, ogsaa de to Fiske delte han mellem dem alle.

42 Og de spiste alle og bleve mætte.

43 Og de opsamlede tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.

44 Og de,som havde spist Brødene, vare fem tusende Mænd.

45 Og strags nødtes han sine Disciple til at gaa om Bord og iforvejen sætte over til hin Side, til Betsajda, medens han selv lod Skaren fare.

46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik 4han op paa et Bjærg for at bede.

47 Og da det var blevet Aften, var Skibet midt paa Søen, og han alene inde paa Land.

48 Og han saa, at de maatte arbejde haardt med at ro, thi Vinden var dem imod, og han kommer da ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen og vilde til at gaa dem forbi.

49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og skrege op.

50 Thi de saa ham alle og bleve forskrækkede. Men han talede strags med dem, og han siger til dem: værer frimodige, det er mig, frygter ikke!

51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig. Og de forbavsedes over al Maade ved sig selv og undrede sig.

52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene, men deres Hjærte var forstokket.

53 Og da de vare farne over, kom de til Land i Genesaret og lagde til der.

54 Og saa snart de vare gaaede fra Borde, kjendte Folk ham

55 og løb om i hele den Egn og begyndte at bære de syge paa Sengene omkring, hvor de hørte, at han var.

56 Og hvor som han gik ind i Landsbyer eller i Byer eller i Gaarde, lagde man de syge paa Torvene og bad ham, at de ikkun maatte røre ved Fligen af hans Kappe; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.

Skat Rørdam NT

Markus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16