Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

7de Kapitel.

1 Og Farisæerne og nogle af de Skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig til ham.

2 Og da de saa nogle af hans Disciple holde deres Maaltid med vanhellige, det vil sige, med utoede Hænder

3 (Farisæerne og alle Jøderne spise nemlig ikke uden omhyggelig at have toet deres Hænder, ifølge de gamles Overlevering,

4 som de holde fast paa; og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden at have tvættet sig, og der er mange andre Ting, som de have paataget sig at holde paa, Tvætninger af Bægere og Kander og Kjedler og Bænke) :

5 da spørge Farisæerne og de Skriftkloge ham: hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde deres Maaltid med vanhellige Hænder?

6 Men han sagde til dem: træffende har Esajas varslet om eder, I Øjenskalke, som skrevet er: »Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjærte er langt borte fra mig;

7 men det er forgjæves, at de dyrke mig, idet de føre Lærdomme, som ere Menneske-Bud«.

8 I forlade Guds Bud og holde paa Menneskers Overlevering.

9 Og han sagde til dem: det er smukt, at I afskaffe Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

10 Thi Moses har sagt: »Ær din Fader og din Moder«, og: »Hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig dø«.

11 Men I sige: dersom et Menneske siger til sin Fader eller Moder: det, hvormed du kunde være hjulpen af mig, skal være Korban (det vil sige, Tempelgave), —

12 saa tilstede I ham :ikke mere at gjøre noget for sin Fader eller Moder,

13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have paalagt; og mange deslige Ting gjøre I.

14 Og han hidkaldte atter Skaren og sagde til dem: hører mig alle og forstaar.

15 Intet, som er udenfor Mennesket og gaar ind i ham, kan gjøre ham uren; men hvad der gaar ud af ham, det er det, som gjør Mennesket urent.

16 Om nogen har Øren at høre med, han høre!

17 Og da han var gaaet ind i Hus bort fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om den Lignelse.

18 Og han siger til dem: ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gjøre ham uren,

19 fordi det ikke gaar ind i hans Hjærte. men i hans Bug, og gaar ud ad den naturlige Vej, hvorved alle Fødemidler renses?

20 Og han sagde: det, som gaar ud af Mennesket, det gjør Mennesket urent.

21 Thi indvortes fra, ud af Menneskers Hjærte, udgaa de onde Tanker, Hor, Skjørlevned, Mord,

22 Tyveri, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Smædeord, Hovmod, Taabelighed.

23 Alle disse onde Ting udgaa indvortes fra og gjøre Mennesket urent.

24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyros's og Sidons Landemærker. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen maatte vide det, og han kunde dog ikke være skjult;

25 men strags var der en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand; hun havde hørt om ham og kom og faldt ned for hans Fødder.

26 Og Kvinden var græsk, en Syrofønikerinde af Byrd. Og hun bad ham, at han vilde uddrive Uaanden af hendes Datter.

27 Og han sagde til hende: lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for Smaahundene.

28 Men hun svarer og siger til ham: sandt nok, Herre; og; Smaahundene æde dog under Bordet af Børnenes Smuler.

29 Og han sagde til hende: for dette Ords Skyld gak bort; Uaanden er udfaren af din Datter.

30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og Uaanden udfaren.

31 Og han gik atter ud af Tyros's Landemærker og kom igjennem Sidon midt igjennem Dekapolis's Landemærker til Galilæas Sø.

32 Og de føre til ham en, som var døv og vanskelig kunde tale, og bede ham, at han vilde lægge sin Haand paa ham.

33 Og han tog ham bort fra Skaren afsides og stak sine Fingre i hans Øren, og han spyttede og rørte ved hans Tunge,

34 og han saa op til Himlen og sukkede og siger til ham: Effata! (det vil sige, lad dig op!) Og hans Øren oplodes,

35 og hans Tunges Baand løstes, og han talede ret.

36 Og han paalagde dem, at de ikke maatte sige det til nogen men jo mere han paalagde dem det, des mere udraabte de det.

37 Og de vare over al Maade forbavsede og sagde: han har gjort alle Ting vel; ogsaa de døve gjør han hørende, og de maalløse talende.

Skat Rørdam NT

Markus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16