Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Markus-Evangeliet.

9de Kapitel.

1 Og han sagde til dem : sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, der staa her, som ikke skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet i Kraft.

2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peder og Jakob og Johannes med og fører dem for sig alene op paa et højt Bjærg. Og han blev forvandlet, for deres Øjne,

3 og hans Klæder bleve skinnende, saare hvide som Sne, saa ingen Blegemand paa Jorden kan gjøre Klæder saa hvide.

4 Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

5 Og Peder tog til Orde og siger til Jesus: Rabbi. her er godt for os at være; lader os da gjøre tre Hytter, en til dig, og en til Moses, og en til Elias.

6 Han vidste nemlig ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

7 Og der kom en Sky og overskyggede dem, og en Røst kom ud fra Skyen : dette er min Søn den elskede; hører ham!

8 Og med ét, da de saa sig om, saa de ikke mere nogen uden Jesus alene hos dem.

9 Men medens de stege ned fra Bjærget, paalagde han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var to opstanden fra de døde.

10 Og de fastholdt det Ord, idet de drøftede med hverandre, hvad det var at opstaa fra de døde.

11 Og de spurgte ham og sagde: hvor kan det være, at de Skriftkloge sige, at Elias maa først komme ?

12 Men han sagde til dem : Elias kommer først og gjenopretter Alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og agtes for intet?

13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de have gjort ved ham, hvad de vilde, alt som der er skrevet om ham.

14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og Skriftkloge i Ordstrid med dem.

15 Og strags blev hele Skaren forfærdet, da den saa ham, og de løb til og hilsede ham.

16 Og han spurgte dem: hvad tvistes I med dem om?

17 Og en af Skaren svarede ham: Lærer, jeg har ført min Søn til dig, han har en maalløs Aand.

18 Og hvor som helst den griber ham, slaar den ham ned, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg sagde til dine Disciple, om de vilde uddrive den, og de mægtede det ikke.

19 Og han svarer deri og siger: o du vantro Slægt, hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder! Bringer ham til mig!

20 Og de bragte ham til ham. Og strags da han saa ham; sled Aanden i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig fraadende.

21 Og han spurgte hans Fader: hvor lang Tid er det, siden dette er kommet ham paa? Men han sagde : fra Barn af;

22 og ofte har den kastet ham baade i Ild og i Vand for at tage ham af Dage; men om du mægter noget, saa ynkes over os og hjælp os.

23 Men Jesus sagde til ham: om du mægter? Alle Ting ere mulige for den, som tror.

24 Strags raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: jeg tror; hjælp min Vantro !

25 Men da Jesus saa, at Skaren flokkedes til, truede han den urene aand og sagde til den: du maalløse og døve Aand, jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham !

26 Da skreg den og sled meget i ham og for ud ; og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde, at han var død.

27 Men Jesus tog ham fat ved Haanden og rejste ham, og han stod op.

28 Og da han var kommen i Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: hvor kunde det være, at vi ikke kunde uddrive den?

29 Qg han sagde til dem : dette Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.

30 Og de gik bort derfra og vandrede gjennem Galilæa, og han vilde ikke, at nogen skulde vide det;

31 thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: Menneskesønnen bliver overgivet i Menneskers Hænder, og de skulle ihjelslaa ham, og naar han er bleven ihjelslagen, skal han opstaa tre Dage efter.

32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at adspørge ham.

33 Og de kom til Kapernaum. Og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: hvad var det, I drøftede paa Vejen?

34 Men de tav; thi de havde paa Vejen skiftet Ord med hverandre om, hvem. der var størst.

35 Og han satte sig og kaldte ad de tolv og siger til dem: vil nogen være først, skal han være sidst af alle og alles Tjener.

36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og omfavnede det og sagde til dem:

37 hvo som modtager et eneste saadant Barn paa mit Navn, modtager mig, og hvo som modtager mig; modtager ikke mig, men ham som udsendte mig.

38 Johannes sagde til ham Lærer, vi saa en, som ikke følger os, uddrive Uaander ved dit Navns, og vi forbøde ham. det, fordi han ikke fulgte os.

39 Men Jesus sagde : forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gjør en Kraft-Gjerning paa mit Navn, og som snart vil kunne tale ondt om mig.

40 Thi hvo som ikke er imod eder, er for eder.

41 Thi hvo som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig siger jeg eder, han skal ikke miste sin Løn.

42 Og hvo som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, om en Møllesten laa om hans Hals, og han var kastet i Havet.

43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lemlæstet ind til Livet, end at have dine to Hænder og gaa til Helvede i den uslukkelige Ild.

44

45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa halt ind til Livet, end at have dine to Fødder og kastes i Helvede.

46

47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at, gaa enøjet ind i Guds Rige, end at have to Øjne og kastes i Helvede,

48 hvor »deres Orm ikke dør, og Ilden ikke slukkes«.

49 Thi enhver skal saltes med Ild, og hvert Offer skal saltes med Salt.

50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver fersk, hvormed ville I da give det sin Smag igjen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred indbyrdes.