Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Mattæos-Evangeliet.

12te Kapitel.

1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Hviledagen gjennem Sæden; men hans Disciple blev hungrige og begyndte at plukke Aks og spise.

2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: se, dine Disciple gjøre, hvad der ikke er tilladt at gjøre paa en Hviledags.

3 Men han sagde til dem : have I ikke læst, hvad David gjorde, da han hungrede, og de som vare med ham,

4 hvorledes han gik ind i Guds Hus, og de spiste Skuebrødene som hverken han eller de, som vare med ham, havde Lov til at spise, men. kun Præsterne alene?

5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Hviledagen vanhellige Præsterne i Helligdommen Hviledagen, og ere dog skyldfri?

6 Men jeg siger eder, her er, hvad større er end Helligdommens.

7 Men dersom I havde forstaaet, hvad det vil sige: »Barmhjærtighed vil jeg have, og ikke Offer«, da havde I ikke domfældt de skyldfri.

8 Thi Menneskesønnen er Hviledagens Herre.

9 Og han gik bort derfra og gik ind i deres Synagoge ;

10 og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand. Og to de spurgte ham ad og sagde: er det tilladt at helbrede paa Hviledagen? for at de kunde anklage ham.

11 Men han sagde til dem: er der et Menneske iblandt eder, som har et Faar; og ikke griber fat paa det og drager det op, dersom det paa Hviledagen falder i en Grav?

12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere værd end et Faar? Altsaa er det tilladt paa Hviledagen at gjøre vel.

13 Da siger han til Manden: ræk din Haand ud! og han rakte den ud; og den blev igjen karsk som den anden.

14 Men Farisæerne gik ud og holdt Samraad imod ham, hvorledes de kunde tage ham af Dage.

15 Og da Jesus fik det at vide, drog han sig bort derfra, og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

16 Og han bød dem strengelig, at de ikke maatte gjøre ham bekjendt,

17 for at det skulde opfyldes, som blev talet ved Profeten Esajas, der siger:

18 »Se min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag, jeg vil give min Aand over ham, og Ret skal han forkynde Hedningerne.

19 Han skal ikke kives, ej heller raabe, ej heller skal man høre hans Røst paa Gaderne.

20 Det knuste Rør skal han ikke knække, og den rygende Tande skal han ikke slukke, indtil han har udført Retten til Sejer.

21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe. «

22 Da blev der bragt til ham en besat, som var blind og stum; og han helbredte ham, saa at den stumme talede og saa.

23 Og alle Folkeskarerne forbavsedes og sagde : mon ikke han skulde være Davids-Sønnen?

24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: han uddriver ikke Uaanderne uden ved Beelsebul, Uaandernes Øverstes.

25 Men da Jesus vidste deres Tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er i Splid med sig selv, lægges øde, og hver By eller Hus, som er i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.

26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han i Splid med sig selv; hvorledes kan da hans Rige bestaa?

27 Og om jeg uddriver Uaanderne ved Beelsebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

28 Men hvis det er ved Guds Aand, at jeg uddriver Uaanderne, da er jo Guds Rige kommet over eder.

29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden at han først har bundet den stærke? da kan han udplyndre hans Hus.

30 Hvo som ikke er med mig, er imod mig, og hvo som ikke samler med mig, spreder.

31 Derfor siger jeg eder: hver Synd og Bespottelse skal forlades Mennesker; men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.

32 Og hvo som siger et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men hvo som siger det imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Tidsold, ej heller i den tilkommende.

33 Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god, eller lader Træet være slet, og dets Frugt slett; thi paa Frugten kjender man Træet.

34 I Øgle-Unger, hvorledes kunne I tale, hvad godt er, naar I ere onde? thi af Hjærtets Overflod taler Munden.

35 Et godt Menneske fremfører det gode af sit gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører ondt af sit onde Forraad.

36 Men jeg siger eder, at hvert utilbørligt Ord, som Menneskene tale, det skulle de gjøre Regnskab for paa Doms-Dagen

37 thi ud af dine Ord skal du retfærdiggjøres, og udaf dine Ord skal du domfældes.

38 Da svarede nogle af de Skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: Lærer, vi ønske at se et Tegns af dig.

39 Men han svarede og sagde til dem: det er en ond og utro Slægt, som attraar et Tegn; men andet Tegn skal ikke gives den end Profeten Jonas's Tegn.

40 Thi ligesom Jonas var i Sødyrets Bug tre Dage og tre Nætter, saaledes skal Menneskesønnen være i Jordens Dyb tre Dage og tre Nætter.

41 Mænd fra Ninive skulle i Dommen staa frem sammen med denne Slægt og domfælde den; thi de omvendte sig paa Jonas's Prædiken, og se, her er mere end Jonas.

42 Dronningen fra Sønden skal i Dommen staa op sammen med denne Slægt og domfælde den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom, og se, her er mere end Salomon.

43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den gjennem vandløse Steder, søgende Hvile, og finder den ikke.

44 Da siger den: jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af. Og den kommer og finder det ledigt, fejet og smykket.

45 Da gaar den hen og tager med sig syv andre Aander, værre end den selv, og de gaa ind og tage Bo der; og det sidste med det Menneske bliver værre end det første. Saaledes vil det ogsaa gaa denne onde Slægte.

46 Medens han endnu talede til Skarerne, se, da stod hans Moder og hans Brødres udenfor og søgte at faa ham i Tale.

47 Og en sagde til ham: se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og søge at faa dig i Tale.

48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: hvem er min Moder, og hvem ere mine Brødre ?

49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: se, det er min Moder og mine Brødre.

50 Thi hvo som helst der gjør min Faders Vilje, han som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.

Skat Rørdam NT

Mattæus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28