Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Mattæos-Evangeliet.

21de Kapitel.

1 Og da de nærmede sig til Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjærget, da afsendte Jesus tvende Disciple

2 og sagde til dem: gaar hen til den By lige for eder, og strags skulle I finde en Aseninde bunden og en Fole hos hende; løser dem og fører dem til mig.

3 Og dersom nogen taler eder noget til, skulle I sige, at Herren har Brug for dem, saa skal han strags sende dem.

4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, som blev talet ved Profeten, der sagde:

5 »Siger til Sions Datter, se din Konge kommer til dig sagtmodig og ridende paa et Æsel, ja paa et Trældyrs Fole.«

6 Men Disciplene gik bort og gjorde, ligesom Jesus havde paalagt dem,

7 og bragte Aseninden og Folen; og de lagde deres Kapper paa dem, og han satte sig paa dem.

8 Men de fleste af Skaren bredte deres Kapper paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og spredte dem paa Vejen.

9 Men Skarerne, som gik foran ham, og som fulgte efter, raabte og sagde: Hosjanna Davids Søn! velsignet være han, som kommer i to Herrens Navn! Hosjanna i det højeste!

10 Og da han kom ind i Jerusalem, kom hele Staden i Røre og sagde: hvem er han?

11 Men Skarerne sagde: det er Profeten Jesus, ham fra Nasaret i Galilæa.

12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem. der solgte og kjøbte i Helligdommen, og Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole væltede han;

13 og han siger til dem: der er skrevet »Mit Hus skal kaldes et Bedehuse ; men I gjøre det til en Røverkule.

14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.

15 Men da Ypperstepræsterne og de Skriftkloge saa de underfulde Ting, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Belligdommen og sagde : Hosjanna Davids Søn! harmedes de

16 og sagde til ham : hører du, hvad disse sige? Men Jesus siger til dem : ja! have I aldrig læst : »Af spædes og diendes Mund har du beredt Lovsang ?

17 Og han forlod dem og gik ud udenfor Staden til Betania og overnattede der.

18 Men da han om Morgenen igjen gik ind til Staden , blev han hungrig.

19 Og da han saa et Figentræ ved Vejen, gik han hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: aldrig nogensinde mere skal der komme Frugt af dig! Og Figentræet visnede med det samme.

20 Og da Disciplene saa det, undrede de sig og sagde: hvor kunde Figentræet visne med det samme ?

21 Men Jesus svarede og sagde til dem: sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, ville I ikke alene kunne gjøre det med Figen- træet, men selv om I sige til dette Bjærg: løft dig og kast dig i Havet! saa skal det ske.

22 Og alt, hvad som I bede om i eders Bøn, skulle I faa, naar I tro.

23 Og da han var kommen ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i hen til ham, medens han lærte, og sagde: med hvad Myndighed gjør du disse Ting?

24 og hvem har givet dig denne Myndighed? Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil gjøre eder ét Spørgsmaal; dersom I svare mig paa det, skal ogsaa jeg sige eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting.

25 Johannes's Daab ~, hvorfra var den? fra Himlen eller fra Mennesker? Men de overtænkte ved sig selv og sagde: dersom vi sige: fra Himlen, vil han sige til os: hvorfor troede I ham da ikke?

26 men dersom vi sige: fra Mennesker, maa vi frygte for Hoben; thi alle holde Johannes for en Profet.

27 Og de svarede Jesus og sagde: det vide vi ikke. Da sagde ogsaa han til dem: saa siger heller ikke jeg eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting.

28 Men hvad tykkes eder'? En Mand havde to Sønner; og han gik hen til den første og sagde: Søn, gaa hen og arbejd i Dag i Vingaarden.

29 Og han svarede og sagde: nej, jeg vil ikke; men senere angrede han det og gik derhen.

30 Og han gik hen til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: det skal jeg, Herre! og han gik ikke derhen.

31 Hvilken af de to gjorde Faderens Vilje? De sige: den første. Jesus siger til dem: sandelig siger jeg eder, Toldere og Skjøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.

32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke; derimod Toldere og Skjøger troede ham; men endskjønt I saa det, angrede I det ikke senere, saa I troede ham.

33 Hører en anden Lignelse. Der var et Menneske, en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gjærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.

34 Men da Frugttiden nærmede sig, afsendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at modtage dens Frugter.

35 Og Vingaardsmændene toge hans Tjenere, en pryglede de, en ihjelsloge de, en stenede de.

36 Atter afsendte han andre Tjenere, flere end de første, og de gjorde ligesaa ved dem.

37 Men tilsidst afsendte han sin Søn til dem, idet han sagde: de ville agte min Søn.

38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de indbyrdes: dette er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa faa vi hans Arv.

39 Og de toge ham og kastede ham ud udenfor Vingaarden og ihjelsloge ham:

40 Naar nu Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gjøre ved de Vingaardsmænd?

41 De sige til ham: ilde vil han tage de onde af Dage, og Vingaarden vil han leje ud til andre Vingaardsmænd, som ville afgive ham Frugterne i deres Tids.

42 Jesus siger til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: »Den Sten, som Bygningsmændene vragede, den er bleven til Hovedhjørnesten; fra Herren er dette sket, og det er underfuldt i vore Øjne.

43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.

44 Og hvo som falder paa denne Sten, skal sønderslaas, men hvem den falder paa, ham skal den knuse.

45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, skjønnede de, at det var om dem, han talede.

46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Hoben, efterdi den holdt ham for en Profet.

Skat Rørdam NT

Mattæus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28