Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Mattæos-Evangeliet.

22de Kapitel.

1 Og Jesus tog til Orde og sagde atter til dem i Lignelser saalunde:

2 Himmeriget er at ligne ved et Menneske, en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

4 Atter udsendte han andre Tjenere og sagde: siger til de budne: se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Oksne og Fedekvæget er slagtet, og Alting er rede; kommer til Brylluppet.

5 Men de brød sig ikke derom og gik, den ene hen til sin Mark, den anden til sit Kjøbmandskab,

6 og de andre grebe hans Tjenere, mishandlede og ihjelsloge dem.

7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære hen og tog disse Mordere af Dage og afbrændte deres Stad.

8 Da siger han til sine Tjenere : Brylluppet er rede, men de budne vare ikke værdige dertil;

9 gaar derfor ud paa Skillevejene, og byder til Brylluppet, hvem som helst I finde.

10 Og samme Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle, sod' de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gjæster.

11 Da nu Kongen gik ind at se paa Gjæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædnings;

12 og han siger til ham: Fælle, hvorledes er du kommen her ind uden at have Bryllupsklædning paa? Men han tav.

13 Da sagde Kongen til Svendene: binder Hænder og Fødder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

14 Thi mange ere kaldede, men faa udvalgte.

15 Da gik Farisæerne hen og holdt Samraad om, hvorledes de kunde hilde ham i Tale.

16 Og de afsende deres Disciple tilligemed Herodianerne til ham og sige: Lærer, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed, og du tager ikke Hensyn til nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.

17 Sig os derfor, hvad mener du: er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej ?

18 Men Jesus mærkede deres Ondskab og sagde: hvi friste I mig, I Øjenskalke?

19 Viser mig Skattens Mønt! Og de bragte ham en Denar.

20 Og han siger til dem: hvis Billede og Omskrift er dette?

21 De sige: Kejserens. Da siger han til dem: saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

23 Paa den Dag kom nogle Saddukæere hen til ham, de som sige, at der ikke er nogen Opstandelse; og de spurgte ham

24 og sagde: Lærer, Moses har sagt: »Dersom en Mand dør uden at have Børn, skal hans Broder tage hans Hustru til Ægte og oprejse Afkom for sin Broder«.

25 Nu var der hos os syv Brødre: og den første giftede sig og døde, og da han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

26 Ligeledes ogsaa den anden, og den tredje, lige til den syvende;

27 men sidst af alle døde Hustruen.

28 Hvis Hustru af de syv skal hun saa være i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.

29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I ikke kjende Skrifterne, ej heller Guds Krafts.

30 Thi i Opstandelses hverken tage de til Ægte eller tages til Ægte, men de ere som Guds Engle i Himlen.

31 Men om de dødes Opstandelse, have I da ikke læst, hvad der er sagt eder af Gud, naar han siger:

32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud . Gud er ikke dødes Gud, men levendes.

33 Og da Skarerne hørte det, vare de forbavsede over hans Lære.

34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, samlede de sig.

35 Og en af dem, en Lovkyndig, spurgte for at friste ham:

36 Lærer, hvilket er det store Bud i Loven?

37 Men Jesus sagde til hams: »Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjærte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind«.

38 Dette er det store og første Bud.

39 Og der er et andet, som er dette ligt': »Du skal elske din Næste som dig selv».

40 Af disse to Bud hænger hele Loven og Profeterne.

41 Men medens Farisæerne vare samlede, spurgte Jesus dem og sagde:

42 hvad mene I om Kristus? hvis Søn er han ? De sige til ham : Davids.

43 Han siger til dem: hvorledes kan David da i Aanden kalde ham Herre, idet han siger :

44 »Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min højre Side, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder«.

45 Naar altsaa David kalder ham Herre, hvorledes kan han da være hans Søn?

46 Og ingen kunde svare ham et Ord, ej heller vovede nogen ydermere fra den Dag at gjøre ham Spørgsmaal.

Skat Rørdam NT

Mattæus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28