Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Mattæos-Evangeliet.

26de Kapitel.

1 Og det skete, da Jesus havde endt alle disse Taler, sagde han til sine Disciple:

2 I vide, at om to Dage kommer Paasken; saa bliver Menneskesønnen Overgivet til at korsfæstes.

3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas;

4 og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.

5 Men de sagde: ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Ustyr. i Folket.

6 Men da Jesus var kommen til Betania, i Simon den spedalskes Hus,

7 traadte en Kvinde hen til ham med en Alabaster-Krukke med meget kostbar Salve og udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.

8 Men da Disciplene saa det, harmedes de og sagde: hvortil skal denne Spilde?

9 dette kunde jo været solgt for mange Penge og givet til fattige!

10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: hvorfor volde I Kvinden Ulempe? thi det var en god Gjerning, hun gjorde imod mig.

11 I have jo altid de fattige hos eder, men mig have I ikke altid.

12 Thi at hun kom denne Salve paa mit Legeme, det gjorde hun for at berede mig til min Jordefærds.

13 Sandelig siger jeg eder, hvor som helst dette Evangelium bliver prædiket i hele Verden, skal ogsaa det, som hun gjorde, fortælles til hendes Amindelse.

14 Das gik en af de tolv, som hed Judas Iskarjot, hen til Ypperstepræsterne

15 og sagde: hvad ville I give mig, saa skal jeg overgive ham til eder? Men de udbetalte ham tredive Sølvpenge;

16 og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

17 Men paa den første af de usyrede Brøds Dage kom Disciplene hen til Jesus og sagde: hvor vil du, at vi skulle gjøre rede for dig til at spise Paaskelammet?

18 Og han sagde : gaar ind i Staden til en vis Mand og siger til ham: Læreren siger, min Tid er nær; hos dig holder jeg Paaskemaaltidet med mine Disciple.

19 Og Disciplene gjorde, som Jesus havde paalagt dem, og gjorde Paaskelammet rede.

20 Men da det var blevet Aften, satte han sig til Bords med de tolv Disciple.

21 Og medens de spiste, sagde han: sandelig siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.

22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: det er da vel ikke mig, Herre?

23 Men han svarede og sagde: en, som dyppede sin Haand med mig i Fadet, han vil forraade mig.

24 Menneskesønnen gaar vel bort, alt som der er skrevet om ham, men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt; det var godt for det Menneske, om han ikke var bleven født.

25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde : det er da vel ikke mig, Rabbi? Han siger til ham: du sagde det.

26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og efter at have velsignets brød han det og gav det til Disciplene og sagde: tager, æder, dette er mit Legeme.

27 Og han tog et Bæger, og efter at have takket gav han dem det og sagde: drikker alle deraf;

28 thi dette er mit, Pagtens, Blod, som udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

29 Men jeg siger eder, jeg skal fra nu af aldrig drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg drikker den med eder ny i min Faders Rige.

30 Og da de havde sunget Lovsang gik de ud til Oliebjærget.

31 Da siger Jesus til dem: alle I ville forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: »Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes«;

32 men efter at jeg er staaet op, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.

33 Men Peder svarede og sagde til ham: om end alle ville forarges paa dig, saa skal jeg dog ingensinde forarges.

34 Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, vil du fornegte mig tre Gange.

35 Peder siger til ham: om jeg og skulde dø med dig, skal jeg ingenlunde fornegte dig. Lignende sagde og alle Disciplene.

36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som hedder Getsemane; og han siger til Disciplene : sætter eder her, medens jeg gaar der hen og beder.

37 Og han tog Peder og Sebedæos's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

38 Da siger han til dem: min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Dødens; bliver her og vaager med mig!

39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: min Fader, er det muligt, da lad denne Skaal gaa mig forbi; dog ikke som jeg, men som du vil.

40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende og siger til Peder: saa mægtede I ikke at vaage én Time med mig!

41 Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

42 Atter gik han anden Gang bort og bad og sagde: min Fader, hvis denne ikke kan gaa forbi, uden at jeg skal drikke den, da ske din Vilje.

43 Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare tyngede;

44 og han forlod dem, gik atter bort og bad tredje Gang og sagde det samme Ord.

45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: sover herefter og hviler eder! se, Timen er nær, og Menneskesønnen bliver overgivet i Synderes Hænder.

46 Staar op, lader os gaa; se, han, som 46 forraader mig, er nær

47 Og medens han endnu talede, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

48 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: den, som jeg kysser, ham er det; griber ham.

49 Og strags gik han hen til Jesus og sagde : hil dig, Rabbi! og kyssede ham heftigt.

50 Men Jesus sagde til ham: Fælle, hvorfor er du her! Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

51 Og se, en af dem, der vare med Jesus, udrakte sin Haand og drog sit Sværd, og han slog til Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

52 Da siger Jesus til ham: stik dit Sværd igjen paa sit Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle tages af Dage med Sværd.

53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, og han vil paa Stand stille mere end tolv Legioner Engle til min Tjeneste?

54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det maa saaledes ske?

55 I den Time sagde Jesus til Skarerne: I ere udgangne som imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig; daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke!

56 Men dette er altsammen sket, for at Profeternes Skrifter skulle opfyldes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

57 Og de, som havde grebet Jesus, førte ham bort til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de Skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

58 Men Peder fulgte ham i Frastand lige til Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Enden vilde blive.

59 Og Ypperstepræsterne og de Ældste og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde faa ham undlivet;

60 og de fandt intet, endskjønt mange falske Vidner traadte frem. Men tilsidst traadte to frem

61 og sagde: denne har sagt: jeg mægter at nedbryde Guds Tempel og i tre Dage at bygge det op.

62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: svarer du intet? hvad er det. disse vidne imod dig?

63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: jeg edfæster dig ved den levende Gud til, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn!

64 Jesus siger til ham : du sagde det; dog, jeg siger eder, fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Side og komme paa Himlens Skyer.

65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde : han har bespottet Gud; hvad have vi mere Vidner behov! se, nu have I hørt Bespottelsen!

66 Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: han er skyldig til Døden.

67 Da spyttede de ham i Ansigtet og sloge ham med knyttede Næver, og nogle gave ham Ørefigen

68 og sagde: profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?

69 Men Peder sad udenfor i Gaarden. Og en Pige kom hen til ham og sagde: ogsaa du var med Galilæeren Jesus.

70 Men han negtede det i alles Paahør og sagde: jeg ved ikke, hvad du mener.

71 Men da han var gaaet ud i Forhallen, saa en anden Pige ham, og hun siger til dem, som vare der: han der var med Jesus af Nasaret.

72 Og han negtede det atter med en Ed: jeg kjender ikke det Menneske!

73 Men lidt derefter kom de til, som stode der, og sagde til Peder: sandelig ogsaa du er en af dem; thi dit Maal røber dig jo.

74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kjender ikke det Menneske! Og strags gol Hanen.

75 Og Peder kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: førend Hanen galer, vil du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.

Skat Rørdam NT

Mattæus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28