Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Mattæos-Evangeliet.

27de Kapitel.

1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Samraad imod Jesus, for at faa ham undlivet.

2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

3 Da Judas, som forraadte ham, nu saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste

4 og sagde: jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde : hvad kommer det os ved? se du dertil!

5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet og veg bort og, gik hen og hængte sig.

6 en Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten, efterdi det er Blodpenge.

7 Og efter at have holdt Samraad kjøbte de for dem Pottemager-Marken til Gravsted for de fremmede.

8 Derfor blev den Mark kaldet Blodmark indtil den Dag i Dag.

9 Da opfyldtes det, som blev talet ved Profeten Jeremias, der siger: »Og de toge de tredive Sølvpenge, den værdsattes Værd, hvem de værdsatte paa Israels Børns Vegne,

10 og de gave dem for Pottemager-Marken, efter som Herren paalagde mig».

11 Men Jesus stod for Landshøvdingen. Og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge ? Og Jesus sagde til ham: du siger det.

12 Og medens han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

13 Da siger Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?

14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.

15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at give Hoben én Fange løs, hvem de vilde;

16 og de havde den Gang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

17 Da de nu vare samlede, sagde Pilatus til dem: hvem ville I, at jeg skal give eder løs, Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus ?

18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: giv dig ikke af med denne retfærdige; thi jeg har i Dag lidt meget i en Drøm for hans Skyld.

20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Hoben til, at de skulde begjære Barabbas og tage Jesus af Dage.

21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: hvem ville I, at jeg skal give eder løs af de to? Men de sagde: Barabbasl!

22 Pilatus siger til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sige alle: lad ham blive korsfæstet!

23 Men Landshøvdingen sagde: hvad ondt har han da gjort? Men de raabte af al Magt og sagde: lad ham blive korsfæstet!

24 Da nu Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der kun blev mere Ustyr, tog han Vand og toede sine Hænder i Hobens Paasyn og sagde: jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!

25 Og hele Folket svarede og sagde: hans Blod komme over os og over vore Børn!

26 Da gav han dem Barabbas løs; men Jesus hudstrøg han og overgav ham til at korsfæstes.

27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig ind i Borgen og samlede hele Mandskabet om ham;

28 og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød Kappe om ham,

29 og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og et Rør i hans højre Håand, og de faldt paa Knæ for ham, dreve Spot med ham og sagde: hil være dig, du Jødernes Konge!

30 og de spyttede paa ham, toge Røret og sloge ham i Hovedet.

31 Og da de havde drevet Spot med ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham bort for at korsfæste ham.

32 Medens de nu gik ud, traf de en Mand fra Kyrene ved Navn Simon, ham tvang de til at bære hans Kors.

33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgata (det vil sige: Hovedpandested),

34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han havde smagt det, vilde han ikke drikke det.

35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning;

36 og saa sad de der og holdt Vagt over ham.

37 Og oven over hans Hoved satte de hans Skyld, saa skreven: »Dette er Jesus, Jødernes Konge«.

38 Derpaa blive to Røvere korsfæstede tilligemed ham, en ved højre, og en ved venstre Side.

39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder

40 og sagde: du, som nedbryder Templet og i tre Dage bygger det op, frels dig selv; er du Guds Søn, saa stig ned af Korset!

41 Ligeledes spottede ogsaa Ypperstepræsterne tilligemed de Skriftkloge og Ældste og sagde:

42 andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi tro paa ham!

43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han sagde: jeg er Guds Søn!

44 Ja, ogsaa Røverne, som vare blevne korsfæstede med ham, smædede ham paa samme Maade.

45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over det hele Land indtil den niende Time.

46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: Eli, Eli, lama sabaktani! det vil sige: min Gud, min Gud. hvorfor har du forladt mig !

47 Men nogle af dem, som stode der, sagde, da de hørte det: det er Elias, han kalder paa.

48 Og strags løb en af dem hen og tog en Svamp, fyldte den med Eddike og satte den paa et Rør og gav ham at drikke.

49 Men de andre sagde: bi! lader os se, om Elias kommer og frelser ham.

50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.

51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

52 og Gravene aabnedes, og mange af de hensovede helliges Legemer stode op,

53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelses og gik ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

54 Men da Høvedsmanden og de, som med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskjælvet og hvad der skete, bleve de saare rædde og sagde: sandelig, han var Guds Søn !

55 Men der var mange Kvinder der, som i Frastand saa til, de, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham ;

56 iblandt dem var Maria Magdalene og Maria Jakobs og Joses Moder og Sebedæos' Sønners Moder.

57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimatæa, ved Navn Josef, som og selv var en Discipel af Jesus,

58 han gik hen til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da bød Pilatus, at det skulde udleveres.

59 Og Josef tog Legemet og indsvøbte det i rent Linneds

60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde udhugget i Klippen; og han væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

61 Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; de sad lige overfor Graven.

62 Men den næste Dag, som er den efter Beredelsesdagen, samlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

63 og sagde: Herre, det er rundet os i Hu, at den Forfører sagde, medens han endnu levede: tre Dage efter staar jeg op.

64 Byd derfor, at Graven sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folkets: han er staaet op fra de døde; saa vil den sidste Forførelse blive værre end den første.

65 Pilatus sagde til dem: der have I en Vagt; gaar hen og holder sikker Vagt, som bedst I forstaa.

66 Og de gik hen og bevogtede sikkert Graven med Vagten. efter at have sat Segl paa Stenen.

Skat Rørdam NT

Mattæus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28