Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Romerne.

11te Kapitel

1 Saa siger jeg: mon da Gud har bortstødt sit Folk? Det være langt fra. Ogsaa jeg er jo en Israelit, af Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.

2 Gud har ikke bortstødt sit Folk, som han forud kjendte . Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias, hvorledes han træder frem for Gud imod Israel?

3 »Herre, dine Profeter have de ihjelslaget, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er levnet alene, og de efterstræbe mit Liv!«

4 Men hvad siger Guds Svar til ham? »Jeg har levnet for mig syv tusende Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Ba'al«.

5 Saaledes er der da ogsaa i den nærværende Tid blevet en Levning efter Naades-dvælgelse.

6 Men er det af Naade, saa er det ikke længer af Gjerninger; ellers bliver Naaden ikke længer Naade.

7 Hvad saa? Det som Israel attraar, det har det ikke opnaaet, men Udvalget har opnaaet det, de øvrige derimod bleve forstokkede,

8 alt som skrevet er: »Gud gav dem en Sløvheds Aand, Øjne til ikke at se med, og Øren til ikke at høre med, indtil den Dag i Dag«.

9 Og David siger: »Deres Bord vorde til Snare og. til Fælde og til Anstød og til Gjengjældelse for dem;

10 lad deres Øjne vorde formørkede, saa de ikke se, og bøj stadelig deres Ryg«!

11 Saa siger jeg: mon de da snublede, for at de skulde falde? Det være langt fra. Men ved deres Fald kom Frelsen til Hedningerne, for at det skulde vække dem til Nidkjærhed.

12 Men er deres Fald Verdens Rigdom, og deres Tab Hedningers Rigdom, hvor meget mere da deres Fylde?

13 Det er til eder Hedninger, jeg siger det. For saa vidt som altsaa jeg er Hedningers Apostel, gjør jeg Ære af min Tjeneste,

14 om jeg dog kunde vække min kjødelige Slægt til Nidkjærhed og frelse nogle af dem.

15 Thi er deres Bortkastelse Verdens Forligelse, hvad skal da deres Antagelse være andet end Liv udaf døde?

16 Men er det første Brød helligt, da er ogsaa Dejen det, og er Roden hellig, ere ogsaa Grenene det.

17 Men om nogle af Grenene ere blevne brudte af, og du, som var en vild Oliekvist, er bleven indpodet iblandt dem og er bleven meddelagtig i Olietræets Fedmes Rod,

18 saa hovmod dig ikke over Grenene; men hvis du hovmoder dig, saa bærer ikke du Roden, men Roden dig!

19 Saa vil du sige: Grene bleve brudte af, for at jeg kunde indpodes.

20 Rigtig! ved deres Vantro bleve de brudte af, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt.

21 Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, vil han vel heller ikke spare dig.

22 Saa se da Guds Godhed og Strenghed; over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, dersom du vedbliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du hugges af.

23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke vedblive i deres Vantro; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

24 Thi naar du er bleven afhugget fra det af Natur vilde Olietræ og imod Naturen indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre.

25 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forstokkelse er kommen over en Del af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind.

26 Og saa skal hele Israel frelses, alt som skrevet er: »Fra Sion skal Befrieren komme, han skal bortvende Ugudeligheder fra Jakob.

27 Og dette er Pagten fra min Side med dem, naar jeg borttager deres Synder.

28 Efter Evangeliet ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld. -

29 Thi Gud angrer ikke sine Naadegaver og sin Kaldelses.

30 Thi ligesom I fordum vare ulydige mod Gud, men nu have faaet Barmhjærtighed ved disses Ulydighed,

31 saaledes ere ogsaa disse nu blevne ulydige, for at ogsaa de skulle faa Barmhjærtighed ved den Barmhjærtighed, som er timet eder.

32 Thi Gud har givet dem alle Ulydighed i Vold for at kunne forbarme sig over dem alle.

33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kjendskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og usporlige hans Veje!

34 Thi hvem har kendt Herrens Sind, eller hvem har været hans Raadgiver?

35 Eller hvem har givet ham først, saa det skulde vederlægges ham igjen?

36 Thi af ham og ved ram og til ham ere alle Tings; ham være Æren i al Evighed! Amen.

Skat Rørdam NT

Brevet til Romerne

Apostelen Pavlus
Brevet til Romerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16