Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Romerne.

4de Kapitel.

1 Hvad skulle vi saa sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kjødet ?

2 Hvis Abraham nemlig blev retfærdiggjort udaf Gjerninger, har han noget at rose sig af; men det har han ikke for Gud.

3 Thi hvad siger Skriften ? »Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.

4 Men den , som har Gjerninger, ham tilregnes Lønnen ikke efter Naade , men efter Skyldighed ;

5 den derimod, som ikke har Gjerninger, men tror paa ham, som retfærdiggjør den ugudelige, ham regnes hans Tro til Retfærdighed.

6 Ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gjerninger:

7 »Salige ere de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;

8 salig er den Mand, hvis Synd Herren ikke tilregner» !

9 Gjælder nu denne Saligprisning de omskaarne, eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.

10 Hvorledes blev den da tilregnet? da han var omskaaren, eller uomskaaren? Ikke da han var omskaaren, men da han var uomskaaren;

11 og han fik Omskærelsen som et Tegn til Segl paa Retfærdigheden ved Troen, som han havde, da han var uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, der tro som uomskaarne. for at Retfærdigheden skulde tilregnes ogsaa dem,

12 og Fader til de omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne. men ogsaa vandre i Sporene af den Tro, vor Fader Abraham havde som uomskaaren.

13 Thi ikke ved en Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.

14 Thi hvis de, som ere af Loven, ere Arvinger, saa er Troen gjort tom, og Forjættelsen gjort til intet ;

15 thi Loven virker Vrede. men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.

16 Derfor ere de det af Tro, for at det maa være en Naadesag, saa at Forjættelsen staar fast for den hele Sæd, ikke , for den alene, som er af Loven, men ogsaa for den, som er af Abrahams Tro, han som er vores alles Fader, —

17 alt som skrevet er: »Til mange Folkeslags Fader har jeg sat dig«, — overfor Gud, hvem han troede, ham som levendegjør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.

18 Og han troede mod Haab med Haab, for at han skulde vorde mange Folkeslags Fader, efter det, som sagt er: »Saaledes skal din Sæd vorde.

19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme. idet han var næsten hundrede Aar gammel, og paa at Saras Moderliv var udlevet;

20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, men blev styrket ved sin Tro, saa han gav Gud Æren

21 og var fuldt forvisset om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gjøre.

22 Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.

23 Men at det blev tilregnet ham, det blev ikke skrevet for hans Skyld alene,

24 men ogsaa for vor Skyld, hvem det skulde tilregnes, vi som tro paa ham, der oprejste Jesus vor Herre fra de døde,

25 ham som blev hengiven for vore Overtrædelser og oprejst for vor Retfærdiggjørelses Skyld.

Skat Rørdam NT

Brevet til Romerne

Apostelen Pavlus
Brevet til Romerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16