Bibeloversættelse

Skat Rørdam

Romerne.

8de Kapitel

1 Saa er der da nu ingen Domfældelse for dem, som ere i Kristus Jesus;

2 thi Livets Aands Lov har i Kristus Jesus frigjort mig fra Syndens Lov og Døden.

3 Thi hvad der var umuligt for Loven, efterdi den var magtesløs ved Kjødet, det gjorde Gud, idet han, ved at sende sin egen Søn i syndigt Kjøds Lighed og som Syndoffer, domfældte Synden i Kjødet,

4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.

5 Thi de, som styres af Kjødet, attraa det, som Kjødets er, men de, som styres af Aanden, det som Aandens er .

6 Thi Kjødets Attraa er Døden, men Aandens Attraa er Liv og Fred.

7 Efterdi Kjødets Attraa er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov underdanigt, ja kan end ikke være det;

8 og de, som ere i Kjødet, kunne ikke tækkes Gud.

9 Men I ere ikke i Kjødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder ; har nogen derimod ikke Kristi Aand, da hører en saadan ham ikke- til.

10 Men er Kristus i eder, saa er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed.

11 Og naar hans Aand, som oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, saa skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer, fordi hans Aand bor i eder.

12 Saa staa vi da, Brødre, ikke i Gjæld til Kjødet, saa vi skulde leve efter Kjødet.

13 Thi hvis I leve efter Kjødet, skulle I dø; men hvis I ved Aanden døde Legemets Idrætter, skulle I leve.

14 Thi saa mange som føres af Guds Aand, disse ere Guds Børn.

15 I fik jo ikke en Trældoms-Aand, atter til Frygt, men 1 fik en Børnerettens Aand, i hvilken vi raabe : Abba, Fader.

16 Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn;

17 men ere vi Børn, ere vi ogsaa Arvinger, nemlig Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, for at vi, saafremt vi lide med ham, ogsaa skulle herliggjøres med ham .

18 Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere for noget at regne mod den tilkommende Herlighed, der skal aabenbares paa os.

19 Thi Skabningens dybe Længsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse.

20 Thi Skabningen er bleven Forfængeligheden underlagt, ikke med sin Vilje, men for hans Skyld, som lagde den derunder, med Haab om,

21 at ogsaa selve Skabningen skal frigjøres fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er i Veer lige til nu;

23 og ikke den alene, men ogsaa vi, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi selv sukke hos os selv idet vi vente paa Børneret, vort Legemes Forløsning .

24 Thi i Haabet ere vi frelste ; men et Haab, som ses, er ikke Haab, thi hvem haaber det, som han ser?

25 Men naar vi haabe det, vi ikke se, saa vente vi derpaa med Udholdenhed.

26 Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Magtesløshed til Hjælp; thi hvad vi skulle bede om, efter som det sig bør, vide vi ikke, men Aanden selv gaar i Forbøn med uudsigelige Sukke;

27 og han, som ransager Hjærterne, ved, hvad Aandens Attraa er, fordi han efter Guds Sind gaar i Forbøn for hellige.

28 Og vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem som efter hans Forsæt ere kaldede.

29 Thi dem, som han forud kjendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han skulde være førstefødt iblandt mange Brødre.

30 Og dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa, og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa og dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.

31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem er da imod os?

32 Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skal han ikke ogsaa med ham skjænke os det altsammen ?

33 Hvem vil anklage Guds udvalgte ? Gud er den, som retfærdiggjør.

34 Hvem er der, som vil domfælde? Kristus er den, som døde, ja hvad mere er, som opstod, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os.

35 Hvem vil kunne skille os fra Kristi Kjærlighed ? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd?

36 alt som skrevet er: »For din Skyld ihjelslaas vi den hele Dag, vi bleve agtede som Slagtefaar«.

37 Nej, i alt dette vinde vi mere end Sejer ved ham, som har elsket os.

38 Thi jeg er forvisset om, at hverken Død eller Liv, eller Engle eller Magter, eller noget nærværende eller tilkommende, eller Kræfter,

39 eller Højde eller Dybde, eller nogen anden Skabning skal mægte at skille os fra Guds Kjærlighed i Kristus Jesus vor Herre.

Skat Rørdam NT

Brevet til Romerne

Apostelen Pavlus
Brevet til Romerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16