Bibeloversættelse

Ole Wierød

1Jo 1:1 Det, Som var fra begyndelsen, Det, vi hørte, Det, vi har set med vore egne øjne, Det, vi så og vore hænder berørte: Livets Ord -

1Jo 1:2 og Livet blev åbenbaret, og vi har set Det, og vi vidner og forkynder for jer Livet, Det evige, Som var hos Faderen og blev åbenbaret for os -

1Jo 1:3 Det, Som vi altså har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I skal have samfund med os; og vort samfund er med Faderen og med Hans Søn, Jesus Kristus!

1Jo 1:4 Dette skriver vi til jer, for at vor glæde kan blive fuldkommen.

1Jo 1:5 Og dette er det budskab, vi har hørt af Ham og forkynder jer: Gud er Lys, og der er slet intet mørke i Ham!

1Jo 1:6 Hvis vi siger, at vi har samfund med Ham og dog vandrer i mørket, så lyver vi og vandrer ikke efter sandheden!

1Jo 1:7 Men hvis vi vandrer i Lyset, ligesom Han er i Lyset, så har vi samfund med hverandre, og Jesu Kristi, Hans Søns blod renser os fra al synd.

1Jo 1:8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os!

1Jo 1:9 Men hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så at Han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed!

1Jo 1:10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi Ham til løgner, og Hans Ord er ikke i os!

Ole Wierøds NT

1 Johannes
1 2 3 4 5