Bibeloversættelse

Ole Wierød

1Co 1:1 Paulus, ved Guds vilje kaldet til at være Jesu Kristi apostel, og broderen Sostenes

1Co 1:2 [[sender hilsen]] til Guds Kirke i Korint, [[de, som er]] helligede i Kristus Jesus, kaldede til at være hellige, med samt alle dem, som på ethvert sted påkalder Jesu Kristi navn, både jeres og vor HErre:

1Co 1:3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus!

1Co 1:4 Jeg takker altid min Gud for jer, for den Guds nåde, som er givet jer i Kristus Jesus,

1Co 1:5 fordi I i alting er blevet berigede i Ham, i al kundskabs tale,

1Co 1:6 ligesom Kristi vidnesbyrd er blevet stadfæstet iblandt jer,

1Co 1:7 så at I ikke mangler nogen nådegave, idet I venter vor HErres Jesu Kristi åbenbarelse,

1Co 1:8 Han, Som jo skal gøre jer urokkelige indtil enden, [[så at I kan være]] ulastelige på vor HErres Jesu Kristi Dag.

1Co 1:9 Trofast er Gud, ved Hvem I kaldtes til samfund med Hans Søn, Jesus Kristus, vor HErre.

1Co 1:10 Men jeg formaner jer, brødre, ved vor HErres Jesu Kristi navn, at I alle siger det samme, og at der ikke må være splittelse iblandt jer! Nej, I skal være fuldt ud forenede i det samme sind og samme overbevisning -

1Co 1:11 thi af Kloes folk er det blevet fortalt mig, mine brødre, at der er stridigheder iblandt jer!

1Co 1:12 Jeg tænker på dette, at I hver især siger: "Jeg er Paulus'!; "jeg er Apollos'"; "og jeg Kefas'"; "men jeg Kristi"....

1Co 1:13 Er Kristus da delt? Blev Paulus korsfæstet for jer? Eller blev I døbt til Pauli navn?

1Co 1:14 Jeg takker Gud, at jeg ikke har døbt nogen af jer - undtagen Krispus og Gajus -

1Co 1:15 for at ingen skal kunne sige, at I blev døbte til mit navn;

1Co 1:16 dog: jeg har også døbt Stefanas' hus.... ellers veed jeg ikke af at have døbt nogen anden.

1Co 1:17 Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, og dét ikke med filosofisk talekunst, for at Kristi kors ikke skal miste sin kraft.

1Co 1:18 Korsets Ord er ganske vist en dårskab for dem, som går fortabt, men for os, som bliver frelst, er Det en Guds kraft!

1Co 1:19 Thi det er skrevet: "Jeg vil ødelægge de viises visdom, og de forstandiges forstand vil Jeg forkaste!"

1Co 1:20 Hvor [[er der]] en viis? Hvor en skriftlærd? Hvor er denne verdens diskussionskyndige? Har Gud ikke gjort denne verdens visdom til dårskab?

1Co 1:21 Thi da verden i sin visdom ikke kendte Gud i Hans visdom, besluttede Gud ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror!

1Co 1:22 Thi jøder kræver tegn, og grækere søger visdom,

1Co 1:23 vi derimod forkynder Kristus - og dét korsfæstet! - for jøder vel en anstødssten og for grækere en dårskab,

1Co 1:24 men for dem, som er kaldede, både jøder og grækere, [[er]] Kristus: Guds visdoms kraft!

1Co 1:25 Thi Guds dårskab er viisere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene!

1Co 1:26 Betænk jeres kald, brødre: ikke mange viise efter kødet [[blev kaldet]], ikke mange mægtige, ikke mange af ædel slægt!

1Co 1:27 Nej, det, som gjaldt for eenfoldigt i verden, udvalgte Gud Sig, for at Han kunne gøre de viise til skamme, og det svage i verden udvalgte Gud Sig, for at Han kunne gøre det stærke til skamme,

1Co 1:28 og dét af ringe slægt i verden og det foragtede og dét, som intet var, udvalgte Gud Sig, for at Han kunne gøre dét, som var noget, til intet,

1Co 1:29 så at intet kød skal kunne rose sig for Gud!

1Co 1:30 Men ved Ham er I i Kristus Jesus, Han, Som for os er blevet Visdom fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning,

1Co 1:31 for at, som det er skrevet: "Den, som roser sig, skal rose sig i HErren!"