Bibeloversættelse

Ole Wierød

1Co 13:1 Om jeg end talte i menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, da er jeg blevet som et rungende malm eller en klingende bjælde.

1Co 13:2 Og om jeg end havde profetisk gave og kendte alle Mysterier og havde al kundskab, og om jeg har al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke har kærlighed, da er jeg intet!

1Co 13:3 Og om jeg gav alt, hvad jeg ejer, til føde for fattige, og om jeg overgav mit legeme til at brændes, men ikke har kærlighed, da gavner det mig intet!

1Co 13:4 Kærligheden er langmodig, mild, kærligheden misunder ikke; kærligheden praler ikke, den opblæses ikke;

1Co 13:5 den gør intet usømmeligt, den søger ikke sit eget, den bliver ikke bitter, den udtænker intet ondt;

1Co 13:6 den glæder sig ikke over uretten, nej, den glæder sig sammen med sandheden!

1Co 13:7 [[Kærligheden]] udholder alt, tror alt, håber alt, tåler alt!

1Co 13:8 Kærligheden ophører aldrig! Men om det så er profetisk gave: den skal forgå, eller tungetale: den skal ophøre, eller kundskab: den skal forgå!

1Co 13:9 Thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi.

1Co 13:10 Men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå!

1Co 13:11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; men nu, da jeg er blevet en mand, har jeg aflagt det barnlige.

1Co 13:12 Thi nu ser vi i et spejl, i en gåde - men da skal vi se ansigt til ansigt! Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud!

1Co 13:13 Så forbliver da tro, håb, kærlighed - disse tre; men størst af dem er kærligheden!