Bibeloversættelse

Ole Wierød

1Co 14:1 Jag efter kærligheden, og stræb efter nådegaverne - dog især efter profetiens gave!

1Co 14:2 Thi den, som taler i tunger, taler ikke for mennesker, men for Gud - ingen [[forstår]] det jo, nej, han taler hemmeligheder i Ånden,

1Co 14:3 mens den, som profeterer, taler mennesker til opbyggelse og formaning og trøst!

1Co 14:4 Den, som taler i tunger, opbygger kun sig selv, mens den, som profeterer, opbygger Kirken!

1Co 14:5 Dog ville jeg ønske, at I alle talte i tunger - men endnu hellere, at I profeterede! Thi den, der profeterer, er større end den, som taler i tunger - med mindre da, han tolker det, så at Kirken kan blive opbygget.

1Co 14:6 Se nu, brødre: hvis jeg kommer til jer og taler i tunger, hvad gavner jeg da, hvis jeg ikke også taler til jer enten med en åbenbaring eller med kundskab eller med en profeti eller med en lære?

1Co 14:7 Ligeså er det med de livløse [[ting]], som giver lyd, enten en fløjte eller en cither: hvis ikke de gør forskel på tonerne, hvordan skal man så kunne forstå, hvad der spilles på fløjten eller citheren?

1Co 14:8 Eller hvis en trompet giver utydelig lyd, hvem vil så forberede sig til kamp?

1Co 14:9 Således er det også med jer: hvis jeres tunge ikke fremfører tydelig tale, hvordan skal man da kunne forstå det, I siger? I vil jo bare tale hen i vejret!

1Co 14:10 Der er i verden hvem veed, hvor mange sprog, og alle har de deres bestemte udtale.

1Co 14:11 Hvis jeg nu ikke forstår et sprogs lyde, vil jeg for den talende være som en fremmed, og den talende for mig som en fremmed.

1Co 14:12 Således er det også med jer, I, som med iver søger de åndelige gaver - søg dem til Kirkens opbyggelse, for at I kan få dem i rigere mål!

1Co 14:13 Derfor skal den, som taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det!

1Co 14:14 Thi hvis jeg beder i tunger, beder min ånd, men min forstand forbliver uden frugt!

1Co 14:15 Hvad så? Jeg vil bede i Ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge i Ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden!

1Co 14:16 Hvordan skal ellers, når du velsigner i Ånden, den udenforstående kunne sige "Amen" til din takkebøn, når han ikke veed, hvad du siger?

1Co 14:17 Du beder sikkert en smuk takkebøn - men de andre opbygges jo ikke!

1Co 14:18 Jeg takker Gud, fordi jeg taler mere i tunger end alle jer;

1Co 14:19 men i kirken vil jeg hellere tale fem ord med min forstand end ti tusinde ord i tunger, for at jeg også kan belære andre!

1Co 14:20 Brødre! Vær ikke børn i forstanden! Nej, vær børn i ondskaben, men vær fuldvoxne i forstand!

1Co 14:21 I Loven står skrevet: "I fremmede tunger og ved fremmedes læber vil Jeg tale til dette folk - og end ikke sådan vil de høre Mig, siger HErren!"

1Co 14:22 Så er tungetalen da et tegn, ikke for dem, som tror, men for de vantro! Profetien derimod er ikke for de vantro, men for dem, som tror!

1Co 14:23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og nogle udenforstående eller vantro så kommer ind - vil de så ikke sige, at I er gale?

1Co 14:24 Men hvis alle taler profetisk, og en vantro eller en udenforstående kommer ind, da vil han blive overbevist af alle og dømt af alle,

1Co 14:25 og således bliver det, som er skjult i hans hjerte, åbenbart! Og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og vidne, at Gud virkelig er iblandt jer!

1Co 14:26 Hvad så, brødre? Jo: når I kommer sammen, har enhver af jer en salme, en belæring, en åbenbaring, en tungetale eller en udlægning - men lad alt ske til opbyggelse!

1Co 14:27 Taler nogen i tunger, så lad to eller højst tre gøre det, og efter tur! - og lad så een tolke det!

1Co 14:28 Men er der ikke er en tolk, skal han tie i Kirken! Så kan han tale for sig selv og for Gud.

1Co 14:29 Og lad kun to eller tre profeter tale, og lad de andre bedømme det!

1Co 14:30 Men hvis een, mens han sidder der, får en åbenbaring, så må den første tie.

1Co 14:31 Thi I kan jo alle een efter een komme til at profetere, for at alle kan lære og alle blive formanet.

1Co 14:32 Profeters ånder er jo profeter lydige!

1Co 14:33 Thi Gud er ikke uordenens, men fredens [[Gud]], Som [[Han er Det]] i alle de helliges menigheder.

1Co 14:34 Jeres kvinder skal I lade tie i kirken. Thi det er ikke tilladt dem at tale, men at underordne sig, som også Loven siger!

1Co 14:35 Men er der noget, de vil lære, så må de spørge deres mænd derhjemme. Thi det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i kirken!

1Co 14:36 Udgik Guds Ord måske fra jer? Eller er Det kun nået frem til jer?

1Co 14:37 Hvis nogen mener at være en profet eller at være åndelig, så må han erkende, at dét jeg skriver til jer, er HErrens bud!

1Co 14:38 Hvis nogen ikke anerkender dette, skal han selv ikke anerkendes [[af jer]].

1Co 14:39 Derfor, mine brødre: stræb efter at tale profetisk og hindrer ikke tungetale!

1Co 14:40 Men lad alt ske sømmeligt og med orden!

Ole Wierøds NT

1 Korinther brev
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16