Bibeloversættelse

Ole Wierød

1Co 8:1 Angående afgudsofrene veed vi, at "vi alle har kundskab".... men "kundskaben" gør hovmodig - kærligheden bygger op!

1Co 8:2 Hvis nogen mener at have forstået noget, så har han endnu ikke forstået det, sådan som det bør forstås!

1Co 8:3 Men hvis nogen elsker Gud - så er han kendt af Ham!

1Co 8:4 Når det da gælder dét at spise af afgudsofferkødet, veed vi, at der ingen afguder er i verden, og at der kun er Een Gud!

1Co 8:5 Thi selv om der så findes såkaldte "guder", enten i Himmelen eller på jorden - og der er jo mange "guder" og mange "herrer"! -

1Co 8:6 så er der for os dog kun Een Gud, Faderen, af Hvem alle ting er - og Ham tilhører vi - og Een HErre, Jesus Kristus, ved Hvem alle ting er, og ved Hvem vi er til!

1Co 8:7 Denne kundskab har dog ikke alle! Nej, nogle har af vane dyrket afguderne indtil nu og æder derfor [[kødet]] som afgudsofferkød, og deres samvittighed besudles, svag, som den er!

1Co 8:8 Men mad fører os ikke nærmere Gud, thi vi hverken vinder noget, om vi spiser, eller taber noget, hvis vi ikke spiser!

1Co 8:9 Men se til, at ikke denne jeres styrke bliver en anstødssten for de svage!

1Co 8:10 Thi hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde [[til bords]] i et afgudshus, vil da ikke hans samvittighed, svag som den er, få den "opbyggelse" af det, at også han kan spise af afgudsofferkødet?

1Co 8:11 Så vil denne svage broder jo fortabes på grund af din kundskab - en broder, for hvem Kristus døde!

1Co 8:12 Men synder I på denne måde mod brødrene og sårer deres skrøbelige samvittighed, synder I mod Kristus Selv!

1Co 8:13 Derfor: hvis mad volder min broder anstød, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal volde min broder anstød!

Ole Wierøds NT

1 Korinther brev
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16