Bibeloversættelse

Ole Wierød

1Pe 2:1 Når I da har aflagt al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al bagtalelse,

1Pe 2:2 så attrå da som nyfødte børn den åndelige, uforfalskede mælk, for at I ved den kan voxe til frelse,

1Pe 2:3 så sandt I har "smagt, at HErren er god".

1Pe 2:4 Han, til Hvem I kommer, er Den levende Sten, Som vel er forkastet af menneskene, men udvalgt og dyrebar for Gud.

1Pe 2:5 Lad jer derfor selv som levende stene opbygges til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, så at I kan frembære åndelige ofre, der er velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

1Pe 2:6 Netop derfor står der også i Skriften: "Se: Jeg lægger i Zion En Hjørnesten, udvalgt og dyrebar, og den, som tror på Ham, skal ikke blive til skamme"!

1Pe 2:7 Denne ære tilhører altså jer, som tror! Men for de ulydige vantro er Stenen, som bygherrerne forkastede, blevet til en Hovedhjørnesten

1Pe 2:8 og En Sten til fald og En Anstødsklippe! De støder sig ved deres ulydighed på Ordet - dertil var de dog også bestemte!

1Pe 2:9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, som skal forkynde Hans værker, Som kaldte jer fra mørket ud til Sit underfulde lys -

1Pe 2:10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk; I, som tidligere ikke fik barmhjertighed, men som nu har fundet barmhjertighed!

1Pe 2:11 I elskede! Jeg formaner jer som fremmede og udlændinge til at holde jer fra de kødelige lyster, der strider mod sjælen.

1Pe 2:12 Lad jeres færd blandt hedningene være god, for at de, som nu bagtaler jer, som om I har gjort noget galt, kan få [[jeres]] gode gerninger at se, så de kan prise Gud på Hjemsøgelsens Dag.

1Pe 2:13 Underordner jer da for HErrens skyld under enhver menneskelig ordning, enten det nu er under en konge som den øverste,

1Pe 2:14 eller under statholdere, som bliver sendt af ham til straf for dem, som gør det onde, men til ros for dem, som gør det gode.

1Pe 2:15 Thi dette er Guds vilje: at I ved at gøre godt skal lukke munden på de uforstandige mennesker, [[der taler]] i uvidenhed,

1Pe 2:16 som frie, der dog ikke misbruger friheden som et påskud til at gøre ondt - nej, som Guds tjenere.

1Pe 2:17 Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud, ær kongen!

1Pe 2:18 I tjenestefolk: underordner jer i al frygt under jeres herrer, ikke blot de gode og rimelige, men også de urimelige!

1Pe 2:19 Thi netop da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, tåler trængslerne, også når man lider med urette!

1Pe 2:20 Thi hvad ros fortjener I, hvis I holder ud [[i trængsler]], når I har syndet og bliver straffet for det? Lider I derimod, skønt I har gjort det gode og finder jer i det, så vækker det velbehag hos Gud!

1Pe 2:21 Det var jo dét, I blev kaldede til - thi Kristus har jo også lidt for jer og derved efterladt jer et exempel, for at I skulle følge i Hans fodspor,

1Pe 2:22 Han, Som "ikke gjorde synd, og i Hvis mund der heller ikke fandtes svig",

1Pe 2:23 Han, Som ikke skældte igen, når Han blev udskældt, og ikke truede, når Han led, men overlod det til Ham, Som dømmer retfærdigt!

1Pe 2:24 Han, Som Selv bar vore synder på Sit legeme op på træet, for at vi, når vi er døde fra synderne, skal leve i retfærdighed, ja: "Han, ved Hvis sår I fik lægedom!"

1Pe 2:25 Thi I var som vildfarne får, men har nu omvendt jer til jeres sjæles Hyrde og Biskop!