Bibeloversættelse

Ole Wierød

2Co 11:1 Gid I dog ville tåle lidt dårskab af mig - ja, I må tåle det!

2Co 11:2 Thi jeg er nidkær for jer med Guds nidkærhed; jeg har jo trolovet jer med Een Mand, for at føre jer frem som en ren jomfru for Kristus!

2Co 11:3 Jeg frygter dog, at - ligesom slangen forførte Eva ved sin list - også jeres tanker således skal fordærves og vendes bort fra oprigtigheden og den rene troskab mod Kristus!

2Co 11:4 Thi hvis der kommer een, som forkynder En anden Jesus end Ham, vi forkyndte, eller om I får en anden ånd end Den, I har fået, eller et andet evangelium end Dét, I modtog, så tåler I det gerne!

2Co 11:5 Jeg mener dog ikke at stå tilbage i noget overfor disse vældige "apostle"!

2Co 11:6 For selvom jeg er lægmand i talekunst, så [[er jeg det]] dog ikke i kundskab; nej, i alle ting har vi åbenbaret den for jer!

2Co 11:7 Eller gjorde jeg en synd, da jeg fornedrede mig selv, for at I kunne ophøjes, da jeg forkyndte Guds Evangelium gratis for jer?

2Co 11:8 Andre menigheder har jeg "plyndret", idet jeg har taget løn af dem for at tjene jer!

2Co 11:9 Men da jeg var hos jer og led nød, lå jeg ingen til byrde! Thi dét, jeg manglede, gav brødrene mig, da de kom hjem fra Makedonien. I alting sørgede jeg for ikke at være til byrde for jer, og det vil jeg fortsat gøre.

2Co 11:10 Så sandt Kristus er i mig: denne ros skal ikke tages fra mig i Akaias egne!

2Co 11:11 Hvorfor? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud veed, [[at jeg gør det]]!

2Co 11:12 Men dette gør jeg, - og vil fortsætte med at gøre det - for at jeg kan tage muligheden fra dem, der søger en lejlighed til at kunne rose sig selv og påstå, at de står lige med os.

2Co 11:13 Thi den slags er falske apostle, svigefulde arbejdere, som giver sig udseende af at være Kristi apostle -

2Co 11:14 og det er ikke underligt, thi Satan selv giver sig udseende af at være en lysets engel!

2Co 11:15 Det er altså ikke mærkeligt, at også hans tjenere giver sig udseende af at være retfærdighedens tjenere; for dem skal enden dog svare til deres gerninger!

2Co 11:16 Atter siger jeg: ingen må tro, at jeg er en dåre! Men selvom de gør det, så hør på mig endog som en dåre, for at også jeg skal kunne rose mig lidt!

2Co 11:17 Det, jeg her siger, taler jeg ikke efter HErren, men som i dårskab, når jeg roser mig så tillidsfuldt:

2Co 11:18 da så mange roser sig efter kødet, vil jeg også rose mig!

2Co 11:19 Thi I tåler jo gerne dårerne, "viise", som I er!

2Co 11:20 I tåler jo, at nogen gør jer til trælle, at de udsuger jer, at de fanger jer, at de ophøjer sig over jer, ja, at de slår jer i ansigtet!

2Co 11:21 Med skam siger jeg dét, fordi vi har været så svage hos jer. Men hvad som helst nogen vover at rose sig af - jeg taler i dårskab - det vover jeg også!

2Co 11:22 Er de hebræere? Jeg [[er det]] også! Er de israelitter? Også jeg! Er de Abrahams æt? Jeg også!

2Co 11:23 Er de Kristi tjenere? Jeg taler, som var jeg vanvittig: jeg er det endnu mere! Jeg har arbejdet mere, langt flere slag har jeg fået, været i fængsel oftere, oftere i dødsfare....

2Co 11:24 af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag på eet nær!

2Co 11:25 Tre gange er jeg blevet pisket, een gang er jeg blevet stenet, tre gange er jeg forlist, eet døgn har jeg tilbragt i dybet;

2Co 11:26 jeg har oftere været på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt landsmænd, i fare blandt hedninger, i fare i byer, i farer i ørkenen, i farer på havet, i fare blandt falske brødre,

2Co 11:27 i arbejde og slid, ofte i nattevågen, under sult og tørst, ofte i faste, i nøgenhed, i kulde,

2Co 11:28 foruden alt det andet, som hober sig op over mig i det daglige: omsorgen for menighederne.

2Co 11:29 Hvem er svag, uden at jeg også er det? Hvem voldes anstød, uden at det brænder i mig?

2Co 11:30 Skal jeg endelig rose mig, vil jeg rose mig af min svaghed!

2Co 11:31 Gud, vor HErres Jesu Kristi Fader, Han, Som er velsignet i evigheder, veed, at jeg ikke lyver!

2Co 11:32 I Damaskus bevogtede kong Aretas' landshøvding byen for at pågribe mig,

2Co 11:33 men gennem en luge i muren blev jeg firet ned i en kurv og undslap således hans hænder!

Ole Wierøds NT

2 Korinther brev
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13