Bibeloversættelse

Ole Wierød

Rev 12:1 Og et stort tegn sås på Himmelen: en Kvinde, klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på hovedet.

Rev 12:2 Og Hun var svanger, og Hun skreg i veer og fødselssmerter.

Rev 12:3 Og et andet tegn sås på himmelen, se: en stor, ildrød drage, som har syv hoveder og ti horn og på sine hoveder syv kroner.

Rev 12:4 Og dens hale drog tredjedelen af himlens stjerner med sig og kastede dem ned på jorden. Og dragen stod foran Kvinden, som skulle føde, for at sluge Hendes Barn, så snart Hun fødte Det!

Rev 12:5 Og Hun fødte Et Barn, En Dreng, Som skal vogte alle folkeslag med en jernstav; men Hendes Barn blev bortrykket til Guds trone.

Rev 12:6 Og Kvinden flygtede ud i ørkenen, hvor Hun har et sted, som Gud har beredt Hende, for at Hun dér skal forsørges i 1260 dage.

Rev 12:7 Og der blev krig i Himmelen: Mikael og hans engle førte krig mod dragen, og dragen og dens engle førte krig mod dem.

Rev 12:8 Men de magtede ikke at holde stand, ej heller fandtes der længere plads for dem i Himmelen!

Rev 12:9 Og den store drage, Den gamle Slange, som hedder "Djævelen" og "Satan", han, som forfører hele verden, blev kastet til jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham!

Rev 12:10 Og jeg hørte en vældig røst i Himmelen, som sagde: "Fra nu af tilhører frelsen og magten og Kongeriget vor Gud, ja, magten tilhører Hans Salvede, fordi vore brødres anklager, han, som anklagede dem for vor Gud dag og nat, er blevet styrtet ned!

Rev 12:11 Og de besejrede ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds Ord, thi de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden!

Rev 12:12 Fryd jer derfor, I Himle og I, som bor i dem! Men vé over dem, som bor på jorden, og over havet! Thi Djævelen er kommet ned til jer, og hans vrede er stor, fordi han veed, at hans tid er kort!"

Rev 12:13 Og da dragen så, at den var kastet til jorden, forfulgte den Kvinden, Som havde født Drengebarnet.

Rev 12:14 Og den store ørns to vinger blev givet Kvinden, så at Hun kunne flygte ud i ørkenen til Sit sted, hvor Hun bliver forsørget een tid og to tider og en halv tid, borte fra Slangens ansigt!

Rev 12:15 Og ud af sit gab spyede Slangen vand som en flod efter Kvinden, for at skylle Hende bort med strømmen!

Rev 12:16 Men jorden kom Kvinden til hjælp: jorden åbnede sin mund og slugte floden, som dragen spyede ud af sit gab.

Rev 12:17 Og dragen blev rasende på Kvinden og drog bort for at føre krig mod resten af Hendes slægt: de, som holder Guds bud og har Jesu Kristi vidnesbyrd.

Rev 12:18 Og den stillede sig på sandet ved havet.