Bibeloversættelse

Ole Wierød

Rev 17:1 Og een af de syv engle, som havde de syv skåle, kom og talte med mig og sagde til mig: "Kom her! Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder på de mange vande,

Rev 17:2 med hvem jordens konger drev hor, og de, som boede på jorden, drak sig fulde i hendes utugts vin."

Rev 17:3 Og han førte mig i Ånden ud i en ørken. Og jeg så en kvinde, siddende på et skarlagenrødt dyr, der var dækket af blasfemiske navne og havde syv hoveder og ti horn.

Rev 17:4 Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler, og hun havde et gyldent bæger i sin hånd, fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenhed.

Rev 17:5 Og på hendes pande stod skrevet et navn, et mysterium: Babylon den Store, moder til skøgerne og til jordens vederstyggeligheder.

Rev 17:6 Og jeg så, at kvinden var drukken af de helliges blod og af Jesu martyrers blod! Og da jeg så hende, blev jeg slået af forundring.

Rev 17:7 Og engelen sagde til mig: "Hvorfor undrer du dig? Jeg skal forklare dig kvindens mysterium og dyrets, som bærer hende, dét, som har de syv hoveder og de ti horn:

Rev 17:8 Dyret, du så, var og er ikke mere! Men det skal stige op af Afgrunden og gå bort til fortabelse. Og de, som bor på jorden, og hvis navne ikke har været skrevet i Livets Bog fra verdens grundlæggelse, skal undre sig, når de ser dyret, det, som var og ikke er mere, og dog skal komme!

Rev 17:9 Her gælder det visdoms erkendelse: de syv hoveder er syv bjerge, hvorpå kvinden sidder.

Rev 17:10 Der er også syv konger: de fem er faldet, den eene er nu, den anden er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være en kort tid.

Rev 17:11 Og dyret, som var og [[dog]] ikke er, er selv den ottende og er [[dog een]] af de syv, og han går bort til fortabelse.

Rev 17:12 Og de ti horn, som du så, er ti konger, som endnu ikke har fået noget kongerige - men de får magt som konger een time sammen med dyret!

Rev 17:13 Disse har een og samme tanke, og deres magt og myndighed giver de til dyret.

Rev 17:14 De skal føre krig mod Lammet, men Lammet skal besejre dem - thi Han er herrernes HErre og kongernes Konge - sammen med Sine kaldede og udvalgte og trofaste."

Rev 17:15 Og han siger videre til mig: "Vandene, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål.

Rev 17:16 Og de ti horn, du så, og dyret, de vil hade skøgen, og de skal lægge hende øde og gøre hende nøgen, og de skal æde hendes kød, og de skal brænde hende op med ild.

Rev 17:17 Thi Gud indgav dem i hjertet at udføre Hans plan, så at de har een og samme tanke: at overgive deres kongedømme til dyret, indtil Guds Ord er blevet opfyldt.

Rev 17:18 Og kvinden, som du så, er Den store Stad, som har herredømme over jordens konger."