Bibeloversættelse

Ole Wierød

Rev 6:1 Og jeg så, da Lammet brød det første af de syv segl. Og jeg hørte eet af de fire livsvæsener råbe med en røst som tordenens: "Kom og se!"

Rev 6:2 Og jeg så, og se: en hvid hest, og Han, Som sad på den, havde en bue. Og der blev givet Ham en krone, og triumferende drog Han ud for at sejre.

Rev 6:3 Og da Han brød det andet segl, hørte jeg det andet livsvæsen sige: "Kom og se!"

Rev 6:4 Og en anden hest kom frem, [[og den var]] ildrød. Og det blev givet ham, som sad på den, at borttage freden fra jorden, så at menneskene skal nedslagte hverandre! Og der blev givet ham et stort sværd!

Rev 6:5 Og da Han brød det tredje segl, hørte jeg det tredje livsvæsen sige: "Kom og se!" Og jeg så, og se: en sort hest, og han, som sad på den, havde en vægt i hånden.

Rev 6:6 Og jeg hørte ligesom en røst i de fire livsvæseners midte, som sagde: "Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar - men olien og vinen må du ikke skade!"

Rev 6:7 Og da Han brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde livsvæsen sige: "Kom og se!"

Rev 6:8 Og jeg så, og se: en gul hest og han, som sad på den - hans navn er Døden, og Dødsriget var i hans følge! Og der blev givet ham magt over fjerdedelen af jorden til at dræbe med sværd og med sult og med pest og ved jordens vilddyr.

Rev 6:9 Og da Han brød det femte segl, så jeg under offeralteret deres sjæle, som er blevet slagtet for Guds Ords skyld og for dét vidnesbyrds skyld, som de har aflagt.

Rev 6:10 Og de råbte med vældig røst og sagde: "Hvor længe [[skal det vare]], HErre, Du Hellige og Sanddru, [[før Du]] dømmer og hævner vort blod på dem, som bor på jorden?"

Rev 6:11 Og der blev givet enhver af dem en hvid kjortel, og det blev sagt til dem, at de skulle holde sig i ro endnu en liden tid, indtil tallet på deres medtjenere og deres brødre, som skal blive dræbt ligesom de, bliver fuldt!

Rev 6:12 Og da Han brød det sjette segl, så jeg, og se: der blev et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk af hår, og hele månen blev som blod.

Rev 6:13 Og Himmelens stjerner faldt til jorden, som når et figentræ kaster sine umodne frugter, når det rystes af en stærk vind.

Rev 6:14 Og Himmelen veg bort som en bogrulle, der bliver rullet sammen, og ethvert bjerg og enhver ø blev flyttet fra sit sted.

Rev 6:15 Og jordens konger og stormænd og de rige og hærførerne og de mægtige og alle trælle og alle frie skjulte sig i bjergenes huler og i kløfterne,

Rev 6:16 og de siger til bjergene og klipperne: "Fald over os og skjul os for Hans åsyn, Som sidder på tronen, ja, for Lammets vrede!

Rev 6:17 For Hans vredes Store Dag er kommet - og hvem kan da bestå?"