Bibeloversættelse

Ole Wierød

Act 13:1 I Kirken i Antiokia var der nogle læreprofeter: både Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lukius kyreneren og Manaen, fjerdingsfyrsten Herodes' fosterbroder, og Saulus.

Act 13:2 Da de engang var i færd med liturgien for HErren og var fastende, sagde Helligånden: "Udtag Mig både Barnabas og Saulus til dén tjeneste, Jeg har kaldet dem til!"

Act 13:3 Efter at de da havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem så afsted.

Act 13:4 Da de således var udsendte af Helligånden, drog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Kypern.

Act 13:5 Og da de kom til Salamis, forkyndte de Guds Ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som tjener.

Act 13:6 Men da de havde gennemvandret hele øen lige til Pafus, stødte de på en troldmand, en falsk, jødisk profet ved navn Barjesus;

Act 13:7 han holdt til hos prokonsulen Sergius Paulus, der var en forstandig mand. Han kaldte Barnabas og Saulus til sig og ønskede at høre Guds Ord.

Act 13:8 Men Elymas, troldmanden - thi dét hedder hans navn oversat - stod dem imod og søgte at hindre prokonsulen i at komme til troen.

Act 13:9 Men Saulus, som også blev kaldt Paulus, var fyldt af Helligånd; han så skarpt på ham

Act 13:10 og sagde: "Du, som er fuld af svig og al slags bedrag, du Djævelens søn, fjende af al retfærdighed, holder du aldrig op med at gøre HErrens rette veje krogede?

Act 13:11 Dog se: nu kommer HErrens hånd over dig, og du skal blive blind og ikke se solen, indtil en fastsat tid!" I det samme faldt der mulm og mørke over ham, og han famlede omkring sig og ledte efter nogen, der kunne lede ham ved hånden.

Act 13:12 Da prokonsulen så det, der skete, kom han til tro, idet han var slået af forundring over HErrens Lære.

Act 13:13 Paulus og hans ledsagere sejlede så ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Dér forlod Johannes dem og vendte tilbage til Jerusalem.

Act 13:14 De andre drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien. Da de var kommet, satte de sig på sabbatsdagen i synagogen.

Act 13:15 Efter oplæsningen af Loven og Profeterne sendte synagogeforstanderen så bud til dem og sagde: "I mænd, brødre! Hvis I har Et opbyggelsens Ord til folket, så sig frem!"

Act 13:16 Da rejste Paulus sig, gjorde tegn med hånden [[til stilhed]] og sagde: "I mænd, israelitter, og I andre, som frygter Gud, hør på mig:

Act 13:17 Dette folks, Israels Gud udvalgte vore fædre, og Han gjorde folket stort og mægtigt i udlændigheden i Ægyptens land. Og med løftet arm førte Han dem ud af landet.

Act 13:18 Og i omtrent fyrre år fandt Han Sig i deres opførsel i ørkenen!

Act 13:19 Og da Han havde udryddet syv folk i Kanaans land, gav Han dem landet i eje.

Act 13:20 Og efter dette - som varede omtrent 450 år - gav Han dem dommere indtil profeten Samuel.

Act 13:21 Derefter bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, søn af Kis, en mand af Benjamins stamme, i fyrre år.

Act 13:22 Da Han så havde afsat ham, oprejste Han David som konge over dem. Og Han gav ham dette vidnesbyrd: "Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter Mit hjerte, som i alle ting vil gøre Min vilje!"

Act 13:23 Af hans æt oprejste Gud efter Sit løfte En Frelser for Israel: nemlig Jesus,

Act 13:24 efter at Johannes forud, før [[Jesus]] trådte frem, havde forkyndt omvendelsesdåben for hele Israels folk.

Act 13:25 Men da Johannes var ved at fuldføre sit livsløb, sagde han: "Hvem mener I, at jeg er? Jeg er ikke DEN, DER ER! Men se: Han kommer efter mig, og jeg er end ikke værdig at løse sandalerne af Hans fødder!"

Act 13:26 Mænd, brødre, sønner af Abrahams æt og de andre iblandt jer, som frygter Gud: det var til jer, Ordet om denne frelse blev sendt!

Act 13:27 Thi de, som bor i Jerusalem og deres ledere kendte Ham ikke, men da de dømte Ham, opfyldte de profeternes ord, som bliver læst op hver eeneste sabbat!

Act 13:28 Og skønt de ikke fandt nogen årsag til død[[-sdom]], krævede de dog, at Pilatus skulle henrette Ham.

Act 13:29 Da de således havde opfyldt alt dét, som var skrevet om Ham, tog de Ham ned fra [[korsets]] træ og lagde Ham i en grav.

Act 13:30 Men Gud opvakte Ham fra døde,

Act 13:31 og i mange dage viste Han Sig for dem, som havde vandret sammen med Ham op fra Galilæa til Jerusalem, de, som nu er Hans vidner overfor folket.

Act 13:32 Og vi forkynder Dét Evangelium: at det løfte, som fædrene havde modtaget, har Gud opfyldt for os, deres børn, da Han oprejste Jesus,

Act 13:33 som det også er skrevet i den anden salme: "Du er Min Søn, Jeg har født Dig i dag!"

Act 13:34 Men at Han har oprejst Ham fra døde, så Han aldrig mere skal vende tilbage til forrådnelse, dét har Han sagt således: "Jeg vil give jer de hellige og ubrydelige løfter, som David fik!"

Act 13:35 Derfor siger Han også et andet sted: "Du skal ikke lade Din Hellige se forrådnelse!"

Act 13:36 Thi David sov jo ind, efter at han i sin levetid havde tjent efter Guds vilje, og han blev gravlagt hos sine fædre og så forrådnelse.

Act 13:37 Men Han, Som Gud opvakte, så ikke forrådnelse!

Act 13:38 Derfor skal I vide, I mænd, brødre, at ved Ham forkyndes syndernes forladelse for jer!

Act 13:39 Og alt dét, som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose Lov, det bliver enhver, som tror, retfærdiggjort fra i Ham!

Act 13:40 Se derfor til, at det, profeterne har sagt, ikke kommer over jer:

Act 13:41 "Se, I foragtere, og undrer jer og gå til grunde! Thi en gerning gør Jeg i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den"!"

Act 13:42 Men da jøderne gik ud af synagogen, blev de opfordret af folket til også den følgende sabbat at tale Disse Ord til dem.

Act 13:43 Da synagogemødet var omme, fulgte mange af jøderne og af de fromme proselytter med Paulus og Barnabas. De talte da igen til dem og formanede dem til at forblive i Guds nåde.

Act 13:44 Og sabbaten efter samledes næsten hele byen igen for at høre HErrens Ord.

Act 13:45 Men da jøderne så mængderne, blev de fyldte af nidkærhed og modsagde og spottede alt det, Paulus sagde.

Act 13:46 Men både Paulus og Barnabas talte frimodigt og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først blev forkyndt for jer - men siden I afviser Det og dømmer jer selv uværdige til det evige liv, se: så vender vi os til hedningerne!

Act 13:47 Thi således har HErren befalet os det: "Jeg har sat Dig til et Lys for hedningerne, for at Du skal være til frelse lige til jordens ende"!"

Act 13:48 Da [[hedningerne]] hørte dette, jublede de og lovpriste HErrens Ord, og de kom til tro, alle de, som var bestemte til evigt liv.

Act 13:49 Og HErrens Ord spredtes ud over hele landet.

Act 13:50 Men jøderne ophidsede de fornemme kvinder, som holdt sig til jødernes tro, og de ansete og byens fornemste mænd og fik en forfølgelse mod Paulus og Barnabas i stand og drev dem bort fra deres områder!

Act 13:51 Så rystede de støvet af deres fødder mod dem og drog til Ikonium.

Act 13:52 Men disciplene fyldtes af Helligåndens glæde!