Bibeloversættelse

Ole Wierød

Act 14:1 Også i Ikonium skete det, at de kom sammen i jødernes synagoge og talte således, at en stor mængde af både jøderne og grækerne kom til tro.

Act 14:2 Men de ulydige jøder ophidsede og forbitrede hedningernes sjæle mod brødrene.

Act 14:3 De opholdt sig der imidlertid i lang tid og talte med frimodig tillid til HErren, Som stadfæstede Ordet om Sin nåde, idet Han lod både tegn og undere ske ved deres hænder.

Act 14:4 Men folket i byen splittedes; nogle holdt med jøderne, andre med apostlene.

Act 14:5 Hedningerne og jøderne med deres ledere sluttede sig da sammen for at mishandle og stene dem.

Act 14:6 Da de opdagede det, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og landet deromkring;

Act 14:7 der opholdt de sig og forkyndte Evangeliet en tid.

Act 14:8 Nu var der i Lystra en mand, der sad og var kraftløs i sine fødder; han havde været lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå.

Act 14:9 Han hørte Paulus tale, og [[Paulus]] så fast på ham; og da han så, at han havde tro til at blive frelst,

Act 14:10 sagde han med høj røst: "Jeg siger dig i HErren Jesu Kristi navn: rejs dig op og stå på dine fødder!" Og strax sprang han op og gik omkring!

Act 14:11 Men da folket så det, Paulus havde gjort, opløftede de deres røst på lykaonisk og sagde: "Guderne er i menneskeskikkelse steget ned til os!"

Act 14:12 Og de kaldte så Barnabas for "Zeus" og Paulus for "Hermes", eftersom det var ham, der førte ordet.

Act 14:13 Også præsterne ved Zeus[[-templet]], som lå udenfor byen, bragte bekransede tyre til porten og ville ofre sammen med skaren.

Act 14:14 Men da apostlene Paulus og Barnabas hørte dét, sønderrev de deres klæder, løb folkemængden imøde, råbte

Act 14:15 og sagde: "I mænd! Hvad er det dog, I gør? Også vi er blot mennesker, ligesom I. Og vi forkynder jer Evangeliet, for at I skal omvende jer fra disse tomme [[afguder]] til DEN LEVENDE Gud, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem,

Act 14:16 Han, Som i de forgangne slægter lod alle hedningerne gå deres egne veje,

Act 14:17 men Som dog ikke undlod at give vidnesbyrd om Sig Selv, idet Han gjorde vel og gav jer regn fra himmelen og frugtbare tider og mættede jer med føde og jeres hjerter med glæde."

Act 14:18 Ved at sige dette afholdt de med nød og næppe folket fra at ofre til sig!

Act 14:19 Men fra Antiokia og Ikonium ankom der jøder, som overtalte folket til at stene Paulus; så slæbte de ham udenfor byen, fordi de troede, at han var død.

Act 14:20 Men da disciplene samlede sig om ham, rejste han sig og gik ind i byen. Og dagen efter drog han afsted sammen med Barnabas til Derbe.

Act 14:21 De forkyndte så Evangeliet dér i byen og vandt mange disciple og vendte så tilbage til Lystra, Ikonium og Antiokia,

Act 14:22 hvor de styrkede disciplenes sjæle og formanede dem til at forblive i troen ved at sige: "Vi må gennem mange trængsler gå ind i Guds Rige!"

Act 14:23 I hver menighed udvalgte de præster for dem, og efter at have bedt og fastet overgav de dem til HErren, Som de var kommet til tro på.

Act 14:24 Så drog de gennem Pisidien og kom til Pamfylien.

Act 14:25 Og da de havde talt Ordet i Perge, drog de ned til Attalia.

Act 14:26 Derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de var blevet udsendt og givet Guds nåde i vold for at gøre de gerninger, som de nu havde fuldført.

Act 14:27 Da de kom, samlede de Kirken og fortalte om alt dét, Gud havde gjort ved dem, og at Han havde åbnet hedningerne en dør til troen.

Act 14:28 Og de forblev der en ikke liden tid sammen med disciplene.