Bibeloversættelse

Ole Wierød

Act 28:1 Da vi nu var reddet, fik vi at vide, at øen, [[vi var strandet på,]] hed Malta.

Act 28:2 De indfødte udviste en usædvanlig venlighed imod os. De tændte et bål og tog sig af os alle på grund af regnen, som var begyndt at falde, og på grund af kulden.

Act 28:3 Men da Paulus havde samlet et knippe af kviste og lagt det på bålet, krøb en slange på grund af varmen ud og bed sig fast i hans hånd.

Act 28:4 Da de indfødte så dyret hænge ned fra hans hånd, sagde de til hinanden: "Denne mand er sikkert en morder, som retfærdigheden[[-s gudinde]] ikke tillod at leve, skønt han var blevet reddet fra havet."

Act 28:5 Han rystede imidlertid blot dyret af sig ned i ilden og havde intet mén af det!

Act 28:6 De ventede da, at han skulle hovne op eller strax falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete noget usædvanligt med ham, slog de helt om og sagde, at han var en gud!

Act 28:7 I nærheden af dette sted var der et gods, som tilhørte den førende mand på øen, en mand ved navn Publius; han tog imod os og viste os venlighed og husede os i tre dage.

Act 28:8 Men det skete, at Publius' fader lå til sengs, plaget af feber og dysenteri. Paulus gik da ind til ham, bad og lagde hænderne på ham og helbredte ham.

Act 28:9 Da dette var sket, kom også de andre på øen, som havde sygdomme, og blev helbredt.

Act 28:10 Og de viste os stor ære, og da vi sejlede derfra, forsynede de os med alt, hvad vi trængte til.

Act 28:11 Tre måneder senere sejlede vi videre i et skib, som havde overvintret på øen, et alexandrinsk skib med "Tvillingerne" som skibsmærke.

Act 28:12 Vi kom da til Syrakus og blev der i tre dage,

Act 28:13 og da vi derfra havde rundet kysten, kom vi til Reggio. Dagen efter blev det søndenvind, så vi nåede Puteoli på to dage.

Act 28:14 Her stødte vi på brødre, som bad os om at blive hos dem i syv dage. Derefter kom vi til Rom.

Act 28:15 Da brødrene dér hørte om os, kom de os i møde helt ud til Forum Appii og Tres Tabernæ. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede nyt mod.

Act 28:16 Da vi nu var nået til Rom, overgav hundredmandsføreren fangerne til lejrkommandanten; Paulus fik dog lov til at bo for sig selv sammen med den soldat, som skulle bevogte ham.

Act 28:17 Men det skete efter tre dage, at Paulus sammenkaldte de førende mænd blandt jøderne dér i byen. Da de kom, sagde han til dem: "I mænd, brødre! Skønt jeg ikke har gjort noget, der kunne skade vort folk eller de fædrene skikke, kommer jeg dog som fange fra Jerusalem, hvor jeg blev overgivet i romernes hænder.

Act 28:18 Da de havde forhørt mig, ville de løslade mig, fordi der ikke var nogen årsag til dødsstraf i dét, jeg havde gjort.

Act 28:19 Da jøderne imidlertid satte sig imod det, blev jeg tvunget til at indanke min sag for kejseren - dog ikke for at rette nogen anklage mod mit folk!

Act 28:20 Af denne årsag har jeg bedt jer hid for at møde jer og tale med jer; thi det er for Israels håbs skyld, jeg er bundet med denne lænke."

Act 28:21 De sagde da til ham: "Vi har ikke fået noget brev om dig fra Judæa, heller ikke er nogen af brødrene kommet og har meldt eller sagt noget ondt om dig.

Act 28:22 Men vi vil gerne af dig høre, hvad du mener; thi det er os bekendt, at denne sekt møder modstand overalt."

Act 28:23 De aftalte da en dag med ham, og da kom der endnu flere til ham i hans herberg; for dem aflagde han et stærkt vidnesbyrd om Guds Rige og prøvede også at overbevise dem om Jesus ud fra både Mose Lov og Profeterne, fra tidlig morgen indtil sent på aftenen.

Act 28:24 Nogle blev da også overbeviste ved det, han sagde, men andre var vantro.

Act 28:25 Uenige med hinanden gik de så bort, efter at Paulus havde sagt Dette eene Ord: "Helligånden talte ret, da Han ved profeten Esajas talte til jeres fædre

Act 28:26 og sagde: "Gå til dette folk og sig: I skal høre og høre og slet intet forstå, og I skal se og se, men aldeles intet skelne!

Act 28:27 Thi dette folks hjerter er sløve, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og skønne med hjertet og vende om, så Jeg kan frelse dem!"

Act 28:28 Derfor skal det kundgøres for jer, at denne Guds frelse er blevet sendt til hedningerne - og de vil høre!"

Act 28:29 Da han havde sagt dette, gik jøderne bort, og der var stor diskussion iblandt dem.

Act 28:30 Paulus forblev så to hele år i dét herberg, han selv havde lejet, og modtog alle, som kom til ham.

Act 28:31 Og han forkyndte Guds Rige og lærte uhindret om HErren Jesus Kristus med al frimodighed, uden at nogen hindrede ham deri. ----- [Apostlenes gerninger.]