Bibeloversættelse

Ole Wierød

Eph 1:1 Paulus, efter Guds vilje Jesu Kristi apostel, [[sender hilsen]] til de hellige i Efesus, som tror i Kristus Jesus:

Eph 1:2 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus!

Eph 1:3 Lovet være Gud, vor HErres Jesu Kristi Fader, Som i Kristus har velsignet os med al den himmelske åndelige velsignelse!

Eph 1:4 Thi Han udvalgte os i Ham før verdens grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for Hans åsyn i kærlighed,

Eph 1:5 idet Han efter Sin viljes beslutning har forudvalgt os til [[barne-]]kår hos Sig ved Jesus Kristus,

Eph 1:6 til pris for Sin nådes herlighed, i hvilken Han har benådet os i Den Elskede.

Eph 1:7 I Ham har vi forløsningen ved Hans blod: syndernes forladelse efter Guds nådes rigdom!

Eph 1:8 Denne [[nåde]] gav Han os i rigeligt mål tillige med al visdom og forstand,

Eph 1:9 da Han bekendtgjorde os Sin viljes Mysterium ifølge den beslutning, Han forud havde fattet hos Sig Selv,

Eph 1:10 nemlig den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både dét i Himmelen og dét på jorden, i Kristus!

Eph 1:11 I Ham er vi også blevet arvinger, thi vi var forudbestemte dertil efter Hans forsæt, Som virker alt efter Sin Egen viljes beslutning,

Eph 1:12 for at vi skulle være Hans herlighed til pris, vi, som forud har håbet på Kristus!

Eph 1:13 I Ham blev også I - da I hørte Sandhedens Ord: Evangeliet om jeres frelse - ja, i Ham, Som I er kommet til tro på, blev I beseglede med Helligånden, Som var blevet os lovet.

Eph 1:14 Han er Et Pant på vor arv, på Hans ejendomsfolks forløsning, til pris for Hans herlighed!

Eph 1:15 Derfor ophører jeg heller aldrig, efter at jeg har hørt om jeres tro på HErren Jesus og jeres kærlighed til alle de hellige,

Eph 1:16 med at takke for jer og ihukomme jer i mine bønner,

Eph 1:17 for at vor HErres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give jer visdoms og åbenbarings Ånd i kundskab om Ham

Eph 1:18 og oplyse jeres hjertes øjne, så at I må forstå, hvilket håb, Han har kaldet jer til, hvor rig på herlighed Hans arv blandt de hellige er,

Eph 1:19 og hvor overvældende stor Hans kraft er i dem, som tror! Det er nemlig den samme vældige styrkes magt,

Eph 1:20 hvormed Han virkede i Kristus, da Han opvakte Ham fra døde og satte Ham ved Sin højre i Det Himmelske,

Eph 1:21 højt over enhver Magt og Myndighed og Vælde og Herredømme og over ethvert navn, som kan nævnes, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende!

Eph 1:22 Ja, "alt lagde Han under Hans fødder", og gav Ham Som Hovede over alle til Kirken,

Eph 1:23 Som er Hans legeme, fyldt af Ham, Som fylder alle [[lemmer på Sit legeme]] med alle [[åndelige gaver]]!

Ole Wierøds NT

Efeserne
1 2 3 4 5 6