Bibeloversættelse

Ole Wierød

Phi 3:1 I øvrigt, mine brødre, glæd jer i HErren! At skrive det samme til jer gentagne gange er ikke trættende for mig, nej, det slår det blot fast for jer.

Phi 3:2 Men tag jer i agt for hundene! Tag jer i agt for de onde arbejdere! Tag jer i agt for dem, som lemlæster sig selv!

Phi 3:3 Thi vi er de [[sande]] omskårne, vi, som tjener i Guds Ånd og roser os i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til kød,

Phi 3:4 skønt jeg bestemt også har ting at rose mig af i kødet! Om nogen andre mener at kunne sætte sin lid til kødet - så kan jeg det end mere!

Phi 3:5 [[Jeg er jo]] omskåret på den ottende dag, af Israels æt, af Benjamins stamme, hebræer [[født]] af hebræere, lovlydig som en farisæer,

Phi 3:6 en nidkær forfølger af Kirken, ulastelig i min retfærdighed efter Loven!

Phi 3:7 Men dét, som [[tidligere]] var en vinding for mig, regner jeg nu på grund af Kristus for et tab!

Phi 3:8 Ja, sandelig: jeg regner virkelig alt for at være et tab på grund af det, som er så meget mere værd: kundskaben om Kristus Jesus, min HErre, for Hvis skyld jeg har tabt alt og regner det for at være skarn, for at jeg kan vinde Kristus

Phi 3:9 og være i Ham, ikke med min egen retfærdighed, den, der er af Loven, men med dén [[jeg får]] ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud ved troen:

Phi 3:10 at kende Ham og kraften af Hans opstandelse og samfundet med [[Ham i]] Hans lidelser, ved hvilket jeg bliver ligedannet med [[Ham i]] Hans død,

Phi 3:11 om jeg blot således kan nå frem til opstandelsen fra døde!

Phi 3:12 Ikke, at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldendt! Nej, jeg jager efter at gribe det, fordi også jeg er grebet - nemlig af Kristus Jesus!

Phi 3:13 Brødre! Jeg regner ikke mig selv for at have grebet det. Men eet gør jeg: jeg glemmer det, som ligger bag mig og strækker mig efter det, som ligger foran!

Phi 3:14 Og jeg jager mod målet: dén sejrspris, som Gud ovenfra har kaldet mig til i Kristus Jesus.

Phi 3:15 Lad os tænke således, alle vi, som er fuldkomne. Og hvis I i noget skulle tænke anderledes, vil Gud også åbenbare jer det!

Phi 3:16 Dog, vi er nået så langt, som vi er, ved at vandre efter denne rettesnor: at tænke det samme!

Phi 3:17 Bliv mine efterfølgere, brødre, og agt på dem, der vandrer efter det forbillede, I har i os.

Phi 3:18 Thi - som jeg ofte har sagt jer det og nu må gentage det med tårer - mange vandrer som fjender af Kristi kors!

Phi 3:19 De ender i fortabelsen, de, hvis gud er bugen, og som sætter deres ære i deres skam, de, som kun tænker på det jordiske!

Phi 3:20 Thi vort borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også venter HErren Jesus Kristus Som Frelser!

Phi 3:21 Han skal forvandle vort fornedrelseslegeme, så det bliver ligedannet med Hans herlighedslegeme ved den kraft, Han har, til at underlægge Sig alle ting.

Ole Wierøds NT

Filipperne
1 2 3 4