Bibeloversættelse

Ole Wierød

Joh 12:1 Sex dage før påsken kom Jesus så til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde opvakt fra døde;

Joh 12:2 dér gjorde de da et gæstebud for Ham, og Martha vartede op; Lazarus var een af dem, som lå til bords sammen med [[Jesus]].

Joh 12:3 Men Maria tog en litra salve af ægte, kostbar nardus og salvede Jesu fødder og tørrede Hans fødder med sit hår; og huset fyldtes af salvens duft.

Joh 12:4 Da siger een af Hans disciple, Judas, Simon Iskariots søn, han, som siden forrådte Ham:

Joh 12:5 "Hvorfor er denne salve ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?"

Joh 12:6 Dette sagde han dog ikke, fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han havde nemlig pengekassen, og han havde taget dét, som lå i den.

Joh 12:7 Derfor sagde Jesus: "Lad hende være! For hun har gemt det til Min begravelsesdag;

Joh 12:8 de fattige har I jo altid hos jer, men Mig har I ikke altid!"

Joh 12:9 En stor mængde af jøderne fik nu at vide, at Han var der. Og de kom, ikke blot på grund af Jesus, men også fordi de ville se Lazarus, som Han havde opvakt fra døde.

Joh 12:10 Da besluttede ypperstepræsterne, at de også ville slå Lazarus ihjel,

Joh 12:11 for mange af jøderne gik derhen for hans skyld og kom til tro på Jesus.

Joh 12:12 Dagen efter havde en stor skare, som var kommet til højtiden, hørt, at Jesus kom til Jerusalem.

Joh 12:13 De tog da palmegrene og gik Ham i møde, og de råbte og sagde: "Hosanna! Velsignet være HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn, Israels Konge!"

Joh 12:14 Men Jesus havde fundet et æselføl og sat Sig på det, som det er skrevet:

Joh 12:15 "Frygt ikke, Zions datter! Se, din Konge kommer, siddende på et æsels føl!"

Joh 12:16 Disse ting forstod Hans disciple ikke i første omgang; men da Jesus var blevet herliggjort, kom de i hu, at dette var skrevet om Ham, og at man havde gjort disse ting for Ham.

Joh 12:17 Således vidnede altså skaren, som havde været sammen med Ham, da Han kaldte Lazarus ud af graven og vakte ham fra døde, om det.

Joh 12:18 Derfor gik skaren Ham også imøde, fordi de havde hørt, at Han havde gjort dette tegn.

Joh 12:19 Farisæerne sagde da til hinanden: "I ser, at det ikke nytter noget - se: hele verden løber jo efter Ham!"

Joh 12:20 Nogle af dem, som var kommet op for at tilbede under højtiden, var grækere.

Joh 12:21 Disse kom nu til Filip, ham fra Betsajda i Galilæa, spurgte ham og sagde: "Herre; vi vil gerne se Jesus!"

Joh 12:22 Filip kommer og siger det til Andreas; og Andreas og Filip går videre og siger det til Jesus.

Joh 12:23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommet, da Menneskets Søn skal herliggøres!

Joh 12:24 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: hvis ikke hvedekornet lægges i jorden og dør, forbliver det dét eene; men hvis det dør, bærer det megen frugt.

Joh 12:25 Den, som elsker sit liv, skal miste det, men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv!

Joh 12:26 Om nogen vil tjene Mig, da skal han følge Mig! Og hvor Jeg er, der skal også Min tjener være. Og om nogen vil tjene Mig, skal Faderen give ham ære.

Joh 12:27 Nu er Min sjæl oprørt - og.... hvad skal Jeg sige.... ? "Fader, frels Mig fra denne time" - dog: derfor er Jeg kommet til denne time!

Joh 12:28 Fader! Herliggør Dit navn!" Da lød der en røst fra Himmelen: "Jeg både har herliggjort det og vil atter herliggøre det!"

Joh 12:29 Da sagde skaren, som stod der og hørte det, at det var et tordenbrag; men andre sagde: "[[Det var]] en engel, som talte til Ham!"

Joh 12:30 Jesus svarede og sagde: "Det var ikke for Min skyld, denne røst lød, men for jeres skyld!

Joh 12:31 Nu går der dom over denne verden! Nu skal denne verdens fyrste kastes ud!

Joh 12:32 Og når Jeg bliver ophøjet fra jorden, vil Jeg drage alle til Mig."

Joh 12:33 Dette sagde Han for dermed at antyde, hvordan Han skulle dø.

Joh 12:34 Skaren svarede Ham derfor: "Vi har hørt i Loven, at Kristus skal blive til evigheden - hvordan kan Du da sige, at Menneskets Søn bør ophøjes? Hvem er Denne Menneskets Søn?"

Joh 12:35 Jesus sagde da til dem: "Endnu en liden tid er Lyset hos jer; vandrer, mens I har Lyset, for at Mørket ikke skal overvinde jer! Thi den, som vandrer i mørket, veed ikke, hvorhen han går.

Joh 12:36 Tro på Lyset, mens I har Lyset, så at I kan være Lysets [[børn]]." Dette sagde Jesus og gik så bort og skjulte Sig for dem!

Joh 12:37 Men ligemeget hvor mange tegn, Han end gjorde for deres øjne, troede de dog ikke på Ham,

Joh 12:38 for at Ordet hos profeten Esajas skulle opfyldes, da han sagde: "HErre! Hvem troede dét, vi forkyndte? Og for hvem åbenbaredes HErrens Arm?"

Joh 12:39 Derfor kunne de ikke tro, fordi Esajas videre sagde:

Joh 12:40 "Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerter, for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om, så at Jeg kan helbrede dem!"

Joh 12:41 Dette sagde Esajas, fordi han så [[Jesu]] herlighed og talte om Ham.

Joh 12:42 Og dog: alligevel troede endog mange af rådsherrerne på Ham! Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke åbent, for at de ikke skulle blive [[udelukket af]] synagogen,

Joh 12:43 thi de elskede menneskenes ære højere end Guds ære!

Joh 12:44 Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på Mig, tror ikke på Mig, men på Ham, Som har sendt Mig!

Joh 12:45 Og den, som ser Mig, ser Ham, Som har sendt Mig!

Joh 12:46 Jeg er kommet til verden som Lys, for at enhver, som tror på Mig, ikke skal forblive i mørket.

Joh 12:47 Og hvis nogen hører Mine Ord og ikke agter på Dem - Jeg dømmer ham ikke! Thi Jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden!

Joh 12:48 Den, som forkaster Mig og ikke tager imod Mine Ord, han har Den, Som dømmer ham: Dét Ord, Som Jeg har talt - Dét skal dømme ham på Den yderste Dag!

Joh 12:49 Thi Jeg har ikke talt af Mig Selv, nej, Faderen, Som har sendt Mig, har givet Mig en forskrift om, hvad Jeg skal sige, og hvad Jeg skal tale.

Joh 12:50 Og Jeg veed, at Hans Bud er evigt liv! Det, Jeg altså siger, siger Jeg, som Faderen har sagt Mig det - således taler Jeg!"