Bibeloversættelse

Ole Wierød

Joh 13:1 Men før påskens højtid, og da Jesus vidste, at Hans time nu var kommet, da Han skulle overgå fra denne verden til Faderen - og som Han havde elsket Sine Egne her i verden, elskede Han dem indtil enden -

Joh 13:2 mens de holdt aftensmåltid, og Djævelen allerede havde indgivet i hjertet på Judas Iskariot, at han skulle forråde Ham,

Joh 13:3 og da Jesus vidste, at alt var lagt Ham i hænderne af Faderen, og at Han var udgået fra Faderen, og at Han atter skulle gå til Faderen -

Joh 13:4 rejste Han Sig fra måltidet og lagde kappen af Sig; og Han tog et linnedklæde og ombandt Sig med det.

Joh 13:5 Derefter slog Han vand i vaskefadet og begyndte at vaske disciplenes fødder og tørre dem med linnedklædet, hvormed Han var ombundet.

Joh 13:6 Han kommer da til Simon Peter, men han siger til Ham: "HErre! vasker Du mine fødder?"

Joh 13:7 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad Jeg gør, forstår du ikke nu, men du skal forstå det siden hen!"

Joh 13:8 Peter siger til Ham: "Aldrig i evighed skal Du vaske mine fødder!" Jesus svarede ham: "Hvis ikke Jeg vasker dig, har du ikke lod og del sammen med Mig!"

Joh 13:9 Simon Peter siger til Ham: "HErre! - så ikke kun mine fødder, men også hænderne og hovedet!"

Joh 13:10 Jesus siger til ham: "Den, som er badet, har ikke nødig at vaske andet end fødderne, men er ellers helt ren; og I er rene - dog ikke alle!"

Joh 13:11 Thi Han vidste jo om ham, der skulle forråde Ham; derfor sagde Han: "I ikke alle er rene."

Joh 13:12 Da Han så havde vasket deres fødder, tog Han Sin kappe på, lagde Sig [[til bords]] igen og sagde til dem: "Forstår I, hvad Jeg har gjort for jer?

Joh 13:13 I kalder Mig "Mester" og "HErre", og I siger det med rette, thi Jeg er det!

Joh 13:14 Hvis da Jeg, HErren og Mesteren, har vasket jeres fødder, er også I skyldige at vaske hverandres fødder.

Joh 13:15 Thi Jeg gav jer et exempel, for at, ligesom Jeg gjorde med jer, sådan skal også I gøre.

Joh 13:16 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: tjeneren er ikke større end sin HErre, heller ikke er en udsending større end Han, Der har sendt ham!

Joh 13:17 Forstår I dette, er I salige - hvis I gør det!

Joh 13:18 Jeg taler ikke om jer alle! Thi Jeg kender dem, Jeg har udvalgt! Men for at Skriften skulle opfyldes: "Han, som æder brødet sammen med Mig, har løftet sin hæl mod Mig",

Joh 13:19 siger Jeg jer det allerede nu, før det sker, for at I, når det sker, skal tro, at JEG ER DEN, JEG ER!

Joh 13:20 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som tager imod nogen, Jeg sender, han tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager imod Ham, Som har sendt Mig!"

Joh 13:21 Da Jesus havde sagt dette, blev Han oprørt i Ånden og vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: een af jer skal forråde Mig!"

Joh 13:22 Disciplene så da på hinanden, fordi de ikke vidste, hvem Han talte om.

Joh 13:23 Men een af Jesu disciple lå i Hans favn, nemlig ham, som Jesus elskede.

Joh 13:24 Simon Peter nikker derfor til denne om at spørge, hvem det mon var, Han talte om.

Joh 13:25 Han lænede sig så op ad Jesu bryst og siger til Ham: "HErre; hvem er det?"

Joh 13:26 Jesus svarer da: "Det er ham, Jeg giver brødstykket til, når Jeg har dyppet det." Han dyppede da brødstykket, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn.

Joh 13:27 Efter at han havde fået brødstykket, fór Satan i ham. Jesus siger da til ham: "Hvad du gør - gør det snart!"

Joh 13:28 Men ingen af dem, som lå til bords, forstod det, Han sagde til ham.

Joh 13:29 Thi nogle troede, at Jesus, fordi Judas havde pengekassen, siger til ham: "Køb, hvad vi har brug for til festen", eller at han skulle give noget til de fattige.

Joh 13:30 Strax efter at han havde taget brødstykket, gik han så ud; og det var nat.

Joh 13:31 Da han var gået, siger Jesus: "Nu herliggøres Menneskets Søn, og Gud herliggøres i Ham!

Joh 13:32 Og bliver Gud herliggjort i Ham, vil Gud også herliggøre Ham i Sig Selv - og Han skal herliggøre Ham snart!

Joh 13:33 Børnlille! Endnu en liden tid er Jeg hos jer; I skal søge Mig, og som Jeg sagde til jøderne: "Hvor Jeg går hen, kan I ikke komme", sådan siger Jeg nu også til jer.

Joh 13:34 Et nyt bud giver Jeg jer: at I skal elske hverandre! Som Jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre.

Joh 13:35 Derpå skal alle kende, at I er Mine disciple: om I har kærlighed til hverandre!"

Joh 13:36 Simon Peter siger da til Ham: "HErre! Hvor går Du hen?" Jesus svarede ham: "Hvor Jeg går hen, kan du ikke følge Mig nu - men senere skal du følge Mig!"

Joh 13:37 Peter siger til Ham: "HErre! Hvorfor kan jeg ikke følge Dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for Dig!"

Joh 13:38 Jesus svarede ham: "Vil du sætte dit liv til for Mig? Sandelig, sandelig, Jeg siger dig: hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet Mig tre gange!"

Ole Wierøds NT

Johannes
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21