Bibeloversættelse

Ole Wierød

Joh 20:1 Men tidligt på den første dag i ugen kommer Maria Magdalena ud til graven, mens det endnu er mørkt, og hun ser, at stenen er taget bort fra graven!

Joh 20:2 Hun løber da hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham, som Jesus elskede, og siger til dem: "De har taget HErren bort fra graven, og vi veed ikke, hvor de har lagt Ham!"

Joh 20:3 Peter og den anden discipel gik da ud og kom til graven;

Joh 20:4 de løb sammen, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til graven.

Joh 20:5 Og da han bøjede sig ned, så han linklæderne ligge der - han gik dog ikke derind.

Joh 20:6 Så kommer også Peter efter ham, og han gik ind i graven og ser linklæderne ligge der;

Joh 20:7 også svededugen, som havde været om Hans hovede, [[så han]]; den lå dog ikke sammen med linklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv.

Joh 20:8 Da gik også den anden discipel, som var kommet først, ind i graven - og han så og troede!

Joh 20:9 De havde nemlig endnu ikke forstået Skriften: at Han skulle opstå fra døde.

Joh 20:10 Disciplene gik da atter hjem.

Joh 20:11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu græd, bøjede hun sig ind i graven.

Joh 20:12 Og hun ser to engle i hvide klæder siddende, hvor Jesu legeme havde ligget, een ved hovedet og een ved fødderne.

Joh 20:13 Og de siger til hende: "Kvinde; hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de har taget min HErre, og jeg veed ikke, hvor de har lagt Ham."

Joh 20:14 Og da hun sagde dette, vendte hun sig om og ser Jesus stående der - dog vidste hun ikke, at det er Jesus.

Joh 20:15 Jesus siger til hende: "Kvinde; hvorfor græder du? Hvem søger du?" Da hun nu tror, at det er gartneren, siger hun til Ham: "Herre, hvis du har taget Ham, så sig mig, hvor du har lagt Ham, så vil jeg hente Ham!"

Joh 20:16 Jesus siger til hende: "Maria!" Da vender hun sig om og siger til Ham på hebraisk: "Rabbuni!", det betyder "Mester".

Joh 20:17 Jesus siger til hende: "Rør ikke ved Mig - thi Jeg er endnu ikke faret op til Min Fader! Men gå til Mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til Min Fader og jeres Fader, ja, Min Gud og jeres Gud!"

Joh 20:18 Så kommer Maria Magdalena og melder disciplene, at hun har set HErren, og at Han havde sagt således til hende.

Joh 20:19 Da det nu blev aften, den første [[dag]] i ugen, og dørene, dér hvor disciplene var, var lukkede af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer!"

Joh 20:20 Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sin side; derfor blev disciplene glade, fordi de så Herren!

Joh 20:21 Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med jer! Ligesom Faderen har sendt Mig, således sender Jeg også jer!"

Joh 20:22 Og da Han havde sagt dette, åndede Han på dem og siger til dem: "Modtag Helligånden!

Joh 20:23 Hvem I forlader deres synder, er de forladt; og hvem I fastholder [[på deres synder]], er de fastholdte [[på]]!"

Joh 20:24 Men Thomas, een af de tolv, som kaldes "Didymus", var ikke sammen med dem, da Jesus kom.

Joh 20:25 De andre disciple sagde da til ham: "Vi har set HErren!" Men han sagde til dem: "Hvis ikke jeg får set naglemærkerne i Hans hænder, ja, stikker min finger i naglemærket og stikker min hånd i Hans side, vil jeg ikke tro!"

Joh 20:26 Otte dage efter var Hans disciple atter samlede dér, og Thomas var sammen med dem. Da kommer Jesus - [[selvom]] dørene var lukkede - og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!"

Joh 20:27 Derefter siger Han til Thomas: "Ræk din finger frem; se: Mine hænder! Og ræk din hånd frem og stik den i Min side! - og vær ikke vantro, nej, tro!"

Joh 20:28 Thomas svarede og sagde til Ham: "Min HErre, ja, min Gud!!"

Joh 20:29 Jesus siger til ham: "Fordi du har set Mig, Thomas, tror du! Salige er de, som ikke har set og dog tror!"

Joh 20:30 Jesus gjorde imidlertid også for Sine disciples øjne mange andre tegn, som ikke er nedskrevne i Denne Bog;

Joh 20:31 men disse er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have evigt liv i Hans navn!

Ole Wierøds NT

Johannes
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21