Bibeloversættelse

Ole Wierød

Joh 6:1 Derefter drog Jesus bort til den anden side af Galilæas sø, Tiberiassøen,

Joh 6:2 og en stor skare fulgte Ham, fordi de så de tegn, Han gjorde på de syge.

Joh 6:3 Men Jesus gik op i bjergene og satte Sig dér sammen med Sine disciple.

Joh 6:4 Nu var påsken, jødernes højtid, nær.

Joh 6:5 Da Jesus nu så op og fik øje på en stor skare, som kom til Ham, siger Han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så alle disse kan [[få noget at]] spise?"

Joh 6:6 - dette sagde Han dog for at sætte ham på prøve, thi Selv vidste Han, hvad Han ville gøre!

Joh 6:7 Filip svarede Ham: "Brød for to hundrede denarer ville ikke være nok til, at hver af dem kunne få blot en smule [[at spise]]!"

Joh 6:8 Een af Hans disciple, Andreas, Simon Peters broder, siger da til Ham:

Joh 6:9 "Der er en lille dreng her, som har fem bygbrød og to småfisk - men hvad er dét til så mange?"

Joh 6:10 Jesus sagde da: "Få folk til at sætte sig!" Der var meget græs der på stedet. Da lagde mændene sig ned - der var omtrent fem tusinde!

Joh 6:11 Jesus tog da brødene, fremsagde takkebønnen, delte ud til disciplene, og disciplene [[delte ud]] til de, som lå der. Ligeså [[delte de ud]] af småfiskene, så meget de ville.

Joh 6:12 Da alle var mætte, siger [[Jesus]] til Sine disciple: "Saml de tiloversblevne smuler sammen, så intet går til spilde."

Joh 6:13 De samlede derfor sammen og fyldte tolv kurve med smuler fra de fem bygbrød, dét, som var blevet tilovers efter dem, som havde spist!

Joh 6:14 De mennesker, som havde set det tegn, Jesus havde gjort, sagde nu: "Han er virkelig PROFETEN, SOM KOMMER til verden!"

Joh 6:15 Da Jesus nu vidste, at de ville komme og gribe Ham for at gøre Ham til Konge, gik Han atter op i bjergene, Han Selv alene.

Joh 6:16 Da det blev sent, gik Hans disciple ned til søen.

Joh 6:17 De gik så ombord i en båd og satte over søen til Kapernaum. Da var det allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommet til dem.

Joh 6:18 Da kom søen i oprør, fordi der blæste en kraftig vind.

Joh 6:19 Da de nu havde roet omtrent femogtyve eller tredive stadier, får de øje på Jesus, Der vandrer på søen og nærmer Sig båden - og de blev bange!

Joh 6:20 Men Han siger til dem: "JEG ER! Frygt ikke!"

Joh 6:21 De ville da tage Ham op i båden - men i det samme var båden ved den bred, de sejlede mod!

Joh 6:22 Dagen efter så skaren, som stod på den anden side af søen, at der ikke var andre både end den, i hvilken Hans disciple var gået ombord, og de havde set, at Jesus ikke var gået sammen med Sine disciple ombord i den lille båd, men at kun Hans disciple var draget bort.

Joh 6:23 Andre småbåde kom nu fra Tiberias og lagde til nær det sted, hvor de havde spist brødet, da HErren havde fremsagt takkebønnen.

Joh 6:24 Da skaren nu så, at Jesus ikke var der, og heller ikke Hans disciple, gik også de i bådene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

Joh 6:25 Da de så fandt Ham på den anden side af søen, sagde de til Ham: "Mester! hvornår er Du kommet hertil?"

Joh 6:26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: I søger Mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte!

Joh 6:27 Arbejd ikke for den forgængelige føde, men for dén føde, som varer til evigt liv, dén, som Menneskets Søn vil give jer! Thi Ham har Gud Fader Selv beseglet!"

Joh 6:28 Derfor sagde de til Ham: "Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?"

Joh 6:29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds gerning: at I tror på Ham, Som Han har sendt!"

Joh 6:30 De sagde da til Ham: "Hvilket tegn gør Du, så vi kan se og tro på Dig? Hvad gør Du?

Joh 6:31 Vore fædre åd manna i ørkenen, som det er skrevet: "Brød fra Himmelen gav Han dem at æde"!"

Joh 6:32 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, nej, Min Fader giver jer Det Sande Brød fra Himmelen!

Joh 6:33 Thi Guds Brød er Det, Som kommer ned fra Himmelen og giver liv til verden!"

Joh 6:34 Da sagde de til Ham: "HErre! Giv os Dette Brød!"

Joh 6:35 Jesus svarede dem: "JEG ER Livets Brød! Den, som kommer til Mig, skal aldrig hungre, og den, som tror på Mig, skal aldrig tørste.

Joh 6:36 Men Jeg siger jer: I har set Mig - og dog tror I ikke!

Joh 6:37 Alt dét, Faderen giver Mig, skal komme til Mig; og den, som kommer til Mig, vil Jeg aldrig støde bort,

Joh 6:38 thi Jeg er kommet ned fra Himmelen, ikke for at gøre Min vilje, men Hans vilje, Som har sendt Mig!

Joh 6:39 Og dette er Faderens vilje, Han, Som har sendt Mig: at Jeg ikke skal miste noget af dét, Han har givet Mig, men oprejse det på Den yderste Dag!

Joh 6:40 Thi dette er Faderens vilje, Han, Som har sendt Mig: at enhver, som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv, og Jeg skal oprejse ham på Den yderste Dag!"

Joh 6:41 Da brokkede jøderne sig over Ham, fordi Han sagde: "JEG ER Brødet, Som kommer ned fra Himmelen."

Joh 6:42 Og de sagde: "Er Han ikke Jesus, Josefs Søn, Hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan Han da sige: "Jeg er kommet ned fra Himmelen"?"

Joh 6:43 Jesus svarede da og sagde til dem: "Brok jer ikke indbyrdes!

Joh 6:44 Ingen kan komme til Mig, hvis ikke Faderen, Som har sendt Mig, drager ham. Og Jeg skal oprejse ham på Den yderste Dag!

Joh 6:45 Det er skrevet hos Profeterne: "..... og de skal alle være oplærte af Gud;" altså vil enhver, som hører dét, der er fra Faderen og lærer deraf, komme til Mig!

Joh 6:46 Ikke at nogen har set Faderen; nej, kun HAN, SOM ER fra Gud - Han har set Faderen!

Joh 6:47 Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: den, som tror på Mig, har evigt liv!

Joh 6:48 JEG ER Livets Brød!

Joh 6:49 Jeres fædre åd mannaen i ørkenen - og døde dog!

Joh 6:50 Dette er Det Brød, Som kommer ned fra Himmelen, for at man skal æde af Det - og ikke dø!

Joh 6:51 JEG ER Det Levende Brød, Som kommer ned fra Himmelen! Hvis nogen æder af Dette Brød, skal han leve i evigheden! Og Det Brød, Jeg vil give jer, er Mit kød, som Jeg vil give til liv for verden!"

Joh 6:52 Jøderne diskuterede nu med hinanden og sagde: "Hvordan kan Han give os Sit kød at spise?"

Joh 6:53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, Jeg siger jer: Hvis ikke I spiser Menneskets Søns kød og drikker Hans blod, har I ikke Liv i jer!

Joh 6:54 Den, som æder Mit kød og drikker Mit blod, har evigt liv, og Jeg vil oprejse ham på Den yderste Dag!

Joh 6:55 Thi Mit kød er sand Føde, og Mit blod er sand Drik!

Joh 6:56 Den, som æder Mit kød og drikker Mit blod, bliver i Mig og Jeg i ham!

Joh 6:57 Ligesom Faderen, DEN LEVENDE, har sendt Mig, og Jeg lever ved Faderen, således skal også den, som æder Mig, leve ved Mig!

Joh 6:58 Dette er Det Brød, Som kommer ned fra Himmelen - ikke som mannaen, jeres fædre åd og dog døde - den, som æder Dette Brød, skal leve i evigheden!"

Joh 6:59 Dette sagde Han i en synagoge, mens Han underviste i Kapernaum.

Joh 6:60 Da sagde mange af Hans disciple, som hørte det: "Hårdt er Dette Ord! Hvem kan [[holde ud at]] høre Det?"

Joh 6:61 Men da Jesus ved Sig Selv vidste, at Hans disciple knurrede over dette, sagde Han til dem: "Støder dette jer?

Joh 6:62 Hvad så, hvis I får at se, at Menneskets Søn stiger op, hvor Han var tidligere?

Joh 6:63 Det er Ånden, Som levendegør - kødet gavner intet! De Ord, Jeg har talt til jer, er Ånd, ja, De er Liv!

Joh 6:64 Men der er nogle af jer, som ikke tror!" Thi Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, som ikke troede, og hvem det var, som ville forråde Ham!

Joh 6:65 Han sagde da: "Derfor har Jeg sagt jer, at ingen kan komme til Mig, uden at det er givet ham af Min Fader!"

Joh 6:66 På grund af dette trak mange af Hans disciple sig tilbage og drog ikke længere omkring sammen med Ham!

Joh 6:67 Da sagde Jesus til de tolv: "Vil også I gå bort?"

Joh 6:68 Men Simon Peter svarede Ham: "HErre! Til hvem skulle vi gå hen? Du har Det evige Livs Ord!

Joh 6:69 Og vi tror og har erkendt, at Du er Kristus, Den Levende Guds Søn, Den Hellige!"

Joh 6:70 Jesus svarede dem: "Har Jeg ikke Selv udvalgt jer tolv - og dog er een af jer en djævel!"

Joh 6:71 Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; thi han skulle forråde Ham, selvom han var een af de tolv!

Ole Wierøds NT

Johannes
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21