Bibeloversættelse

Ole Wierød

Luk 1:1 Eftersom mange er gået igang med at sammensætte en beretning om de begivenheder, som er fuldbyrdede iblandt os,

Luk 1:2 sådan som de, der fra begyndelsen var Ordets øjenvidner og tjenere, har overleveret os dem,

Luk 1:3 har også jeg besluttet, efter nøje at have prøvet alt lige fra begyndelsen af, at nedskrive det i sammenhæng for dig, kære Teofilus,

Luk 1:4 for at du kan erkende, hvor pålidelige de beretninger, du har hørt, er.

Luk 1:5 Der var i Herodes', Judas konges, dage en præst ved navn Zakarias, af Abias' ugeskifte; hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet.

Luk 1:6 De var begge retfærdige for Gud og vandrede ulasteligt i alle HErrens bud og forskrifter.

Luk 1:7 Men de havde ingen børn, da Elisabet var ufrugtbar, og da de begge var højt oppe i årene.

Luk 1:8 Det skete nu engang under [[Zakarias']] præstetjeneste for Guds åsyn, da det efter turen var hans ugeskifte,

Luk 1:9 at det ved den sædvanlige lodkastning mellem præsterne faldt på ham at bringe røgelsesofferet. Han gik da ind i HErrens tempel,

Luk 1:10 og hele folket stod udenfor og bad, mens [[han frembar]] røgelsesofferet.

Luk 1:11 Men en HErrens engel viste sig for ham, stående på højre side af røgelsesalteret.

Luk 1:12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og rædsel faldt på ham.

Luk 1:13 Men engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Zakarias! thi din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes.

Luk 1:14 Og han skal være dig til glæde og fryd, og mange skal glæde sig over hans fødsel;

Luk 1:15 thi han skal blive stor for HErrens åsyn. Vin og stærke drikke skal han ikke drikke, og han skal være fyldt af Helligånd lige fra moders liv.

Luk 1:16 Han skal omvende mange af Israels [[børn]] til HErren, deres Gud,

Luk 1:17 og selv skal han gå foran Ham i Elias' kraftfulde ånd, idet han "omvender fædres hjerter til børnene" og genstridige til retfærdiges sindelag, og han skal berede HErren et velrustet folk!"

Luk 1:18 Zakarias sagde da til engelen: "Hvorledes skal jeg kende, at dette er sandt? Jeg er jo gammel, og min hustru højt oppe i årene."

Luk 1:19 Og engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og forkynde dig dette glædesbudskab;

Luk 1:20 men se: du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord - Som dog skal opfyldes, når tiden er inde!"

Luk 1:21 Alt imens ventede folket på Zakarias, og de undrede sig over, at han tøvede så længe i templet.

Luk 1:22 Men da han kom ud og ikke kunne tale, forstod de, at han havde haft et syn i templet. Og han gav tegn til dem med hænderne, men forblev stum.

Luk 1:23 Og det skete, da dagene for hans præstetjeneste var til ende, at han gik til sit hjem.

Luk 1:24 Nogen tid efter undfangede hans hustru Elisabet, og hun gemte sig i fem måneder, idet hun sagde:

Luk 1:25 "Det er HErren, Som har gjort således med mig i disse dage, i hvilke Han har set til mig i nåde for at borttage min vanære blandt menneskene."

Luk 1:26 I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa ved navn Nazaret

Luk 1:27 til en jomfru, der var trolovet med en mand ved navn Josef af Davids hus; og jomfruens navn var Maria.

Luk 1:28 Da engelen kom ind til hende, sagde han: "Hil dig, [[Maria]], fuld af nåde, HErren er med dig! Velsignet er du blandt kvinder!"

Luk 1:29 Men da hun så ham, blev hun forfærdet på grund af hans Ord og tænkte over, hvad denne hilsen mon skulle betyde.

Luk 1:30 Da sagde engelen til hende: "Frygt ikke, Maria, thi du har fundet nåde hos Gud.

Luk 1:31 Og se: du skal undfange i dit moderliv og føde En Søn, og Ham skal du give navnet "Jesus".

Luk 1:32 Han skal være stor, og Han skal kaldes Den Højestes Søn! Og Gud HErren skal give Ham Davids, Hans faders, trone.

Luk 1:33 Han skal herske [[Som Konge]] over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på Hans Kongedømme!"

Luk 1:34 Men Maria sagde til engelen: "Hvorledes skal dette gå til; jeg kender jo ikke til nogen mand?"

Luk 1:35 Engelen svarede og sagde til hende: "Helligånden skal komme over dig, og Den Højestes kraft skal overskygge dig! Derfor skal også Det Hellige, du føder, kaldes Guds Søn!

Luk 1:36 Og se: også Elisabet, din slægtning, har undfanget en søn i sin alderdom; denne måned er allerede den sjette for hende, som ellers blev kaldt ufrugtbar -

Luk 1:37 thi for Gud er intet umuligt!"

Luk 1:38 Da sagde Maria: "Se, [[jeg er]] HErrens tjenerinde; det ske mig efter dit Ord!" Og engelen forlod hende.

Luk 1:39 Kort efter brød Maria op og drog i hast til bjerglandet, til en by i Juda,

Luk 1:40 og hun tog ind i Zakarias' hjem og hilste Elisabet.

Luk 1:41 Og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, at fosteret sprang i hendes liv. Og Elisabet fyldtes af Helligånden,

Luk 1:42 råbte med høj røst og sagde: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs Frugt!

Luk 1:43 Men hvorfor times det mig, at min HErres moder besøger mig?

Luk 1:44 Thi se: da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang fosteret i mit liv af fryd!

Luk 1:45 Men salig er hun, som troede, thi dét, som er sagt hende af HErren, skal gå i opfyldelse!"

Luk 1:46 Da sagde Maria: "Min sjæl ophøjer HErren,

Luk 1:47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser!

Luk 1:48 Thi Han har set i nåde til Sin ringe tjenerinde - se: herefter skal alle slægter prise mig salig!

Luk 1:49 Thi Den Mægtige har gjort store ting imod mig, og Hans navn er helligt!

Luk 1:50 Og Hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter Ham!

Luk 1:51 Han har øvet vælde med Sin arm: Han har adspredt dem, som er hovmodige i deres hjertes tanke,

Luk 1:52 Han har nedstødt mægtige fra troner og ophøjet ringe,

Luk 1:53 hungrige har Han mættet med gode gaver, og rige har Han sendt bort med tomme hænder;

Luk 1:54 Han har taget Sig af Israel, Sin tjener, for at ihukomme barmhjertighed

Luk 1:55 imod Abraham og hans sæd til evig tid, således Som Han lovede vore fædre!"

Luk 1:56 Og Maria blev hos [[Elisabeth]] omkring tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Luk 1:57 Men for Elisabet fuldendtes tiden til, at hun skulle føde, og hun fødte en søn.

Luk 1:58 Da naboerne og hendes slægtninge nu hørte, at HErren havde øvet så stor en barmhjertighed mod hende, glædede de sig sammen med hende.

Luk 1:59 Og det skete på den ottende dag, da de kom for at omskære barnet, at de ville opkalde ham efter hans fader og give ham navnet Zakarias.

Luk 1:60 Men hans moder svarede og sagde: "Nej! - han skal hedde Johannes!"

Luk 1:61 De sagde da til hende: "Der er ingen i din slægt, som kaldes ved dette navn!"

Luk 1:62 Så gjorde de tegn til hans fader, hvad han ville, at barnet skulle hedde.

Luk 1:63 Han bad da om en tavle og skrev disse ord: "Johannes er hans navn!" Og de undrede sig alle.

Luk 1:64 Men i det samme løsnedes hans tunges mæle, og han talte og lovpriste Gud!

Luk 1:65 Og der kom frygt over alle, som boede omkring dem, og i hele Judæas bjergland taltes der meget om alle disse hændelser.

Luk 1:66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette lille barn?" Thi HErrens hånd var med ham!

Luk 1:67 Og Zakarias, hans fader, fyldtes af Helligånden, talte profetisk og sagde:

Luk 1:68 "Lovet være HErren, Israels Gud; thi Han har besøgt og forløst Sit folk!

Luk 1:69 Han har oprejst os et frelsens horn i Sin tjener Davids hus

Luk 1:70 således, som Han lovede ved Sine hellige profeters mund fra fordums tid:

Luk 1:71 en frelse fra vore fjender og fra alle deres hånd, som hader os,

Luk 1:72 for at øve barmhjertighed mod vore fædre og ihukomme Sin hellige Pagt,

Luk 1:73 den ed, som Han svor vor fader Abraham, at Han ville give os,

Luk 1:74 så at vi, udfriede af vore fjenders hånd, skulle tjene Ham uden frygt

Luk 1:75 i hellighed og retfærdighed for Hans åsyn alle vore dage.

Luk 1:76 Men også du, barnlille, skal kaldes Den Højestes profet; thi du skal gå foran HErrens åsyn for at rydde Hans veje,

Luk 1:77 for at give Hans folk kundskab om frelse ved deres synders forladelse

Luk 1:78 ved vor Guds inderlige barmhjertighed, i hvilken Solopgangen fra Det Høje vil besøge os

Luk 1:79 for at skinne for dem, som sidder i dødsmørkets skygge, og for at lede vore fødder på fredens Vej!"

Luk 1:80 Og det lille barn voxede og blev stærkt i Ånden, og [[han]] var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel.