Bibeloversættelse
Ole Wierød
Mar 12:1 Han begyndte da at tale i lignelser til dem: "En
mand plantede en vingård, satte et gærde omkring den,
gravede en vinperse og byggede et tårn; så lejede han den
ud til nogle vindyrkere og drog udenlands.
Mar 12:2 Og til den aftalte tid sendte han en tjener til
vindyrkerne, for at han af dem skulle få [[sin del]] af
vingårdens frugter.
Mar 12:3 Men de tog fat i ham og slog ham og sendte ham tomhændet
tilbage!
Mar 12:4 Derefter sendte han en anden tjener til dem; også
ham sendte de tilbage, efter at de havde stenet ham, slået ham
i hovedet og spottet ham.
Mar 12:5 Og han sendte endnu een - ham dræbte de! Også
mange andre [[sendte han]], men nogle slog de, og andre dræbte
de.
Mar 12:6 Nu havde han imidlertid een tilbage: sin elskede søn.
Til sidst sendte han så ham til dem, idet han tænkte: "De
vil skåne min søn!"
Mar 12:7 Men vindyrkerne sagde til hinanden: "Han er
arvingen! Kom, lad os dræbe ham, så vil arven blive vor!"
Mar 12:8 Og de greb ham og dræbte ham og slæbte ham
udenfor vingården!
Mar 12:9 Hvad vil vingårdens herre nu gøre? Han vil
komme og tilintetgøre vindyrkerne og give vingården til
andre!
Mar 12:10 Har I ikke læst Dette Skriftord: "Den Sten,
som bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnestenen!
Mar 12:11 HErren har ladet det ske, det er underfuldt i vore
øjne"!"
Mar 12:12 De søgte da at gribe Ham, for de vidste, at det
var om dem, Han havde fortalt denne lignelse - men de frygtede
skaren. Så forlod de Ham og gik bort!
Mar 12:13 Derefter sender de nogle af farisæerne og
herodianerne til Ham, for at de skulle fange Ham i ord.
Mar 12:14 Og da de kom, siger de til Ham: "Mester! Vi veed,
at Du er sandfærdig og ikke bryder Dig om, [[hvad folk siger]],
thi hos Dig er der ingen personsanseelse, nej, Du lærer i
sandhed Guds Vej! Sig os nu: er det tilladt at betale kejseren skat
eller ikke?
Mar 12:15 Skal vi betale eller ikke betale?" Men da Han
kendte til deres hykleri, sagde Han til dem: "Hvorfor frister I
Mig? Giv Mig en denar, så Jeg kan se den."
Mar 12:16 Og de gav Ham een; Han siger så til dem: "Hvis
er dette billede og denne indskrift?" De svarede Ham:
"Kejserens."
Mar 12:17 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Så giv da
det, som er kejserens, til kejseren, og dét, som er Guds, til
Gud!" Og de undrede sig over Ham.
Mar 12:18 Også nogle saddukæere kom til Ham, de, som
siger, at der ingen opstandelse er. De spurgte Ham og sagde:
Mar 12:19 "Mester! Moses skrev til os, at hvis en broder dør
og efterlader en hustru, men ingen børn, så skal hans
broder tage hustruen og skaffe sin broder efterkommere.
Mar 12:20 Nu var der syv brødre; den første tog en
kone og døde uden at efterlade sig afkom.
Mar 12:21 Også den anden tog hende og døde, og heller
ikke han efterlod afkom - og den tredje ligeså,
Mar 12:22 ja, alle syv tog hende, men de efterlod ingen afkom.
Sidst af alle døde også kvinden.
Mar 12:23 Nu i opstandelsen, når de opstår: hvis
hustru skal hun da være - thi de syv har jo alle haft hende som
hustru?"
Mar 12:24 Jesus svarede da og sagde til dem: "Det er derfor,
I farer vild: fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft?
Mar 12:25 Thi når de opstår fra døde, hverken
tager de til ægte eller bortgiftes - nej, de er som engle i
Himmelen!
Mar 12:26 Men angående dét, at de døde opstår
- har I da ikke læst i Mose Bog, på stedet med
tornebusken, hvordan Gud taler og siger til ham: "Jeg er
Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud!"?
Mar 12:27 Han er ikke de dødes Gud, men de levendes! I er
helt på vildspor!"
Mar 12:28 Da kom een af de skriftlærde, som havde hørt
denne samtale, og som forstod, at Han havde svaret dem godt, og
spurgte Ham: "Hvilket er det første af alle bud?"
Mar 12:29 Jesus svarede Ham: "Først af alle bud er
dette: "Hør, Israel: HErren vor Gud, HErren er Een!
Mar 12:30 Og du skal elske HErren din Gud af hele dit hjerte og af
hele din sjæl og af hele din forstand og af al din magt!"
Dette er det første bud.
Mar 12:31 Og et andet er det ligt: "Du skal elske din næste
som sig selv!" Noget andet bud større end disse findes
ikke!"
Mar 12:32 Den skriftlærde sagde til Ham: "Godt, Mester!
Du har i sandhed sagt, at Gud er Een, og at der ikke er nogen anden
foruden Ham!
Mar 12:33 Og dét at elske Ham af hele hjertet og af al
forstand og af hele sjælen og af al magt, og dét at
elske næsten som sig selv er mere [[værd]] end brændofre
og røgofre og alle andre ofre!"
Mar 12:34 Da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde Han
til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige!" Og ingen vovede
længere at udspørge Ham!
Mar 12:35 Mens Jesus nu lærte i templet, tog Han til Orde og
sagde: "Hvordan kan de skriftlærde sige, at Kristus er
Davids Søn?
Mar 12:36 David selv siger jo ved Helligånden: "HErren
sagde til Min HErre: Sæt Dig ved Min højre, indtil Jeg
lægger Dine fjender som skammel under Dine fødder!"
Mar 12:37 David selv kalder Ham altså "HErre"-
hvordan kan Han da være hans Søn?" Og den store
folkeskare hørte Ham gerne.
Mar 12:38 Og Han sagde til dem i Sin undervisning: "Vogt jer
for de skriftlærde, som gerne vil gå omkring i brede
kapper, og som holder af hilsenerne på torvene
Mar 12:39 og de forreste sæder i synagogerne og
hæderspladserne i selskaberne -
Mar 12:40 de, som opæder enkernes huse, og som for et syns
skyld beder længe; de skal få des hårdere dom!"
Mar 12:41 Jesus satte Sig da lige overfor tempelkisten og så,
hvad folk lagde i den. Og mange rige lagde meget i.
Mar 12:42 Der kom da en fattig enke; hun lagde to småmønter
i, det samme som en kodrant.
Mar 12:43 Da kaldte Han Sine disciple til Sig og siger til dem:
"Sandelig, Jeg siger jer: denne fattige enke lagde mere i, end
alle de [[andre]], som lagde noget i tempelkisten.
Mar 12:44 Thi alle gav de af deres overflod, men hun gav af sin
mangel alt, hvad hun ejede og havde at leve af!"
|
