Bibeloversættelse

Ole Wierød

Mar 5:1 De kom da til den anden side af søen, til Gerasenernes land.

Mar 5:2 Og strax Han steg ud af båden, kom en mand Ham i møde ud fra gravhulerne, en mand, der var besat af en uren ånd,

Mar 5:3 og som holdt til blandt gravene. Ingen var i stand til at binde ham, end ikke med lænker,

Mar 5:4 for han var ofte blevet bundet med fodjern og lænker, men han havde hver gang sønderrevet lænkerne og sprængt fodjernene, så ingen kunne tæmme ham.

Mar 5:5 Og til stadighed, nat og dag, opholdt han sig i bjergene og blandt gravene og skreg og slog sig selv med sten.

Mar 5:6 Da han nu på afstand så Jesus, løb han hen og faldt ned for Ham

Mar 5:7 og råbte med høj røst og sagde: "Hvad er der mellem mig og Dig, Jesus, Du, Den Højeste Guds Søn? Jeg besværger Dig ved Gud, at Du ikke plager mig!"

Mar 5:8 Thi Jesus sagde til ham: "Far ud af denne mand, du urene ånd!"

Mar 5:9 Og Han spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Og han svarede og sagde: "Legion er mit navn - thi vi er mange!"

Mar 5:10 Og han bad Ham inderligt om ikke at sende dem bort fra egnen.

Mar 5:11 Nu gik der ved bjerget en stor svineflok og græssede;

Mar 5:12 alle dæmonerne bad Ham da og sagde: "Send os ind i svinene, så vi kan fare i dem!"

Mar 5:13 Dette tillod Jesus dem, og de urene ånder fór da ud og fór i svinene - og flokken styrtede ud over brinken, ud i søen; der var omtrent to tusinde - og de druknede i søen!

Mar 5:14 De, som vogtede svinene, flygtede og fortalte det i byen og i landsbyerne. Og folk gik ud for at se, hvad der var sket.

Mar 5:15 Da de så kom til Jesus og så den dæmonbesatte, han, som havde haft "legionen", sidde påklædt og ved sans og samling, blev de forfærdede!

Mar 5:16 De, som havde set det, fortalte dem da, hvordan det var gået for sig med den dæmonbesatte og med svinene.

Mar 5:17 Så begyndte de at bede Ham om at drage bort fra deres egn.

Mar 5:18 Da Han gik ombord i båden, bad den dæmonbesatte Ham om at måtte komme med Ham.

Mar 5:19 Men Jesus tillod ham det ikke, men siger til ham: "Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor meget HErren har gjort for dig, og at Han har forbarmet Sig over dig!"

Mar 5:20 Og han gik bort og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor meget Jesus havde gjort for ham; og alle undrede sig.

Mar 5:21 Jesus satte da atter over til den anden side i båden, og en stor mængde samlede sig om Ham dér, hvor Han holdt til ved søen.

Mar 5:22 Og se: da kommer en synagogeforstander ved navn Jairus, og da han ser Ham, falder han ned for Hans fødder

Mar 5:23 og bad Ham indtrængende og siger: "Min datter ligger på det yderste! [[Jeg beder Dig:]] kom og læg hænderne på hende, så at hun kan blive frelst og leve!"

Mar 5:24 Han gik da med ham, og en stor skare fulgte Ham, og de trængte Ham.

Mar 5:25 Og en kvinde, som havde haft svære blødninger i tolv år,

Mar 5:26 og som havde lidt meget under mange læger[[-s behandling]], og som havde brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde nyttet noget, - tværtimod var det snarere blevet værre med hende -

Mar 5:27 og som havde hørt om Jesus, hun kom nu bagfra og rørte ved Hans klædning,

Mar 5:28 thi hun tænkte: "Hvis blot jeg kan komme til at røre Hans klæder, vil jeg blive frelst!"

Mar 5:29 Og strax udtørredes hendes blødningers kilde, og hun mærkede på sin krop, at hun var blevet helbredt for sin lidelse!

Mar 5:30 Og Jesus, Som vidste med Sig Selv, at en kraft var udgået fra Ham, vendte Sig i det samme midt i folkemængden og sagde: "Hvem var det, der rørte ved Mine klæder?"

Mar 5:31 Hans disciple sagde da til Ham: "Du ser, hvordan mængden trænger Dig,... og alligevel spørger Du: "Hvem var det, der rørte ved Mig"?"

Mar 5:32 Og Han så Sig omkring for at få øje på hende, som havde gjort det.

Mar 5:33 Kvinden, som skælvede af skræk, fordi hun vidste, hvad der var sket med hende, kom da og faldt ned for Ham og fortalte Ham hele sandheden.

Mar 5:34 Men Jesus sagde til hende: "Datter! Din tro har frelst dig! Gå bort i fred og vær helbredt for din plage!"

Mar 5:35 Endnu mens Han talte, kommer nogle fra synagogeforstanderen[[-s hus]] og siger: "Din datter er død! Hvorfor volder du stadig Mesteren besvær?"

Mar 5:36 Men Jesus, Som strax opfattede det ord, der blev talt, siger til synagogeforstanderen: "Frygt ikke! - Tro blot!"

Mar 5:37 Og Han tillod ikke nogen at følge med Sig, undtagen Peter og Jakob og Johannes, Jakobs broder.

Mar 5:38 Da Han så kommer til synagogeforstanderens hus og ser alt postyret og den megen gråd og dødeklage,

Mar 5:39 da går Han ind og siger til dem: "Hvorfor larmer I og græder? Barnet er ikke dødt - nej, hun sover!"

Mar 5:40 Og de lo Ham ud! Da jog Han alle ud, tager barnets fader og moder og Sine ledsagere med Sig og går ind, hvor barnet ligger.

Mar 5:41 Og Han griber barnets hånd og siger til hende: "Talitha kumi!", det betyder oversat: "Lille pige, Jeg siger dig, stå op!"

Mar 5:42 Og strax rejste pigen sig og gik omkring, - hun var nemlig tolv år - og de blev slået af stor forundring.

Mar 5:43 Og Han bød dem strengt, at ingen skulle få dette at vide, og sagde, at der skulle gives hende noget at spise.