Bibeloversættelse

Ole Wierød

Mat 26:1 Og det skete, da Jesus havde afsluttet hele Sin Tale, at Han sagde til Sine disciple:

Mat 26:2 "I veed, at det om to dage er påske, og Menneskets Søn skal overgives til at korsfæstes!"

Mat 26:3 Da samlede ypperstepræsterne og de skriftlærde og folkets ældste sig i ypperstepræsten Kaifas' palads,

Mat 26:4 og de rådslog om, hvordan de kunne gribe Jesus med svig og dræbe Ham.

Mat 26:5 Men de sagde: "Ikke i højtiden - for at der ikke skal blive oprør blandt folket!"

Mat 26:6 Mens Jesus nu var i Betania i Simon den Spedalskes hjem,

Mat 26:7 kom en kvinde til Ham; hun havde en alabasterkrukke med meget kostbar myrra, og hun hældte den ud over Hans hovede dér, hvor Han lå.

Mat 26:8 Da Hans disciple så det, harmedes de og sagde: "Hvad skal dette spild til?

Mat 26:9 Denne myrra kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige."

Mat 26:10 Men da Jesus vidste dette, sagde Han til dem: "Hvorfor volder I denne kvinde besvær? En god gerning har hun gjort mod Mig!

Mat 26:11 De fattige har I jo altid hos jer - men Mig har I ikke altid!

Mat 26:12 Thi da hun hældte denne myrra over Mit legeme, beredte hun Mig til Min begravelse!

Mat 26:13 Sandelig, Jeg siger jer: hvor som helst dette Evangelium vil blive forkyndt i hele verden, skal også det, hun har gjort, fortælles til hendes ihukommelse!

Mat 26:14 Da gik een af de tolv, han, som kaldtes Judas Iskariot, til ypperstepræsterne

Mat 26:15 og sagde: "Hvad vil I give mig for at forråde Ham til jer?" Og de blev enige med ham om tredive sølvpenge;

Mat 26:16 fra da af søgte han en anledning til at forråde Ham.

Mat 26:17 På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil Du, at vi skal forberede påske[[måltidet]] for Dig?"

Mat 26:18 Han sagde da: "Gå ind i byen til ham, I veed, og sig til ham: "Mesteren siger: Min tid er nær! Hos dig vil Jeg holde påske sammen med Mine disciple."

Mat 26:19 Og disciplene gjorde, som Jesus bød dem og forberedte påske[[-måltidet]].

Mat 26:20 Da det nu blev aften, lagde Han Sig [[til bords]] sammen med de tolv.

Mat 26:21 Og mens de spiste, sagde Han: "Sandelig, Jeg siger jer: een af jer vil forråde Mig!"

Mat 26:22 Meget bedrøvede begyndte de da alle at sige til Ham: "Det er vel ikke mig, HErre?"

Mat 26:23 Men Han svarede og sagde: "Den, som nu dyppede med Mig i fadet, vil forråde Mig!

Mat 26:24 Menneskets Søn går vel bort, som det er skrevet om Ham - men vé det menneske, ved hvem Menneskets Søn bliver forrådt! Det ville have været bedre for dette menneske, om han aldrig var født!"

Mat 26:25 Men Judas, som forrådte Ham, spurgte og sagde: "Det er vel ikke Mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du sagde det selv!"

Mat 26:26 Mens de nu spiste, tog Jesus brødet, velsignede det, brød det, gav det til disciplene og sagde: "Tag og spis! Dette er Mit legeme!"

Mat 26:27 Og Han tog kalken, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle af den!

Mat 26:28 Thi dette er Mit blod, Den nye Pagts [[blod]], som udgydes for mange til syndernes forladelse!

Mat 26:29 Og Jeg siger jer: fra nu af skal Jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt, før Hin Dag, da Jeg skal drikke den ny med jer i Min Faders Rige."

Mat 26:30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Olietræernes Bjerg.

Mat 26:31 Da siger Jesus til dem: "Alle vil I tage anstød af Mig i denne nat! Thi det er skrevet: "Jeg vil slå Hyrden, og alle hjordens får skal adspredes!"

Mat 26:32 Men når Jeg er opstået, vil Jeg gå forud for jer til Galilæa."

Mat 26:33 Men Peter svarede og sagde til Ham: "Om så alle vil tage anstød af Dig, vil jeg dog aldrig gøre det!"

Mat 26:34 Jesus sagde til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte Mig tre gange!"

Mat 26:35 Peter siger til Ham: "Om jeg så skulle dø med Dig, vil jeg dog aldrig fornægte Dig!" Det samme sagde også alle de andre disciple.

Mat 26:36 Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og Han siger til Sine disciple: "Sæt jer her, mens Jeg går hen for at bede!"

Mat 26:37 Og Han tog Peter og de to Zebedæussønner med Sig - og Han blev grebet af sorg og gru!

Mat 26:38 Da siger Han til dem: "Min sjæl er bedrøvet til døden! Bliv her og våg med Mig!"

Mat 26:39 Og Han gik et lille stykke frem, faldt på Sit ansigt, bad og sagde: "Min Fader! Om det er muligt, så lad denne kalk gå Mig forbi. Dog ikke, som Jeg vil, men som Du vil!"

Mat 26:40 Han går så tilbage til disciplene og finder dem sovende. Han siger da til Peter: "Så magtede I da ikke at våge een time med Mig!

Mat 26:41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Thi ånden er vel villig, men kødet er svagt!"

Mat 26:42 Han gik da atter bort, bad for anden gang og sagde: "Min Fader! Om ikke denne kalk kan gå Mig forbi, men Jeg må drikke den, så lad Din vilje ske!"

Mat 26:43 Og da Han kom tilbage, fandt Han dem atter sovende, thi deres øjne var tunge.

Mat 26:44 Han forlod dem da og gik atter bort og bad for tredje gang igen den samme bøn.

Mat 26:45 Da kommer Han til Sine disciple og siger til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskets Søn skal forrådes i synderes hænder!

Mat 26:46 Rejs jer og lad os gå! Se: han, som forråder Mig, er nær!"

Mat 26:47 Og endnu mens Han talte, se: da kom Judas, een af de tolv, og sammen med ham en stor skare fra ypperstepræsterne og folkets ældste, med sværd og stokke.

Mat 26:48 Og Hans forræder havde aftalt et tegn med dem og sagt: "Ham, jeg kysser, Ham er det - grib Ham!"

Mat 26:49 Og strax han kom hen til Jesus, sagde Han: "Vær hilset, Rabbi!" og kyssede Ham flere gange.

Mat 26:50 Men Jesus sagde til Ham: "Ven! Gør dét, du er kommet for at gøre!" Da kom de og lagde hånd på Jesus og pågreb Ham.

Mat 26:51 Og se: een af dem, som var sammen med Jesus, rakte hånden ud og drog sit sværd, og han slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.

Mat 26:52 Da siger Jesus til ham: "Stik dit sværd i skeden igen! Thi alle, som griber til sværd, skal omkomme ved sværd!

Mat 26:53 Eller mener du, at Jeg ikke kunne bede Min Fader, så Han strax ville sende Mig mere end tolv legioner engle?

Mat 26:54 Hvordan skulle Skrifterne ellers fuldbyrdes: at det bør ske således?"

Mat 26:55 I samme stund sagde Jesus til skarerne: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og stokke for at fange Mig. Dagligt har Jeg siddet hos jer og lært i templet, men I greb Mig ikke!

Mat 26:56 Dog: alt dette er sket, for at profeternes Skrifter skulle opfyldes!" Da forlod alle Hans disciple Ham og flygtede.

Mat 26:57 De, som havde pågrebet Jesus, førte Ham så til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftlærde og præsterne var samlede.

Mat 26:58 Men Peter fulgte efter Ham på afstand til ypperstepræstens gård, og han gik ind og satte sig sammen med tjenerne for at se, hvad ende [[det ville tage]].

Mat 26:59 Ypperstepræsterne og hele Synedriet søgte nu falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunne dræbe Ham -

Mat 26:60 - men de fandt det ikke, selvom mange falske vidner trådte frem.

Mat 26:61 Til sidst stod dog to falske vidner frem og sagde: "Han har sagt: "Jeg kan rive Guds tempel ned og genopbygge det på tre dage"!"

Mat 26:62 Ypperstepræsten rejste sig da og sagde til Ham: "Svarer Du intet på alt dét, de vidner imod Dig?"

Mat 26:63 Men Jesus tav. Ypperstepræsten sagde da til Ham: "Jeg besværger Dig ved Den levende Gud: sig os, om Du er Kristus, Guds Søn!"

Mat 26:64 Jesus siger da til ham: "Du har selv sagt det! Dog, Jeg siger dig: herefter skal I se Menneskets Søn sidde ved Kraftens højre og komme på Himmelens skyer!"

Mat 26:65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: "Han har spottet Gud! Hvad brug har vi endnu for vidner? Se: nu har I selv hørt Hans bespottelse!

Mat 26:66 Hvad mener I?" De svarede og sagde: "Han er skyldig til døden!"

Mat 26:67 Og de spyttede på Ham og slog Ham i ansigtet, slog Ham med stokke

Mat 26:68 og sagde: "Profetér for os, Kristus: Hvem var det, som slog Dig?"

Mat 26:69 Imens sad Peter udenfor i gården; da kom en tjenestepige hen til ham og sagde: "Du var også sammen med Jesus, Galilæeren!"

Mat 26:70 Men han nægtede det for alles åsyn og sagde: "Jeg veed ikke, hvad du taler om!"

Mat 26:71 Da han gik ud til porten, så en anden kvinde ham, og hun siger til dem, der står der: "Han var også sammen med Jesus, Nazaræeren!"

Mat 26:72 Men atter nægtede han det med en ed og sagde: "Jeg kender ikke Dette Menneske!"

Mat 26:73 Kort tid efter kom een af dem, som stod der, og sagde til Peter: "Jovist er du også een af dem! Din [[dialekt]] røber dig jo!"

Mat 26:74 Da begyndte han at bande og sværge og sige: "Jeg kender ikke Dette menneske!" - og i det samme galede en hane!

Mat 26:75 Da kom Peter Det Ord i hu, Som Jesus havde talt til ham: "Førend hanen galer, skal du fornægte Mig tre gange" - og han gik udenfor og græd bittert!

Ole Wierøds NT

Mattæus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28